
Velkommen til
Norcenni Girasole Club


Beskrivelse
Kort
Værelse
Faciliteter
Norcenni Girasole Club ligger i et historisk område, og det fornemmer du straks, når du får øje på det gamle landhus Villa Norcenni, som i dag rummer både værelser og lejligheder. Der findes flere typer af indkvartering på det store område, bl.a. også en campingplads.
Der er ingen tvivl om, at Norcenni Girasole Club er et meget populært sted, og det er helt forståeligt. Der er nemlig et hav af forskellige aktiviteter både for børn og voksne. Specielt det store badeland med rutchebaner er særlig eftertragtet, og her kan dine børn tilbringe mange timer om dagen, så pas på de ikke går helt i opløsning. Til gengæld giver det dig en mulighed for at deltage i både madlavningskurser og vinsmagninger, oven i købet helt uden at skulle forlade området. Foruden massevis af spændende aktiviteter byder stedet også på et stort udvalg af bekvemmeligheder som caféer, barer, iskiosker, fødevarebutikker, basarer, restauranter og pizzeria. Al denne herlighed ligger i midt i hjertet af Toscana og med vindistriktet Chiantis smukke landskaber som en herlig kulisse.
En af årsagerne til at Norcenni Girasole Club er så værdsat skyldes helt klart, at der er tænkt på alle, hvilket ikke mindst de 5 swimminpools vidner om. Her er der nemlig swimmingpools til både store og små og til mange forskellige behov. Det betyder også, at det er næsten umuligt at komme til at kede sig, men at du samtidig også kan finde et roligt hjørne. Foruden vandrutchebanen og "lagunen" med sine glidebaner, som er noget både børn og unge sætter meget stor pris på, bliver der også arrangeret forskellige vandlege, noget som kan holde ungerne beskæftiget i mange timer. Foruden de to forskellige "vandlande" er der også en opvarmet indendørspool. Hvis det mod forventning skulle ske, at du og børnene bliver trætte af at lege vanddyr, er der også et stort udvalg af aktiviteter "på land".
Parken er stor, og der findes mange muligheder for at holde sig beskæftiget på landjorden. Bl.a. en lille eventyrpark, hvor børnene kan udfordre sig selv i højderne, teste klatrevæggen, køre "firehjulet", hoppe i trampolin m.m. Du kan (med eller uden børn) spille fodbold, tennis, volleyball, basket, minigolf eller tage en tur i træningssalen. Som prikken over i'et er der også et spillerum med bl.a. billard, ligesom der er air hockey og en rideskole.
På Norcenni Girasole Club mangler der som nævnt absolut ingenting, og du behøver faktisk heller ikke forlade området under din ferie, hvis ikke du har lyst. For der er fire restauranter, pizzeria med take away, flere forskellige typer af bar'er - bl.a. en isbar. Hvis du foretrækker at kokkerere selv, er der også to supermarkeder at vælge imellem, og her sælger de både nybagt brød, frisk frugt, mejerivarer m.m. Der er også en vinbutik og en basar, som sælger sportsartikler, aviser, legetøj, gaveartikler samt meget meget andet. Der er internet på området mod tillæg, og samtidig er der et internetpoint. Der er også apotek, læge, diskotek, frisør og vaskeri, - ja hvad mere kan du næsten forlange. Området er stort, og hvis der er noget du vil spørge om, kan du altid henvende dig i receptionen ved Info Point, som holder åbent non stop i dagens løb. I lavsæsonen er der faste åbningstider fra 9:00-13:00 og fra 16:00-20:00.
Toscana er verdensberømt for det smukke landskab og de maleriske middelalderbyer, så hvis du kan løsrive dig fra de mange aktiviteter, er det oplagt at tage på udflugt i området. Hvis du ikke vil ud at køre i bil, er der gode muligheder for lange traveture, og alternativt kan du leje en scooter eller en cykel, og så kan du udforske det smukke landskab helt i dit eget tempo. Den by der ligger tættest på er Figline Valdarno. På trods af, at det er en forholdsvis lille by, findes der stort set alt hvad du kunne få brug for på din ferie, og det bedste er næsten, at der også er en togstation. Herfra er der bl.a. forbindelse til Firenze, hvis du vil være kulturel, og det er perfekt at kunne lade bilen stå, hvilket vi også anbefaler, for Firenze gøres bedst til fods. Fra Figline Valdarno er der blot 36 km til Firenze, men der er også mange andre spændende byer i området, som kan besøges på en dagstur. Bl.a. kan vi nævne Siena, Arezzo, tårnenes by San Gimignano og Volterra. Samtidig befinder du dig midt i vindistriktet Chianti og tæt på byen Greve in Chianti, hvor du bl.a. kan besøge den berømte slagter. Hvis du længes efter sand mellem tæerne, kan du også tage en tur til kysten, selv om det er en lidt længere tur på ca. 120 km. Her har du så også mulighed for at forkæle dig selv med fisk og skaldyr, og måske skal du også kigge forbi det skæve tårn i Pisa.
Nogle af faciliteterne er sæsonåbne og evt for en omkostning.
Escapeaways vurdering
Loading feed...
Værelser
Du kan vælge mellem værelse, telt/glamping og såkaldte mobilehomes/villavogne. Interiøret er af enkel standard.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).
Vigtige oplysninger
Da receptionen har begrænsede åbningstider (kl. 07.30-23.00, undtagen i for- og eftersæsonen, da de her lukker kl. 21.00), bedes du meddele din ankomst 48 timer før. Der er mulighed for online check-in. Der betales et depositum ved ankomst. Barneseng/-stol kan lejes. Skift af sengetøj og håndklæder er på forespørgsel og mod betaling. Lokal skat betales.
Vandland og lagune er åben mellem kl. 10-18 i for- og eftersæsonen og mellem kl. 9-19 om sommeren. Der finder underholdning sted fra ca. den 20/4 til ca. den 17/9, afhængig af vejrforholdene. Inde på området skal der være ro mellem kl. 23-07. Der er Wi-Fi på såkaldte hotspots ved restauranterne, receptionen, poolerne og internetpoint. Der er ATM-hæveautomat på området. Der er vaskemuligheder mod betaling 24/7. Inde på området er der nattevagt, efter at receptionen er lukket.
Faciliteter
Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Norcenni Girasole Club. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.
Pool
Børnepool
Wi-Fi
Restaurant
Parking / Garage
Hotelbar
Mulighed for A/C
Køleskab/minibar
Tekøkken
2 eller flere soveværelser
Træningsrum
Spa / Wellness
Tæt på by (under 3 km)
NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.
Adresse
Via Norcenni 7
50063 Figline Val D'arno
Koordinater
Breddegrad: 43.610338
Længdegrad: 11.445607
Kort og afstande
Figline Valdarno ca. 3.6 km vis på kort
Reggello ca. 14 km vis på kort
San Polo in Chianti ca. 15 km vis på kort
Rignano Sull'Arno ca. 16 km vis på kort
Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti ca. 17 km vis på kort
Montevarchi ca. 18 km vis på kort
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.
Sådan kan du rejse
Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.
Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.
På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Personligt udvalgte hoteller
Hoteller i nærheden

Villa Casagrande
-
Ikke vurderet
Denne charmerende herregård fra det 14. århundrede byder på en smuk italiensk gårdhave, pool, spa, restauranter og vinproduktion og ikke mindst en fantastisk beliggenhed i Figline Valdarno, hvor du kan gå ind til byens centrum.