Feriebolig i Firenze

Book en feriebolig i fantastiske, forførende Firenze

Firenze er den pulserende og kulturelt overdådige hovedby i regionen Toscana, og fyldt med nogle af verdens største kunst- og arkitekturskatte. Hvis du er på jagt efter europæisk middelalderkultur, storslået arkitektur og en århundredlang historie, så er en ferie i Firenze ganske enkelt et must.

Hvad kan du se med en feriebolig i Firenze

Museerne i byen er en sand guldgrube af renæssancevidundere, fra Uffizis samling af over tusind kunstværker til Bargellos storslåede samling af skulpturer. Men det er ikke bare Firenzes mange museer, der er fulde af mesterværker - de mange kirker i byen kan såmænd prale af deres helt egne, imponerende samlinger af stor kunst fra nogle af historiens største kunstnere som Boccaccio, Dante, Giotto, Leonardo da Vinci, Michelangelo, Botticelli og Brunelleschi.

Omkring hvert et hjørne i Firenze er der noget nyt at opleve, og det meste af det er helt gratis. Besøg fx. Firenzes gamle bro - Ponte Vecchio - en imponerende struktur, som strækker sig hen over Arno-floden med spændende bygninger og butikker. Eller tag en travetur op til Piazzale Michelangelo, som giver dig en fantastisk udsigt over området.

Alle vore ferieboliger i Firenze er centralt placeret med nem adgang til alle byens fantastiske seværdigheder. Ja faktisk kan man sige, at de fleste ferieboliger endda er en del af attraktionen, med deres placering i hjertet af Firenze.

Glem ikke at bruge noget af din tur til Firenze på bare at “ose”. Du finder bl.a. nogle af Italiens bedste butikker her, og en lang række af små torve og markeder, hvor du kan hente lokale råvarer, som du kan tilberede eller bringe med hjem.

Oplevelsen af Firenze er dog ikke komplet uden - mindst - et glas vin, sammen med nogle velsmagende italienske retter. Firenze har naturligvis en lang række restauranter, barer og natklubber, som kan underholde dig til langt ud på natten. Du finder naturligvis også nemt det stille sted, hvor du kan indtage atmosfæren med de lokale, mens du smager den lokale drue til en lun solnedgang.

Ferieboliger udenfor Firenze

Firenze er hovedby i den fantastiske region Toscana, som giver dig et utroligt udbud af interessante oplevelser, hvad enten du vil kigge på lænende bygninger i Pisa, eller vil en tur til stranden - her finder du det hele. Har du fået nok af storbyen, så lej en bil og tag på udflugt ud i oplandet, som mest består af bakker og bjerge. Rundt om hvert sving står en ny oplevelse parat: Her har naturen vist sig fra sin mest inspirerende side, fra de stejle klipper i Appenninerne til de frodige marker omkring Arno-floden.

Den strategiske placering ved floden har været med til at give Firenze sin rigdom, idet transport af varer, import af fødevarer og direkte adgang til drikkevand har været vigtige elementer for at skabe en storslået middelalderby, som i sin storhedstid var en af verdens største byer - i størrelse kun overgået af Paris.

Fra Firenze til kysten og badestrandene mod vest ved Livorno er der ca. 90km kørsel. Den anden vej - mod øst - er der ca. 150km til østkysten og lidoen ved Rimini, men turen går gennem Appenninerne på små, kringlede veje, så sæt rigeligt med tid af, hvis du vil denne vej - det kan sagtens tage op mod 3 timer at tilbagelægge ruten.

Turen til Firenze

Der er i perioder direkte flyvninger fra København til Firenzes internationale lufthavn, som ligger lige udenfor byen, men det er også muligt at flyve ind til både Pisa, Milano og Rom og enten tage lejebil eller tog videre derfra. Med sidstnævnte er der ca. 1 - 1,5 times transporttid til Firenze.

Fra Firenzes lufthavn kan man komme videre med bus eller taxi ind til byen, men med virkning fra ca. 2017 vil det være muligt at tage en sporvogn fra lufthavn til centrum.

På ferie med Escapeaway i Firenze

Hos Escapeaway er vi specialister i Italien, og Toscana i særdeleshed. Hvad enten du er til et hotel eller ferielejlighed, korte eller længere ophold, så hjælper vi dig med at finde den helt rigtige feriebolig i Firenze. Kontakt os for en snak om dine præferencer - og lad os hjælpe dig med tips til at se de ting, som er essentielle for netop dig.

>> Læs også om ferielejligheder i Firenze
>> Læs her om ferieboliger i Toscana

>> Læs mere om ferieboliger

Kort over Firenze

Populære hoteller i Firenze

Italien, Toscana, Firenze
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Italien, Toscana, Firenze
8,3
Meget godt
905 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 15 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Parkering
Italien, Toscana, Firenze
9,2
Fabelagtigt
1316 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.5 km
  • Internetadgang/Wi-Fi