Terrazza Santa Croce




Escapeaways vurdering

Smuk udsigt over Firenze fra stor terrasse
En god lille lejlighed med en supercentral placering, godt komfortniveau med bl.a. internetadgang, opvaskemaskine og aircondition samt en stor solrig terrasse som prikken over i'et. Kan du ønske dig mere til en ferie i Firenze?
Når man er på kortere ophold i de store kulturbyer, vil man bo centralt: Ikke noget med at spilde tid på transport, opholdet skal bruges på oplevelser! Når det gælder Firenze, så ligger Appartamento Santa Croce ideelt, lige mellem franciskanernes store klosterkirke af samme navn og domkirken; her har du ikke mere end 10 minutters gang til noget af alt det, du kommer til Firenze for at opleve!
Terrasse med udsigt
Når du bor på øverste etage med en dejlig solbeskinnet terrasse på 40 m², så er der naturligvis en lille risiko for, at du kommer til at bruge en vis del af tiden her, men der skal jo også hviles ud efter alle oplevelserne, og så er det da dejligt at have mere end et hotelværelse.
God komfort
Lejligheden er lige blevet istandsat og byder på internetadgang, aircondition, opvaskemaskine, vaskemaskine med mere. Kan man bede om mere?
Toværelseslejlighed med 2/3 sovepladser (4. etage med elevator) Lejligheden ligger på fjerde og øverste etage (med elevator). Den er ca. 55 m² stor og består af stue med køkkenhjørne (4 gasblus, ovn, mikrobølgeovn, køleskab, kaffemaskine og opvaskemaskine) og sovesofa til én person, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med bruser og wc. Lejligheden har privat terrasse på ca. 40 m² med bord og stole.
Derfor skal du vælge Terrazza Santa Croce
- Nærmeste lufthavn: 13 km
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- I by eller landsby