Ferie i Toscana

En ferie i skønne Toscana er alt hvad du kan drømme om

Billederne snyder ikke: Toscana er lige så smukt, som det ser ud i de lækre blade, de mange film og i de store flotte bøger. En ferie i Toscana giver dig virkelig det hele på én gang, om du så kommer for maden og vinen, kulturen og historien eller den varierede natur med høje bjerge, bløde bakker og dale, dejlige sandstrande og meget mere.

Toscana har alt det, der tiltrækker kunstelskeren, den historisk interesserede og livsnyderen. Hvor ellers i verden finder man så rigelige mængder af alt det, som giver tilværelsen krydderi? Pragtfulde vine, et udsøgt køkken, kunst hvor end øjet vender sig, prægtige historiske bygninger overalt, og alt sammen i den smukkest tænkelige ramme: det toscanske landskab. Men samtidig er badeferien inden for rækkevidde, for størstedelen af Toscanas lange kyststrækning udgøres af sandstrande med tilhørende feriecentre, vandlande og andet godt.

Det kan tit være mere end svært at vælge på dette overdådige tag-selv-bord af oplevelser, og risikoen for at haste forvildet fra attraktion til attraktion er overhængende. Tænk dig bare en region hvor du kan opleve både:

- Storbyen Firenze
- Vindistriktet Chianti
Uffizi-museerne
- Vidunderligt skæve Pisa
- Mageløse Fiesole
- Middelalderbyen Lucca
- Renæssancebyen Arezzo
- Kulturbyen Cortona
- Tårnenes by San Gimignano
- Smukke Volterra
- Historiske Siena
Agriturismo i Toscana - ferie på en vingård, tæt på naturen
- osv. osv.

Der er så meget at se og indtage i Toscana, og skam få den, som ikke fik set "det bedste".

Toscana skal nydes langsomt, og det bedste råd vi kan give er derfor, at man koncentrerer sig om en mindre del af regionen og ikke forsøger at nå "alt" på en uge. Vælg for eksempel første gang at henlægge din ferie til det centrale, klassiske Toscana mellem Siena og Firenze, hvorfra man let når begge byer, utallige Chianti-vingårde og småbyer samt San Gimignano, Volterra, Colle Val d'Elsa og meget, meget mere.

Næste gang kan man så vælge det nordvestlige Toscana og opleve Lucca, Pisa, Carrara med dets marmorbrud, San Miniato, de spændende bjerge over Lucca osv. osv. Tredje gang skal man måske vælge det centrale sydlige Toscana med Montalcino, Chiusi, Montepulciano, Pienza og Monte Amiata.

En fjerde gang kunne ferien gå til det østlige Toscana, hvor Arezzo og Cortona stikker op som de mest interessante byer kulturelt set, men hvor de mange små byer og kirker i Casentino-området, i Val d'Arno og i Val di Chiana i sig selv giver rigeligt materiale til en uge eller måske to?

Man må heller ikke glemme det Toscana, der ligger sydvestpå, det såkaldte Maremma, hvor naturen er en helt anden end den, man kender fra de centrale bakker i Chianti. Hernede er landskabet mere barskt, men oplevelserne er store, turisterne færre, og vinene fra Scansano og omegn er begyndt at konkurrere seriøst med resten af Toscanas stjerner. Og sådan kunne vi blive ved...

>> Søg efter Italiens-rejser her

Det autentiske Italien findes også i Toscana

Leder du efter stemningsfulde smalle gadestrøg uden anden trængsel end den fra de lokales gøremål, higer du efter den smule historisk forfald, der nødvendigvis må være i det autentiske Italien og sætter du pris på den hjertelige og familiære gæstfrihed frem for femstjernet moderne hotelkomfort, så finder du det i Toscana.

Der er måske ikke et svømmebassin eller aircondition, måske tales der heller ikke engelsk i receptionen og på byens eneste spisested, har de ikke engang noget menukort – men hvis du har mod på eventyret, så gå på opdagelse i det, vi betragter som det autentiske Toscana.

Ferie for voksne i Toscana

Toscana er indbegrebet af romantik; her finder man nedlagte klostrer, der indbyder til en romantisk middag over et lille veldækket bord i den indre klostergård. Regionen byder på små landsteder, hvor freden og roen skaber baggrund for en romantisk get-away for to, Toscana er også de små middelalderbyer, hvor man kan slentre ned af et idyllisk gadestrøg med armen om sin elskede.

Mulighederne er med andre ord uendelige, når man er på udkig efter en romantisk ferie i Toscana. Med sine utroligt mange facetter er Toscana også stedet, hvor man kan kombinere romantik med det mere autentiske Italien med interessen for et aktivt frikvarter, med storbyliv eller med familien om bord i bilen.

>> Her kan du læse nærmere om ferieboliger og feriehuse i Toscana

>> Læs mere om ferie

Kort over Toscana

Populære hoteller i Toscana

Italien, Toscana, Montaione
  • Nærmeste lufthavn: 58 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Forcoli
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Casciana Terme
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi