Rejser til Campagnatico

Typisk toscansk middelalderby

Campagnatico er et godt eksempel på en af de mange mindre, hyggelige byer i det toscanske Maremma, som næsten ikke er til at finde i guidebøgerne.

På trods af de mange fordelagtige ting man kan sige om Campagnatico, så findes her da ganske rigtigt ikke de store kulturelle vidundere. Til gengæld er her adskillige restauranter og pizzeriaer samt diverse barer og dagligvarebutikker i byen, som ligger klods op af et af Toscanas nyeste fremadstormende vinområder, bjerget Monte Cucco.

Byen ligger på en lille bakketop omgivet af mange oliventræer. Sandt at sige så findes her også mange kirker, hvis oprindelse går tilbage til Middelalderen, og som huser flotte freskoer, men skulle rejsebøgerne omtale alle sådanne byer i Toscana, ville de være på flere tusinde sider.

Hvis man vil se sig lidt omkring, er der 23 km til Grosseto, 36 km til stranden ved Marina di Grosseto og 60 km til Siena.

Kort over Campagnatico

Klik på kortet herunder og få et overblik over byens hoteller, feriehuse og ferielejligheder. Du kan zoome og flytte på kortet for at udforske området.



Ferie på hotel eller i ferielejlighed 

Erd u på udkig efter god indlogering i Toscana? Hos Escapeaway Rejser har vi stor erfaring med Toscana og har derfor efterhånden opbygget et stort udvalg af hoteller, ferielejligheder og villaer i denne skønne region.  Kan du ikke finde en feriebolig i Campagnatico, som passer helt til dine ønsker, kan vi derfor helt sikkert hjælpe dig med at finde en bolig i en af de mange andre charmerende byer i Toscana. 

Lufthavne og lokal transport

Der er talrige lufthavne at vælge mellem, hvis du ikke vil tage bilen til Toscana. Når du skal bo i Campagnatico er Firenze Lufthavn nærmest. Du kan dog eventuelt også med fordel vælge at flyve til Pisa eller Rom, hvis der er en bedre, direkte forbindelse hertil. 

Der kører tog fra Firenze via Pisa til Grosseto, hvorfra du kan komme med bus det sidste stykke til Campagnatico. Tilsvarende skal du skifte til bus her, hvis du kommer med tog fra Rom i den anden retning. Vær dog opmærksom på at der kan være få daglige busafgange, som passer. Af den grund og for at komme hurtigere frem vælger mange af vores rejsende da også at leje en bil i stedet. 

Gode råd til at holde ferie med biludlejning i Italien 

Pakkerejser til Campagnatico i Toscana 

Skal med fly til Italien, og vil du eventuelt gerne have, at der står en lejebil klar til dig i lufthavnen? Så kan du med fordel bestille din rejse til Campagnatico eller en af de andre byer i Toscana som en pakkerejse. Det er nemmere at bestille fly, feriebolig og billeje som en samlet pakke fremfor at skulle sammensætte rejsen selv. Din pakkerejse er desuden dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.

Rejse til Toscana - nemt og trygt med Escapeaway

Udflugter og seværdigheder

Byen har måske ikke store seværdigheder i forhold til de mere kendte byer i Toscana, men det er alligevel en oplevelse at udforske byens gader til fods. Gå for eksempel en tur op til borgen fra det 10. århundrede. Der er heller ikke tale som en by uden liv. Er du i Campagnatico midt i september, kan du for eksempel opleve æselvæddeløbet, Palio dei Ciuchi.

Campagnatico udgør derudover en god base for at udforske et området af Toscana, som blandt andet inkluderer den charmerende middelalderby Montorsaio minutters kørsel væk og mange andre landsbyer, hvor traditionerne holdes i hævd med farverige festivaler og spændende markeder.

Siena, en af Toscanas mest interessant byer, er oplagt mål for en dagsudflugt. Både på grund af de mange historiske og kulturelle seværdigheder, du finder i den smukke middelalderby, men også for shoppingmulighederne og udvalget af gode restauranter. En ferie i denne del af Italien er ikke komplet uden man har nydt den fantastiske mad og vin!

Lokale links

Byens officielle hjemmeside (italiensk)

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Campagnatico