Escapeaway official logo

Velkommen til

Hotel Palazzo San Niccolo

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Bo historisk i centrum af Radda in Chianti

For mange er det berømte vinområde Chianti lig med Toscana. Hører du til én af dem, og har du samtidig en drøm om at bo i historiske omgivelser midt i den lille hyggelige by Radda in Chianti, så skal du læse videre her.

Radda in Chianti er sammen med Greve in Chianti en af de mest elskede byer i det smukke vindistrikt, som tiltrækker turister og vinentusiaster fra hele verden. Er du også en af dem, som har forelsket dig hovedkulds i de hyggelige og meget maleriske småbyer, ja så har du sikkert også en drøm om at kunne overnatte midt i det historiske centrum, og så vil det historiske hotel Palazzo San Niccolo være et rigtig godt bud. Her bor du i bogstaveligste forstand midt på hovedgaden, og som nærmeste nabo til byens rådhus. Du kan sidde på byens torv på hotellets egen café, eller i den hyggelige gårdhave og nyde en god kop kaffe, en kølig drink i dagens løb.

Et helt særligt hotel med gårdhave

Det hyggelige hotel er noget helt særligt, og fra du træder over dørtærsklen til den lille reception, vil du føle dig i en helt anden verden, og det servicemindede personale vil gøre alt for, at du får en uforglemmelig ferie. Selv om du bor i en historisk bygning, er der også en elevator, så du ikke skal bære din kuffert op ad trapperne. Morgenmaden serveres som buffet i hotellets lille hyggelige bar, og du kan vælge, om du vil spise inde eller ude afhængig af årstiden. Der er en meget speciel og rigtig hyggelig opholdsstue, som er præget af de gamle originale fresker, som du også finder i flere af hotellets værelser. Ankommer du i bil, vil du sætte pris på, at hotellet tilbyder gratis parkering i udkanten af byen, og har du lyst til en svømmetur, kan du besøge deres søsterhotel Palazzo Leopoldo lige i nærheden, hvor du kan benytte den indendørs pool. Der er en udendørs pool ca. 5 km væk på søsterhotellet.

Oplev det skønne Chianti

Chianti-området er perfekt til udflugter både til fods, på cykel og med bil, og selv om de fleste veje er smalle og snoede, kan du alligevel nå forholdsvis langt på en dagstur. Bl.a. kan du køre til både Firenze, Arezzo og Siena på lige omkring en time. Men erfaringen siger, at de fleste foretrækker mindre ture til småbyerne i nærområdet, men naturligvis også besøg på én eller flere af de mange vingårde - men glem ikke at besøge den berømte slagter på torvet i Greve in Chianti. Restauranterne i området er noget helt særligt, og de fleste byder på gode lokale produkter, som bl.a. omfatter de berømte vildsvinepølser. I selve Radda in Chianti finder du også et godt udvalg af både restauranter og caféer, men du skal ikke forvente det store natteliv.

Hyggelige værelser med god komfort

Palazzo San Niccolos værelser findes i flere forskellige kategorier, og de er alle pænt indrettet i forskellig stil, som naturligvis harmonerer med de historiske omgivelser. Enkelte af værelserne har fresker i loftet, mens andre ligger på øverste etage, og dermed har skråvægge, uden at de bliver mindre charmerende af den grund. Du skal dog ikke forvente nogen særlig udsigt på grund af den centrale beliggenhed i centrum. Alle værelser har aircondition, wi-fi, satellit TV, minibar, værdiboks samt badeværelse med toilet, bruser eller badekar og hårtørrer.



Hotelstandard

Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Palazzo San Niccolo. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Wi-Fi

Restaurant

Hotelbar

Mulighed for A/C

Køleskab/minibar

Safe

Hårtørrer

Spa / Wellness

Tæt på by (under 3 km)

I by eller landsby

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Via Roma 16

53017 Radda

Koordinater

Breddegrad: 43.486688

Længdegrad: 11.373984

Kort og afstande

  • Gaiole in Chianti ca. 8 km vis på kort

  • Castellina in Chianti ca. 10 km vis på kort

  • Castello di Brolio, hvor chiantien blev opfundet ca. 17 km vis på kort

  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti ca. 19 km vis på kort

  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby ca. 38 km vis på kort

  • Byen med de 1000 tårne, San Gimignano ca. 48 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Her bor du i et vidunderligt, fortryllende landskab, som får de fleste til at tabe pusten. Et hjørne af paradis, som desuden har udsigt over en af Italiens smukkeste byer, nemlig Siena.

region image

Hotel Livernano

9,2

Fremragende

Oplev en autentisk del af Toscana, midt i Chianti-distriktet, tæt på både Firenze og Siena. Bo på en vingård med lille restaurant, pool og uendelige udsigter.