Feriebolig i Toscana

Bo i en dejlig feriebolig i Toscana, Italien

I direkte modsætning til de højspændte byer Rom og Milano i hhv. syd og nord, er en rejse til Toscana en afslappet affære med tid til at forkæle sig selv. Toscana har så meget at tilbyde, og har helt fortjent opbygget et stærkt ry for sin utrolige skønhed, kunsten, den lækre mad, vinen og en overflod af natur og kultur.

Toscana strækker sig fra kysten ud til Det Tyrrhenske Hav - en del af Middelhavet - til den vestlige grænse af bjergkæden Appenninerne. På den måde kan man sige, at Toscana virkelig er hjertet af Italien. I Toscana kan du opleve nogle helt utrolige byer, som fx. Firenze, Siena, Pistoia, Prato og Pisa. Det er ikke svært at få tiden til at gå - den sværeste beslutning er i virkeligheden hvor du skal begynde. I alle disse dejlige byer er Escapeaway til stede med ferieboliger for enhver smag.

Er du til naturoplevelser får du et nærmest ubegrænset udvalg af smukke bakker og bjerge, som giver udfordringer til både gåben og cykelben. Eller hvad med at tage en sejltur og udforske de små øer ud for den gyldne kyst? Hos Escapeaway finder du ferieboliger og feriehuse over hele Toscana med gode anmeldelser og til nettets bedste priser.

Er du historisk interesseret, eller måske en fan af kunst, får du rigeligt med lejligheder til at få stillet din nysgerrighed. Området har været arnested for nogle af middelalderens største tænkere og kunstnere, som fx. Leonardo Da Vinci og Michelangelo, Botticelli, Giotto og Donatello. Læg dertil et overflødighedshorn af arkitektoniske perler, som du kan opleve kvit og frit mens du vandrer gennem gaderne.

Ferieboliger ved stranden i Toscana

Toscana er ikke bare storslået fra landsiden, for her finder du også kilometervis af nogle af de reneste strande i Italien, og en kyst som er hjemsted for et omfattende dyreliv. Og ikke alene får du dejligt tempereret vand til din svømmetur - du har også mulighed for at bruge en del af din ferie i Toscana på vandet, og sejle ud til en af de mange småøer, som er en del af regionen.

En feriebolig i Toscana kan derfor både være landstedet i bjergene, lejligheden i byen eller værelset ved stranden.

Mad og vin-ferie i Toscana

Det toscanske køkken er noget for sig. Baseret på friske råvarer og nærhed til de frugtbare marker langs Arno-floden, giver maden i området dig noget helt særligt med hjem. Toscana giver dig nemlig ikke bare mulighed for at spise godt, men også for at få nye teknikker og inspiration med hjem. Hvad med at tage en lektion i at lære at lave?

Hvis dine smagsløg er mere til at undersøge de forskellige druer til vinfremstilling, kan du deltage i vinproduktionen på en af de lokale gårde, hvor du kan plukke druer til din helt egen vin. Toscana kan virkelig prale af nogle fantastiske vine, og nogle af de fineste kommer fra Chiantis vinmarker.

Byferie i Toscana

Mens storbyerne Milano og Rom kan præsentere dig for de hotteste designere og største butikker, er det i Toscana, du finder den virkelige kultur. I byer som Firenze og Siena kan du besøge de lokale håndværkere og fødevaremarkeder, hvor du kan købe håndlavede produkter, som kun fremstilles og sælges i Toscana. Eller opdag Pisa og find ud af, at der er langt mere end blot et skævt tårn at udforske. Vores ferieboliger i Toscana er alle centralt placerede i forhold til de mest interessante seværdigheder og områder.

Feriehuse og ferievillaer i Toscana

Er I en større flok, som har fået smag for Toscana, er det måske en idé at leje et feriehus i Toscana med plads til mange overnattende. Det er blevet populært at tage afsted på generationsferie eller flere familier sammen, og så kommer feriehuset virkelig til sin ret. Som Danmarks største specialist i Italien og Toscana, har Escapeaway altid et stort udvalg af huse med gode anmeldelser klar til at booke.

>> Læs mere om et leje ferievillaer i Toscana her

Din egen feriebolig i Toscana

Hos Escapeaway hjælper vi dig med at planlægge din helt egen tur til Toscana. Uanset om du ønsker et centralt udgangspunkt for dine oplevelser, eller om du vil hoppe fra sted til sted og indtage byerne indefra, giver vi dig den rigtige indkvartering, som passer til dine ønsker. Du har mulighed for at booke feriehuset og ferieboliger i Toscana hvor du kører selv, eller du kan finde en billig pakkerejse, hvor vi inkluderer flybilletter fra København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamburg lufthavn.

Regionen er kort sagt ideel, uanset om du er ude efter en afslappende ferie på landet omgivet af fantastiske landskaber og utallige bakketoppe, en romantisk tur til strandpromenaden, eller en kulturferie med museer og arkitektur.

>> Læs også om ferielejligheder i Toscana her

De bedste ferieboliger i Toscana

Toscana er det rejsemål i Italien, som hvert år har flest danske besøgende, der holder ferie i en af de mange charmerende ferieboliger, der ligger i og omkring hver en lille landsby med respekt for sig selv. Hos Escapeaway forstår vi godt, hvorfor det er så populært at holde ferie i Toscana, og vi har vi brugt utallige timer på at finde de helt rigtige ferieboliger, når vi taler om sammenhæng mellem kvalitet og pris. Du finder derfor et godt udvalg af ferieboliger beliggende de rigtige steder i Toscana, så du både kan slappe af og er tæt på mange af de kendte seværdigheder i byer som f.eks Firenze, Lucca, Siena osv. Hos Escapeaway finder du både ferieboliger, der er velegnet til en familieferie eller "gode til par". Læs mere om de rejsetemaer, vi opdeler de forskellige ferieboliger i hos Escapeaway, eller klik på en af nedenstående ferieboliger.

Priser og ledige ferieboliger

I nedenstående oversigt kan du se de vigtigste informationer, "fra priser" og hvilke ferieboliger, der er ledige. Finder du en feriebolig, der passer til dine ønsker og behov, så tryk "læs om ferieboligen", og du vil kunne læse en udførlig beskrivelse af hver feriebolig, samt foto, kort, alle priser og meget mere.

Vi ønsker dig god fornøjelse med besøget her på Escapeaway - har du spørgsmål eller brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os. Husk også, at vi altid meget gerne laver et gratis skræddersyet tilbud på en rejse der er tilpasset 100% jeres ønsker og behov. Du kan få et tilbud på en pakkerejse inkl. flyrejse, feriebolig og lejebil, eller du kan vælge kun at bestille ophold i en feriebolig i Toscana.

Klik her og bestil skræddersyet tilbud til Toscana

Specialist i rejser til Toscana

Alle, der arbejder hos Escapeaway, har i mange år arrangeret rejser til Toscana, og vi elsker regionen. Læs mere om vores rejser og hvorfor du skal rejse med Escapeaway til Toscana ved at klikke på nedenstående link:

Læs mere om alle rejser til Toscana

Kort information om Toscana

Der er ferieboliger for enhver smag og til ethvert behov. Uanset om turen skal være en intim ferie for to eller en ferie med hele den udvidede familie med børn og børnebørn, kan du finde en feriebolig med sengepladser til alle. Den toskanske stemning gør ferien afslappet og hyggelig. Livet foregår i et langsommere tempo, og det toskanske køkken er ganske enkelt uimodståeligt.

Planlæg hjemmefra

Hvis du på forhånd ved, hvilke seværdigheder du ønsker at besøge, er det en god idé at vælge en feriebolig, der ligger tæt på disse. Ferieboligen skal være din faste base, så du ikke skal bruge det meste af din ferie på at køre til og fra de udvalgte seværdigheder. Hvis du allerhelst vil bruge din ferie på at slappe af, så skal du vælge en feriebolig, der tilfredsstiller dine krav til afslapning. Måske vil du gerne have mulighed for et dyp i en swimmingpool. Måske skal der være en vandrerute i nærheden. Måske skal der være bymiljø med cafeer og marked i gåafstand fra din feriebolig.

Store variationer

Ferieboligerne findes overalt i Toscana. Landskabet i regionen er kontrastfyldt og varieret. Her finder du både hav og strand, samt bjerge og bakker. Mens børnene sikkert helst vil tilbringe tiden ved swimmingpoolen eller stranden, kan de også begejstres af Toscanas smukke naturområder, som du og din familie både kan nyde til fods, på cykel og på hesteryg. Mange udlejere af ferieboliger er flinke til at hjælpe med at finde udlejningssteder, hvis du ikke vil slæbe cykler med hele vejen fra Danmark.

Smag dig vej

Toscana byder på en masse skønne egnsretter, som du ikke finder mage til andre steder i Italien. Hvis din feriebolig har køkken, kan du begive dig ned på det lokale marked. Her finder du masser af lokalt producerede fødevarer, som du kan eksperimentere med ved dagens afslutning. Har du lyst til at besøge de lokale restauranter, skal du kigge efter steder, hvor der er masser af italienske gæster. Undgå restauranter med turistmenuer, for her vil du helt sikkert blive skuffet. Når du kører i det toskanske landskab, så und dig selv nogle lange pauser, hvor du udforsker regionens mange gårde, der sælger ud af høsten, hvad enten det drejer sig om oliven, vin eller noget andet.

Få inspiration til din ferie i Toscana i vores blog om rejser - her finder du forskellige indlæg om Italien og naturligvis også om Toscana, læs bla. indlæg i kategorien mad og vin

Udvalgte ferieboliger i Toscana

Borgo Artimino er beliggende meget tæt på Firenze, og hos Escapeaway er vi glade for at kunne tilbyde ferieboligerne på Borgo Artimino til en super pris. Netop fordi at Borgo Artimini sælges til en meget billig pris, vil vi anbefale hurtig bestilling, specielt hvis du skal rejse til Toscana i juli eller september måned. Se priser og information om ferieboliger Borgo Artimino

Castellara di Tonda er et oplagt valg, hvis I rejser med børn til Toscana. Ferieboligerne ligger på et stort naturområde, og her er god plads til hele familien og mange faciliteter og aktiviteter til både børn og voksne. Du kan være sikker på, her normalt også er andre børnefamilier, specielt hvis I rejser i juli, august og september. Se priser og information om ferieboliger Castellara de Tonda

La Sovana er ferieboliger, når det er bedst i Toscana, vel og mærke, når vi taler om en feriebolig, som er til at betale for almindelige mennesker. Jeg vil ikke skrive så meget om La Sovana her, men blot opfordre dig til at klikke på det efterfølgende link og læse mere om dette fantastiske sted og se de dejlige billeder. Læs mere om ferieboliger La Sovana

Ferieboliger i andre områder af Italien

Her på siden har vi skrevet om ferieboliger i Toscana, men du kan også finde et spændende udvalg af ferieboliger i andre regioner af Italien. Husk, at vi hos Escapeaway også tilbyder bilrundrejser, hvor du bor på forskellige ferieboliger under din rejse. Du kan f.eks også bestille en bilrundrejse, hvor du bor i både Umbrien og Toscana.

Se alle ferieboliger i Umbrien

>> Læs mere om ferieboliger

Kort over Toscana

Populære hoteller i Toscana

Italien, Toscana, Cantagallo
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Montepulciano
  • Nærmeste lufthavn: 131 km
  • Pool
  • Parkering
Italien, Toscana, Ortignano Raggiolo
  • Nærmeste lufthavn: 92 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi