Riva del Sole Resort & SPA

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Patricia Johansson
Besøgt af
Patricia Johansson

Et godt sted ved en dejlig sandstrand

Riva del Sole Resort & SPA er et kendt og meget værdsat feriested, som ligger i den hyggelige by Castiglione della Pescaia. Her bor du lige ud til en lang lys sandstrand, og har alle de faciliteter du behøver til en fantastisk badeferie.

Her bor du midt i et dejligt grønt område omgivet af en fantastisk pinjeskov. At Riva del Sole Resort & SPA er blevet så populært skyldes netop beliggenheden, samt det faktum, at stedet ligger lige ved en dejlig lang sandstrand med en privat afdeling. Derudover er der både SPA, flere swimmingpools, restauranter og mange flere faciliteter som er med til at løfte ferien. Dette er med andre ord det perfekte valg for dig, som elsker Toscana og som værdsætter de nordeuropæiske krav til komfort.

Her er der noget for hele familien På Riva del Sole Resort & SPA er der en skandinavisk ledelse, og det fornemmer du hurtigt på den gode service. Uanset om du rejser som par, med venner eller familien, er dette et godt valg til en skøn sol- og badeferie. Når du er færdig med at bade og sole er der masser af aktiviteter både til lands og til vands. Du kan udfordre dit rejseselskab til en gang tennis (både om dagen og om aftenen) eller tage en fodboldkamp, hvis I er tilstrækkeligt mange. Du kan gå en tur i fitnesscentret, tage på skønne joggingture og Nordic walking langs stranden eller i den dejlige pinjeskov. Der er to løbespor på hhv. 1250 og 1500 meter. Hvis du har lyst til at spille golf, er der et par golfklubber i nærheden, Il Golf Club Punta Ala og Il Golf Club Toscana. Er du mere til vand, er der også mulighed for dykning, sejlads og kite-surfing.

Dejligt poolområde og et velfortjent SPA-besøg

Som nævnt, har du et stort udvalg af forskellige aktiviteter at vælge imellem, og mens børnene hygger sig med andre gøremål, kan du som voksen besøge SPA-området og slappe af med en god gang massage. på SPA'et er der finsk badstue, en infrarød badstue, et tyrkisk bad og et Kneipp fodbassin. Swimmingpools er altid værdsat, og når der så oven i købet er tre af dem at vælge imellem, er lykken som oftest stor. I en af de tre swimmingpools er der havvand, og en del af den er overdækket, én er med ferskvand og så er der en pool til familiens yngste. I poolområdet er der solstole, solsenge og parasoller, som du frit kan benytte, og foretrækker du at slappe af med en god bog under et pinjetræ, ja så er det også en mulighed. Hvis børnene har brug for lidt adspredelse er der også en legeplads, som de kan benytte, mens du fortsætter med at slikke sol.

Forkæl dig selv i hotellets restaurant

Det er muligt at sulten banker på efter de mange aktiviteter, og har du valgt at bo i lejlighed, kan du hurtigt selv fremtrylle et lækkert måltid. Hvis du foretrækker at lade dig forkæle, eller hvis du har valgt at bo i hoteldelen, kan du benytte dig af stedets restaurant Riva, som serverer alle dagens måltider, og hvor du kan nyde både nationale og traditionelle specialiteter. Der er også Pizzeria & Grill, hvor du bl.a. finder grillede fisk og kødretter, spaghetti i forskellige variationer og lækre pizzaer. På Riva del Sole Resort & SPA lægger man også stor vægt på, at familiens yngste føler sig hjemme, og derfor er der et lille køkken, hvor du kan lave mad til børnene. Du kan afslutte en oplevelsesrig dag med en drink i den stilfulde loungebar Linné som du finder ved receptionen, eller på Bar Riva med sin dejlige terrasse ud mod stranden. Ved SPA-området er der også en bar, Bar Turan, hvor du kan bestille en aperitif og snacks.

Uforglemmelige ture i det smukke Toscana Riva del Sole Resort & SPA ligger et par kilometer nord for den charmerende kystby Castiglione della Pescaia. Selv om byen er lille, er der et apotek, bank, småbutikker, barer og en masse hyggelige restauranter at vælge imellem, specielt nede ved havnen. De maleriske omgivelser, Castiglione della Pescaia og den smukke strand er egentlig nok i sig selv, men hvis du har lyst til at udvide din horisont, har du mulighed for at besøge nogen af de andre byer i Toscana. Der er ca. 100 km til Siena, og Det skæve Tårn i Pisa ligger ca. 135 km væk. Kultur-mekka'et Firenze ligger 160 km fra stedet og hvis du har planlagt et længere ophold giver det også god mening at tage en dagstur til øen Elba.

Planlægger du at ankomme med fly?

Mange vælger at køre til Toscana i egen bil, men overvejer du at tage med fly, er det ikke noget problem. Du kan flyve til Pisa (135 km), og der er også mulighed for at flyve til Rom Fiumicino, hvortil der er godt 200 km. Det kan være en idé at checke begge muligheder, da der er væsentlig flere fly til Rom end til Pisa. Hvis du flyver til Rom, kan du samtidig opleve den spændende tur (på motorvejen) gennem det centrale Italien og langs den toscanske kyst. På den ene side har du den smukke panoramaudsigt mod havet og øerne, og på den anden side, har du en vidunderlig udsigt over vinmarkerne, hvor de berømte toscanske vine dyrkes og produceres efter alle kunstens regler.

Områdets hemmelige seværdigheder

Og hvis vi så lige skal komme med et insidertips, så er det, at besøge den næsten ukendte Tarot-have (Giardino dei Tarocchi) som ligger lige uden for byen Capalbio i det sydligste Toscana. Det er kunstneren Niki de Saint Phalles værk, og det er en oplevelse for livet, både for børn og barnlige sjæle. Den åbner først kl. 14:30. Undervejs fra Rom, kan du også besøge de spændende etruskiske gravpladser i Cerveteri og Tarquinia.

Du kan vælge mellem værelser og lejligheder

På Riva del Sole Resort & SPA kan du vælge mellem at bo på hotelværelse eller i lejlighed. Der er i alt 157 værelser i fem forskellige kategorier, og de er alle komfortabelt og hyggeligt indrettet. Værelserne er fordelt på to etager og har enten balkon eller direkte adgang til haven. Hvert værelser har aircondition, minibar, værdiboks, satellit TV og wi-fi. Der er badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer samt toiletartikler. Lejlighederne ligger i små huse rundt omkring på området (i pinjeskoven) et stykke fra receptionen og hoteldelen, og de kan vælge mellem forskellige størrelser. Lejlighederne er ældre end hotelværelserne og holder ikke samme standard, men de er hyggelige og har bekvemmeligheder som køkken og udendørsområde. Især lejlighederne er vældig populære, og rigtig gode til børnefamilier, så her skal du være ude i god tid, hvis du er interesseret. OBS! Lejlighederne har ankomst og afrejse om mandagen!

Derfor skal du vælge Riva del Sole Resort & SPA

  • Nærmeste lufthavn: 131 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Riva del Sole Resort & SPA er ikke tilgængelig i øjeblikket

Riva del Sole Resort & SPA er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Pisa Lufthavn: ca. 131 km (1h 30m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 186 km (2h 20m)
  • Firenze Lufthavn: ca. 190 km (2h 20m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 213 km (2h 30m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 273 km (3h 0m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Riva del Sole Resort & SPA. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Motionsrum
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Loc. Riva del Sole
58043 Castiglione della Pescaia (GR)

Koordinater

Latitude: 42.7697
Longitude: 10.8528

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Toscana

Vis flere

Andre hoteller Castiglione della Pescaia