Rejser til Chianni

Tag på ferie i Chianni i Toscana med Escapeaway

Book hotel eller ferielejlighed i området omkring Chianni i Toscanas bølgende bakker. Her får du fred og udsigt - med kort afstand til Pisa og kysten.

Chianni er en henrivende og gennemført typisk, toskansk landsby, som ligger højt i landskabet med udsigt til alle sider, og med de kun 30 km til kysten og 45 km til Pisa, er den et ideelt udgangspunkt for en ferie, der kombinerer afslapning og oplevelser, badning og kultur. Området omkring Chianni er domineret af store kastanjeskove, og naturligvis dyrkning af vin og oliven på skrænterne.

Byen har mindre end 2.000 indbyggere og ligger i knap 300 meters højde på en sydøstvendt skråning, som giver optimale solforhold, og dermed gode vækstmuligheder for de lokale afgrøder. Nærmeste by er La Sterza mod øst, mens store byer som Pisa og Firenze ligger hhv. ca. 50 og 100km væk.

Chianni er en del af Pisa-provinsen, som igen er en del af regionen Toscana.

Kort over Chianni i Toscana

Du kan klikke på kortet herunder for at se et større udsnit af området, og få mulighed for at zoome ind og ud. På den måde er det let at finde de ferieboliger og hotelværelser, som ligger nærmest. Vi giver dig også afstande til forskellige lufthavne og byer i Danmark.

Lej hotelværelse, ferielejlighed, villa eller feriehus

Hos Escapeaway er du i gode hænder, hvis du planlægger en rejse til Toscana. Vi har Danmarks største udvalg af ferieboliger i Italien, og hjælper dig naturligvis med at finde det helt rigtige sted at overnatte. Vores erfarne rejserådgivere er hvert efterår på besøg på en lang række af alle vores hoteller og lejligheder for at kontrollere kvaliteten og finde nye, gode steder, som passer til det skandinaviske publikum.

Brug vores søgefunktion i toppen til at finde det helt rigtige til dig og din familie. Du kan også klikke direkte på fanen "Ferieboliger", hvorefter vi viser dig alle boliger i nærheden af Chianni i Toscana.

Transport

Nærmeste lufthavn fra Chianni er Galileo Galilei i Pisa, som er ca. 50km væk. Lufthavnen beflyves en stor del af sommerhalvåret af fly direkte fra Danmark og er som oftest den nemmeste løsning. Alternativet er Firenze lufthavn, som kan nås med mellemlanding fra Danmark - der er ca. 100km at køre herfra til Chianni. Vi anbefaler altid billeje til dig, der vil opleve al Toscanas skønhed - hvis du da ikke er ankommet hertil i egen bil fra Danmark. En køretur på omkring 1.800km.

Det er muligt at køre med bus fra Chianni til de nærmeste, omkringliggende byer. Det er en til tider slingende, og nogle gange hårrejsende affære, når bussen drejes rundt i de smalle gader og skarpe sving, som dominerer denne del af Toscana.

Restauranter og shopping

Trods sin lidenhed i antallet af indbyggere, så er Chianni en lang én på omkring 1,5 km, idet de stejle bjergsider har tvunget byen til at udvide sig langs landevejen SP48, som strækker sig i hele byens længde. Et egentligt bycenter finder man i den nordligste del af Chianni med markedet på Piazza della Chiesa (kirkepladsen), og diverse spisesteder og små barer. Her finder man også diverse specialbutikker, mens købmanden findes i den sydlige del af byen.

Lokale links

Byens hjemmeside finder du her.

Udflugter og seværdigheder

Er man i området, og passer det med en koncert, så snyd ikke dig selv for en koncert i det fantastiske amfiteater Teatro del Silenzio, som er stiftet af lokale, herunder verdensstjernen Andrea Bocelli, som er født i Lajatico, ganske kort herfra.

Brug også mindst én dag på at besøge Pisa, én dag på at besøge Lucca, og gerne et par dage på at besøge Firenze, hvis I har tid og lyst. Det er tre helt ikoniske byer, men hver deres særkender, og med kulturarv i verdensklasse.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Chianni