Rejser til Casoli

Hold ferie i Casoli, tæt ved Lucca og kysten i Toscana

Tag med Escapeaway til Casoli - en lille juvel, som hænger på bjergsiden over kysten og giver dig direkte adgang til noget af det bedste ved Toscana: Naturen.

Midt i pragtfuld natur, med en bevægende udsigt ned i dalen, ud mod kysten og op i marmorbjergene, finder man den lille landsby Casoli. Du vil komme til at sætte stor pris på beliggenheden: Her er ca. 20 km til strand og hav, ca. 35 km til Pisa, ca. 30 km til Luccas historiske centrum - og fra byen er der direkte adgang til flotte, afmærkede vandreture i nærområdet; et sandt paradis for udflugter.

Byen nærmeste klamrer sig til bjergsiden, og man tænker, at det ikke har været let at anlægge en by netop her. Kun én vej fører hertil, Via Nuova, som fortsætter et stykke efter byen for derefter at ende blindt i de stejle og ufremkommelige kystbjerge. Nærmest uanset hvor du er, får du er helt imponerende syn til enten dal, kyst eller bjerge, på trods af at byen faktisk kun ligger i 380 meters højde over havet.

Casoli har et meget begrænset udbud af butikker og beværtninger, og det anbefales derfor at tage de ca. 10 km ad krogede bjergveje til Camaiore for at gøre sine daglige indkøb - eller for at tage en dukkert i det offentlige svømmebad.

Kort over Casoli ved Lucca i Toscana

For at komme til et større kort og oversigtsside med information om bl.a. lufthavne og afstande, kan du klikke på kortet herunder. Du får også mulighed for at zoome ind og ud, og orientere dig om seværdigheder og attraktioner i området omkring Casoli.



Ferieboliger i Casoli

Området nord for Viareggio, fra kysten og op til de stejle bakker, rummer masser af spændende ferieboliger, som ligger klar til at blive rammen om din næste ferie, uanset om du er på udkig efter et hotelværelse, ferielejlighed eller måske din helt egen villa til hele familien? Hos Escapeaway er vi klar til at hjælpe dig med at vælge det rigtige - du skal bare kontakte os pr. mail eller telefon for at få hjælp. Du kan naturligvis også betjene dig selv: Bare indtast dine datoer i søgemaskinen, eller klik på fanen "Ferieboliger" herover for at få vist, hvad vi kan tilbyde i området.

Transport

Casoli ligger ganske tæt på Pisa, som råder over områdets klart største lufthavn. Den betjenes af mange flyselskaber og kan ofte nås direkte fra Danmark. Regn med en lille times køretur fra lufthavnen til Casoli.

Den vigtige motorvej E80, som løber ned langs kysten, går tæt forbi Casoli, og forbindes syd herfor med E76/A11 til Firenze.

Fra stationen i Camaiore går der direkte tog til Pisa, Firenze, La Spezia (for Cinque Terre), Milano og Lucca, og hvis du ønsker at besøge en af disse byer kan toget være en rigtig god idé, så du slipper for de evindelige parkeringsudfordringer. Det er også en behagelig transportform, og generelt fungerer de italienske jernbaner rigtig godt.

Restauranter og shopping

Som tidligere nævnt er indkøbsmulighederne ikke store i selve Casoli, men her findes dog et par mindre spisesteder. Da man altid kommer gennem Camaiore på vejen, er det naturligt at foretage sine indkøb her. Vil du gerne gå i butikker og have et større og finere udvalg af spisesteder, så hedder destinationen helt klar Pisa eller Lucca - begge med et kæmpe udbud.

Udflugter og seværdigheder

Tæt på Casoli (8 km) finder man Pietrasanta, som er en fin lille kystby med mange, gamle bygninger og masser af kunst. Det kan anbefales at tage en eftermiddag eller aften her, hvor man nyder byen og et godt måltid mad. Ellers er det naturligt at bruge en del tid på at besøge både det verdenskendte Pisa, og den charmerende kulturby Lucca - begge indenfor 30 km.

Mod nord er en dag i Cinque Terre helt oplagt. Lad bilen stå og tag toget derop.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Casoli