Rejser til Donoratico

Tag på strandferie i Donoratico på den Toscanske kyst med Escapeaway

Tag på ferie i Donoratico i Toscana og oplev både bølgende bakker og smukke strande på én gang. Indtag det bedste af Toscana med Escapeaway.

Den nyere by Donoratico hører under byen Castagneto Carducci, og ligger i Livorno-provinsen, syd for Cecina. Byen har kun ca. 5000 fastboende indbyggere, men om sommeren stiger dette antal betydeligt, grundet den nære beliggenhed til kysten (ca. 5 km) og til de dejlige strande i Toscana.

Byen er som så mange andre småbyer i Toscana bygget op ad en skråning, hvilket giver en række fine udsigter, og du finder desuden et rigt butiksliv og gode muligheder for at købe de mange dejlige produkter fra regionen som vin, olie, ost og meget mere. I området nær Donoratico finder man Il Castello di Donoratico, ruinerne af en gammel borg fra Middelalderen.

Kort over Donoratico i Toscana

Klik på kortet herunder og se flere detaljer, få mulighed for at zoome ind og ud, og se afstande til nærmeste lufthavne. Med kortet kan du finde både seværdigheder, udflugter og ferieboliger i området omkring Donoratico.



Ferieboliger omkring Donoratico

Nærheden til kysten betyder nærmest alt for Donoratico. De svalende vinde fra Det Tyrrhenske Hav lokker masser af turister til området, især i den varmeste del af sommeren, hvor italienerne selv holder ferie (august). Der er derfor et fint udbud af hoteller i området, både i selve Donoratico, og i de omkringliggende byer. Du kan bruge søgefunktionen i toppen af siden til at søge blandt flere end 1.500 ferieboliger i Italien - og kan du ikke finde det, du søger, kan du altid kontakte os direkte - på mail eller telefon - for hjælp til at komme videre.

Transport

Fra Donoratico er nærmeste og mest brugte lufthavn klart Pisas Galileo Galilei International Airport, som ligger ca. 80km væk. Pga. de gode vejforhold (motorvej E80 stort set hele vejen), tager det kun ca. tre kvarter at tilbagelægge strækningen. Med lidt god vilje kan man også lande i fx. Rom, men her er der omkring 250km at tilbagelægge før man er fremme ved sin destination.

Italien er velforsynet med jernbaner, og Donoratico har også sin egen station, hvorfra det er muligt at tage direkte tog til både Pisa og Firenze. Rejsetiden er dog typisk noget længere end i bil pga. mange stop og kringlet linjeføring.

Motorvejen E80 har en afkørsel lige ud for Donoratico, og udgør en central rygrad i transporten op og ned langs kysten. Du kommer hurtigt nordpå til Pisa og Lucca, eller sydpå mod Rom (hvor der dog endnu ikke er motorvej på hele strækningen).

Restauranter og shopping

Donoratico har en lille håndfuld udmærkede spisesteder, som alle ligger langs hovedgaden Via Vecchia Aurelia, og der findes også et par mellemstore supermarkeder. Dertil finder man en koncentration af spisesteder i strandbyen Marina di Castagneto Carducci på den anden side af motorvejen.

Udflugter og seværdigheder

Udover de lokale strande, som er den absolutte magnet i området, finder I også hurtigt ud af, at denne del af Toscana er fyldt med masser af kultur og især masser af smukke byer med hver deres særpræg. I bakkerne nord for Donoratico finder man fx. den romantiske by Bolgheri, og det er også her, nogle af italiens bedste vine produceres. Er du vinkender til du måske nikke genkendende til navne som Sassicaia, Ornellaia, Grattomacco, Paleo, Masseto, Messorio, Scrio og Guado al Tasso.

For børnefamilierne er der også en håndfuld forlystelsesparker, og har man tiden og befordringen, er det oplagt at kigge mod byer som Lucca og Pisa - om ikke andet så som en del af transporten til og fra lufthavnen.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Donoratico