Il Casale




Escapeaways vurdering

Velkommen til en toscansk perle
Med sin grønne placering, smukke udsigt, pæne lejligheder og lækre pool er rammerne for en afslappende ferie sat. Nyd livet i idylliske og maleriske toscanske omgivelser på gården Il Casale.
Lidt over 1 km uden for den lille by Limite (der er 1200 meter til nærmeste pizzeria/restaurant) ligger den gamle gårdsbygning Il Casale i de bakker, hvor der produceres så uendeligt meget chianti-rødvin af typen kaldet Montalbano.
Olivenolie, genier og udsigt
Den gamle (men smukt istandsatte) bygning er en del af den 100 hektar store gård Borgo di Montereggi, hvis hovedaktivitet er fremstilling af olivenolie af fineste kvalitet. Vi er for resten kun 8 kilometer fra Vinci, hvor en vis Leonardo kom fra. Men rent bortset fra olie og renæssancemennesker, så er udsigten fra Il Casale fantastisk betagende, selv for Toscana!
Pool til både store og små
Her er selvfølgelig også grill og en flot, nyanlagt pool på 14 x 5 meter, som er godt forsynet med liggestole. Svømmebassinets dybde går fra 160 cm i den ene ende til 40 cm i den anden, så de mindste kan også være med. Udsigten fra den er virkelig betagende og en sand lise for sjælen.
Bo i lejlighed med egen terrasse lige uden for døren
Her er kun seks lejligheder i bygningen. De ligger alle i to plan med indgang i stueetagen, og de har alle privat udeplads med bord og stole foran bygningen. Lejlighederne råder alle over sat-tv og køkken med ovn,. Der er wi-fi internatadgang i haven ved pool men ikke i selve lejlighederne. Udover parkeringsplads finder du også adgang til fælles vaskemaskine.
Derfor skal du vælge Il Casale
- Nærmeste lufthavn: 41 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Børnepool el. afsnit