
Velkommen til
Borgo Il Melone


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
De smukke stenhuse i Toscana udstråler ikke bare historie men også autensitet og charme, og på trods af at en del steder rundt omkring har en lignende arkitektur, bliver mit hjerte altid lidt ekstra varmt, og jeg får en helt speciel følelse i maven, når jeg skal besøge et af disse steder. Den rustikke 1800-tals bygning lokker indbydende og vækker min nysgerrighed, for jeg kan se den fra landevejen, som går mellem den charmerende lille by Castiglion Fiorentino og Camucia og fortsætter ned mod Trasimenersøen. Vejen er, for mig personligt, ikke noget problem, tværtimod, for jeg elsker at tage på opdagelse og besøge nye steder, men jeg sætter pris på, at det er let at komme frem. Og bag ved Borgo Il Melone har du både vinmarker og frugttræer, foruden den dejlige have, som skaber de dejlige grønne omgivelser.
Castiglion Fiorentino har en helt speciel plads i mit hjerte, og er et af de steder jeg ofte tænker tilbage på. Jeg har nemlig tilbragt en af mine ferier lige i udkanten, og besøgte ofte den lille by i løbet af ugen. På grund af byens beskedne størrelse, lærte jeg hurtigt de forskellige butiks- og barejere at kende, og det blev helt naturligt for mig at stoppe op (under mine daglige besøg) og hilse på både unge og gamle, hvilket gjorde det til en ekstra mindeværdig rejse. Alle var nemlig både nysgerrige og venlige imod den blonde "turist". Ca. et kvarter (med bil) syd for Castiglion Fiorentino ligger den pittoreske by Cortona majestætisk oppe på en bakke. Endnu en af mine favoritter, som jeg ofte vender tilbage til. Så det var helt oplagt for mig, at forsøge at finde flere boliger netop i dette område, - deraf præsentationen af Borgo Il Melone.
En skøn og afslappende ferie
At tage på ferie i Toscana uden at komme udhvilet hjem er svært, hvis du spørger mig, for selv om jeg styrter rundt i løbet af min ferie og tager mine "sædvanlige runder", så føler både min krop og min sjæl sig skønt udhvilede. Jeg har faktisk overvejet hvad det skyldes, altså hvad det er som gør, at jeg føler mig så hjemme i dette område, og jeg er kommet frem til, at der er flere forskellige faktorer som spiller ind. Dels skyldes det den æstetiske skønhed som omgiver mig, hvor smukke grønne farver møder gult, brunt og blåt i kombination med den friske landluft, og dels på den behagelige rytme som man får, når man tager sig tid til at trække på smilebåndene, småsnakke lidt hist og pist og nyde en god aperitif i gode venners selskab. Selv på Borgo Il Melone er det let at slappe af de dage du vælger at "blive hjemme". Du kan slentre rundt i den velplejede have, koble af på terrassen med noget godt at drikke eller slappe af på en af de mange solsenge, som står rundt om den dejlige udendørs pool, hvor der også er jacuzzi. Hvad behøver du mere? Jo det skulle måske lige være et sted hvor de serverer mad og vin... - som de gør ved poolen. Det venlige personale sørger for at du har det godt, og er tilgængelige med både tips og råd, hvis det skulle behøves.
Fyld dine dage med nye indtryk
Det er let at få nye indtryk i Toscana både visuelt og kulturelt, for slet ikke at tale om, hvad smagsløgene kan komme til at opleve. Her findes nemlig en sand overflod af alt mellem himmel og jord. Du kan f.eks. lære mere om madkulturen, hvis du deltager på et af de madlavningskurser som afholdes, du kan tage på vintur - enten organisert eller på egen hånd, og du kan også opleve dine omgivelser fra hesteryg og tage ridetimer, hvis du skulle få lyst til det. Du kan også tage en skøn lang vandretur, cykle, køre firhjulstrækker eller dyrke sport som golf og tennis. Da du befinder dig tæt på Trasimenersøen, kan du tage på en herlig bådtur, eller også kan du vælge at lave absolut ingenting og bare nyde al den skønhed som omgiver dig. Jeg synes selv, at et mix af begge dele er det mest givende, og personligt deler jeg gerne dagen op, så jeg både bår at hvile og tage på hyggelige udflugter.
Derfor vender jeg gerne tilbage
Borgo Il Melone passer mig rigtig godt, for her er jeg også tæt på Umbrien, hvilket betyder, at jeg kan nyde godt af hele to fantastiske regioner, som har så meget både smukt og kulturelt at byde på. Derudover ligger huset tæt på to af mine favoritbyer, Cortona og Castiglion Fiorentino, hvor jeg kan nyde den lokale atmosfære og den daglige rytme. I Cortona kan jeg kan slentre rundt i de gamle brostenbelagte gader og nyde den middelalderlige atmosfære.
Godt at vide om Borgo Il Melone
Da omgivelserne er smukke og da stedet ligger tæt på Cortona afholdes der ret ofte bryllup, konfirmation eller andre festligheder. På forespørgsel afholdes der madlavningskurser på Borgo Il Melone, og hvis du er interesseret, skal du bare kontakte receptionen, så fortæller de gerne mere. De kan desuden arrangere vinsmagninger med snacks i vinkælderen. Obligatorisk lokal turistskat betales på stedet (fra 13 år og op).
Der findes et par restauranter i nærheden af Borgo il Melone, og hvis disse ikke skulle være nok, så er der flere oppe i hyggelige Cortona. Du kan også tage til Castiglion Fiorentino, en sød lille by der ligger nord for hotellet, omkring 10 km væk.
Hotelstandard
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Der er i alt 40 værelser, heraf 14 dobbeltværelser og 9 suiter i forskellige kategorier. Værelserne er alle komfortabelt indrettet i klassisk toskansk stil med fine stengulve og synlige loftsbjælker.
Faciliteterne er:
- Wi-Fi
- Aircondition
- Sat-TV
- Safetybox
- Minibar
- Hårtørrer og cortesy kit
- Barneseng på forespørgsel € 10/nat
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Borgo Il Melone. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Wi-Fi
Mulighed for hav- eller søudsigt
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Safe
Hårtørrer
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Case Sparse 38
52042 Cortona
Koordinater
Breddegrad: 43.278573
Længdegrad: 11.972002
Kort og afstande
Cortona, stor renaissancearkitektur og god gastronomi. ca. 2 km vis på kort
Udsigtspunkt over smukke Toscana ca. 2.3 km vis på kort
Castiglion Fiorentino ca. 10 km vis på kort
Foiano della Chiana ca. 19 km vis på kort
Afslapning og frisk luft omkring Trasimersøen ca. 20 km vis på kort
Trasimenosøens bedste udsigt finder du i Castiglione del Lago ca. 20 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden