Rejser til Fivizzano

Fivizzano er i sig selv en henrivende lille by, hvor man fornemmer, at livet har stået stille i generationer. Her er flere barer, men prisen må gå til det store smukke lokale på det centrale torv, hvis historie går omkring 100 år tilbage.

Hvis man kommer fra ferie ved stranden i Ligurien eller fra det centrale Toscana, hvor man ofte kan føle sig kvalt af andre turister, er det en sand lise for sjælen at komme til Fivizzano.

Henrivende lille by

De fleste besøgende til denne del af Italien har så travlt med enten at se alle de berømte byer eller med at ligge på stranden, at de ikke når at komme væk fra den slagne vej. Heroppe i den friske bjergluft kan man derfor nyde naturen og den uspolerede atmosfære i fulde drag. Fivizzano er i sig selv en henrivende lille by, hvor man fornemmer, at livet har stået stille i generationer. Her er flere barer, men prisen må gå til det store smukke lokale på det centrale torv, hvis historie går omkring 100 år tilbage.

Der er flere restauranter i byen, og forholdet mellem kvalitet og pris er meget fordelagtigt.

Byfester

Der er mange arrangementer, der fylder årets kalender ud i Fivizzano. Heriblandt kan vi nævne disse to arrangementer: I juni afholdes det gastronomiske arrangement Mostra Mercato dei Prodotti Tipici, og i juli vil der være middag og andre kulturelle arrangementer i renæssancens navn.

Forslag til udflugter

Hvis man vil ned til stranden ved La Spezia, til Pisa eller til Lucca, skal man beregne et sted mellem 45 og 60 minutters kørsel. Fra Fivizzano kan der desuden anbefales udflugter til de nærliggende Equi Terme (16 km) og Vindgrotten, Le Cinque Terre, Pietrasanta, og marmorbrudene ved Massa og Carrara.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Fivizzano