Romantik Hotel Turm





Officiel kategori




Vores vurdering

Romantik Hotel Turm tilbyder alt det, mange rejsende sætter pris på under et ferieophold; smukke udsigter, så langt øjet rækker og en unik, hyggelig og familiær atmosfære. Her er kontrasterne i perfekt symbiose - moderne design inden for de historiske mure fra 1200-tallet. Her får du prisbelønnet mad, som står mål med alt, hvad du ønsker, og du får uforglemmelige stunder, uanset hvornår på året du besøger hotellet. Kom alene, med din partner, med vennerne eller familien og oplev alt det, denne bjergrige, norditalienske region har at byde på. Velkommen til Sydtyrol og Romantik Hotel Turm.
Romantik Hotel Turm ligger i meget smukke omgivelser, og om sommeren er alt grønt og frodigt. Den indbydende pool med udsigt til de omgivende alpetoppe indbyder til et dyp, og om vinteren er hele området dækket af et tæppe af sne. Når solens stråler får snefnuggene til at glimte, føler man sig hensat til en eventyrverden. Hotellets tykke, solide mure og tårnhvælvingen går helt tilbage til 1200-tallet. Oprindelig tilhørte hotellet en baron, hvorefter det blev et gæstehus for til sidst at ende med dette elegante, 4-stjernede hotel. Hotellet er familieejet og et sted, hvor du virkelig kan opleve den ægte, sydtyrolske gæstfrihed under dit ferieophold.
Dagen er fyldt med oplevelser
Romantik Hotel Turm er et perfekt udgangspunkt for oplevelser og aktiviteter i det fri. Her er masser af vandrestier i nærheden. Pak bare vandreskoene og badetøjet, for mange af vandreruterne går forbi højt beliggende søer, som indbyder til en pause og et dyp. Er du golfspiller, er du også kommet til det helt rigtige sted, for golfbanen Castel Rotto Alpe di Siusi ligger nemlig kun 5 minutter væk, og som gæst på Romantik Hotel Turm får du rabat på greenfee. Om vinteren er skisport naturligvis i højsædet, og du bor midt mellem flere skisportsbyer, som Madonna di Campiglio, Cortina d'Ampezzo og Alpe di Siusi (tættest på hotellet). Så du kan altså vælge og vrage mellem oplevelser hele dagen lang.
Bliv på hotellet og nyd SPA'en og en god middag
Du behøver selvfølgelig ikke bruge alle dine dage på eventyr. Det er mindst lige så skønt at tilbringe tiden på Romantik Hotel Turm. Hotellets SPA er smuk og indbydende, og her er masser af charmerende og romantiske hyggekroge, hvor du kan beundre udsigten. Desuden er her alt, hvad en SPA bør indeholde: Pool, boblebade, 4 forskellige saunaer, Fitness og et stort udvalg af behandlinger. Til frokost og middag kan du se frem til et besøg på hotellets prisbelønnede restaurant, som tilbyder lokale retter serveret på raffineret og kreativ vis. En dejlig afslutning på en fin dag.
Derfor skal du vælge Romantik Hotel Turm
- Du vil bo på et hotel med en smuk beliggenhed i Alperne
- Du vil have adgang til både SPA og restaurant
- Du elsker oplevelser i det fri
- ... hvor du kan vandre, spille golf eller stå på ski i nærheden
- Du vil bo i en familiær atmosfære
- Du vil bo i romantiske værelser og suiter.
Godt at vide om Romantik Hotel Turm
Da Romantik Hotel Turm ligger oppe i bjergene, anbefaler vi stærkt, at du har en bil for at komme til og fra hotellet samt tage på udflugter i området. Der er privat parkering (og ladestation til elbiler), som er gratis. Transport til og fra lufthavnen kan arrangeres. Wi-Fi er gratis og er tilgængelig i alle lokaler. Eventuelle behandlinger i SPA'en bestilles og betales på hotellet. Der er elevator. Frokostbuffet er tilgængelig alle dage (07.30-10.30).
Derfor skal du vælge Romantik Hotel Turm
- Nærmeste lufthavn: 167 km
- Nærmeste golfklub: ca. 5 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Et hotel med charme og karakter