Ferielejlighed Toscana
Skønne ferielejligheder i dejlige Toscana
Blandt Italiens 20 regioner er Toscana måske den mest kendte og elskede - særligt blandt danskere, som ønsker en ferie sydpå med varme og charme, kultur og natur. Hos Escapeaway er vi specialister i ferielejligheder i Toscana, og som Skandinaviens største, har vi til enhver tid flere end 200 ferielejligheder i Toscana på programmet.
Toscana er ikke en en-strenget destination, hvor et enkelt stort turistmål overskygger alt andet. Her er simpelthen så meget at se, føle, smage og røre, at du er nødt til at sætte flere rejser af til at indtage området - i hvert fald hvis du vil gøre det ordentligt.
De Toscanske byer
Over dem alle stråler Firenze, som er regionens hovedby med knap 1 mio. indbyggere. En by, der har det hele, og som historisk og kulturelt har været en smeltedigel for kunstnere, tænkere og økonomer. En renæssanceby som har været både økonomisk og åndeligt centrum i regionen gennem århundreder, og som endda i en periode på 5 år i 1800-tallet var hovedstad i det daværende Kongeriget Italien.
Men hvis du tror, at Toscana kun er Firenze, så tager du fejl, for du kan bare fortsætte til byer som Pisa, Livorno, Siena og Lucca - og så har vi slet ikke nævnt alle de små byer der imellem. Vi kan naturligvis tilbyde ferielejligheder i alle disse dejlige byer, både med mulighed for at tage en by som base for udforskning af hele området - og med mulighed for at “hoppe” fra by til by og indtage dem indefra.
Geografien i Toscana
Lad det være sagt med det samme: Der er ikke meget fladt over Toscana. Mindre end 10% af regionens areal er decideret fladt - primært områderne omkring Arno-floden - og her eksisterer en landbrugsindustri med lækre fødevarer og vine, som drager nytte af den frugtbare jord og det milde klima.
Resten af Toscana er enten stærkt bakket eller decideret bjergrigt. Toppen hedder Monte Prado i godt 2.000 meters højde, som samtidig definerer grænsen til naboregionen Emilia-Romagna. Monte Prado ligger i bjergkæden Appenninerne, som løber på langs af Italien som en solid (og til dels ufremkommelig) rygrad. Bjergene er et yndet mål for vandrere, men det anbefales at tage en guidet tur, hvis man for alvor vil udforske de høje tinder.
Desuden har Toscana en lang, kringlet og sandfyldt kyst ud mod Middelhavet og den del, som hedder Det Tyrrhenske Hav. Kystlinjen er oprigtigt indbydende og mange vælger at tage base i en ferielejlighed ved kysten, så man kan kombinere kulturen med masser af sol, vand, strand og sand.
Turen til Toscana
Det er opnåeligt at køre i egen bil til Toscana, og særligt vinelskerne gør det, så de kan hjembringe de lokale dråber. Der er ca. 1.600km fra Flensborg/Puttgarten til det nordlige Toscana, og det kan mange biler - og rutinerede chauffører - sagtens klare.
Men faktisk er der også rigtig gode flyforbindelser fra Danmark til fx. lufthavnen Galileo Galilei i Pisa, hvor man kan leje biler i alle størrelser til små penge, særligt udenfor de store sæsoner. En lejebil er en god måde at udforske Toscana, så man kan indtage regionen i nøjagtigt det tempo, man ønsker. Vi anbefaler at sætte hastigheden på “langsom” og tage sig god tid.
Du har mulighed for at booke ferielejligheder i Toscana hvor du kører selv, eller du kan finde en billig pakkerejse, hvor vi inkluderer flybilletter fra København, Billund, Aarhus, Aalborg eller Hamburg lufthavn.
Toscanas skønneste ferielejligheder
Hos Escapeaway sætter vi en ære i at finde de bedste ferielejligheder til vores gæster. Det er en af grundene til, at vore gæster kommer igen hos os år efter år - enten for at besøge det samme sted igen, eller for at få udpeget et nyt, særligt sted som udgangspunkt for deres næste udforskning af Toscana.
Vi kan tilbyde ferielejligheder i alle dele af Toscana, og uanset om du er til byferie, strand, bjerge, landsbyer eller vingårde.
Kort over Toscana
Populære hoteller i Toscana
- Nærmeste lufthavn: 51 km
- Afstand til centrum: ca. 1.5 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 25 km
- Afstand til centrum: ca. 2.2 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 103 km
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi