Palazzo Virginio



Escapeaways vurdering

Centralt i Firenze med garage
Midt i Firenzes betagende historiske centrum, ikke langt fra franciskanerkirken Santa Croce, ligger Palazzo Virginio. Herfra kan du komme til alle byens store seværdigheder på få minutter. Der er 18 meget rummelige lejligheder, der alle er udstyret med aircondition, Wi-Fi, køkkenfaciliteter, værdiboks osv.
Ikke langt fra den smukke kirke Santa Croce, i et hyggeligt kvarter rigt på pasticceriaer, restauranter og kulturoplevelser og i fin gåafstand til seværdigheder som Palazzo Vecchio og Galleria degli Uffizi ligger Palazzo Virginio.
Nænsomt restaureret Palazzo
Som navnet antyder, er stedet et gammelt palazzo, som er blevet restaureret nænsomt med respekt for den oprindelige stil. I restaureringen er der blevet brugt materialer som marmor fra Carrara, træ og sten. Det smukke indgangsparti med højt til loftet og den interne gård får en til at tænke på en glemt storhedstid.
Smagfuld indretning
Der findes i alt 18 lejligheder fordelt på tre etager i huset. Lejlighederne er alle meget rummelige, men også meget forskellige. De er smagfuldt indrettet med pæne møbler og behagelige farver. I alle lejligheder findes værdiboks, hårtørrer og mulighed for at benytte sig af gratis trådløs internetadgang. Der findes også et fælles område med internetadgang og et vaskehus, som gæsterne frit kan benytte, og det er også muligt at låne strygejern og strygebræt uden at betale ekstra.
Stil bilen i garagen
Stedet råder over en garage med i alt 20 pladser, som dog skal bestilles på forhånd, men ikke koster ekstra. Der er elevator i bygningen, men kun op til lejlighederne Botticelli og Cellini på første sal og Beato Angelico, Buontalenti og Masaccio på anden etage. De øvrige lejligheder på første sal når man via brede trappetrin. Lejlighederne har alle navne efter vigtige forfattere, skulptører og malere, som alle har haft en vigtig indflydelse på Firenze og Italien.
Derfor skal du vælge Palazzo Virginio
- Nærmeste lufthavn: 14 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Parkering