Rejser til Arcidosso

Smuk by for foden af Toscanas største bjerg

Arcidosso ligger på den østlige side af Toscanas største bjerg, den store gamle udslukte vulkan Monte Amiata omkring 100 km syd for Firenze.

De store dybe skove omkring byen udgør et pragtfuldt område til lange eller korte vandreture, og byen er som hele området forholdsvis uspoleret af turisme. Heroppe kan man stadig spise godt for en beskeden sum. Udover spisesteder finder du supermarkeder, bager, slagter og andre småbutikker i byen. 

Arcidosso har et charmerende lille middelaldercentrum, og i nærheden af byen findes flere spændende udflugtsmål som for eksempel det romanske kloster Abbadia Santa Maria a Lamulas og renæsssancekirken Chiesa della Madonna Incoronata.

Har du cykel med eller eventuelt lejet en, byder området omkring Amiata på mange flotte ture. Starter du fra Arcidosso er der rig mulighed for at teste formen på en rundtur i det bakkede landskab, hvor du undervejs passerer mange flotte udsigtspunkter. Sammen med vandreturene, har du kort sagt her perfekte betingelser for at holde en aktiv ferie i Toscana.

Kort over Arcidosso i det sydlige Toscana

Du kan klikke på kortet over Toscana og få et overblik over byen, afstande til lufthavne samt placeringen af de mange hoteller og ferieboliger, vi tilbyder i området. 



Håndplukkede ferieboliger og hoteller i Arcidosso

Arcidosso er en af de smukkeste middelalderbyer ved Amiata-bjergets fod, men alligevel lidt overset af turister trods den smukke beliggenhed. Det gør den dog blot ekstra ideel for dig, som ønsker at opleve det uberørte Toscana og bo i fredelige omgivelser præget af grønne bjerglandskaber. 

Vi har allerede håndplukket de bedste ferieboliger og hoteller i og omkring Arcidosso. Så kan du vælge det sted, der passer bedst til dine behov i sikker forvisning om, at du her får en god base for ferien.

Brug hotelsøgemaskinen her på siden til at sammenligne priser og find dit hotel eller feriebolig. Husk at med Escapeaway Rejser kan du også bestille en pakkerejse med fly, hotel og evt. billeje eller transfer.

Lokale links

Byens officielle hjemmeside

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Arcidosso