Castello di Montegonzi



Escapeaways vurdering

Nyd det ægte Italien, med panoramisk beliggenhed
Her bor du et historisk og roligt sted med en naturskøn beliggenhed på en høj lige ovenfor Greve i Chianti. Lejlighederne er hyggelige, og skov, vinmarker og olivenlunde er dine nærmeste naboer. Udsigten er helt fantastisk.
Castello di Montegonzi er et historisk hus fra Middelalderen. En skøn, autentisk atmosfære råder, og her er du indbudt til total afslapning, et godt stykke vej fra hverdagens travle puls.
Du er omgivet af historie
Rundt om i Chiantiområdet findes der mange små hyggelige byer fyldt med historie, og Montegonzi er ingen undtagelse. Byen har aner tilbage til Middelalderen, og Castello di Montegonzi blev næsten ødelagt i 1629 i en twist mellem familierne Ghibellini og Guelfi. Så her kan du ikke undgå at mærke historiens vingeslag. Den nye ejer har med forsigtig hånd restaureret de smukke stenhuse og genanvendt de gamle sten fra de oprindelige huse. Alt for at bevare den skønne og smukke atmosfære, som råder heroppe på højen.
Strategisk smart placering på ferien
Eftersom du bor mellem Siena og Firenze, kan du besøge mange interessante steder og byer, såsom San Gimignano, Certaldo og Monteriggioni, for bare at nævne nogle stykker. Charmerende Greve i Chianti ligger for dine fødder, ca. 10 km. væk, og har du lyst til en tur i skoven, så begiver du dig bare ud på de små stier og veje omkring din bolig. Skoven ligger kun ca. 1 km. væk. Butikker, barer og restauranter har du kun 6 km. væk, i den lille by Panzano. I hele området er der masser af mulighed for aktiviteter, f.eks. cykling, vandring, vinsmagning og madlavning. Hvis du har lyst til at tage på en guidet tur, kan du henvende dig i receptionen. Montegonzi har egne vinmarker og olivenlunde.
Afslappende dage ved poolen
Du er omgivet af grønt så langt, øjet rækker, og bare det at sætte sig i en af solstolene i den fælles have, kan være balsam for sjælen. Her er også parasoller til dig, der vil køle dig lidt i skyggen, og borde til når det er tid til en kold drik. Den udendørs pool lokker indbydende med sin panoramiske beliggenhed, og er det perfekte sted at starte og afslutte dagen. I haven har du også adgang til en grill, som især er populær om aftenen, når sulten begynder at melde sig. For dig som vil vaske lidt rejseklæder, findes der praktisk nok et vaskeri på Castello di Montegonzi.
Du bor med selvstændig husholdning
På Castello di Montegonzi bor du blandt andet i komfortable lejligheder i rustik, toskansk stil og med køkkenniche, hvilket er meget praktisk, når man tænker på beliggenheden. Lejlighederne ligger i forskellige, mindre huse, og alle har privat udendørs plads, så du kan nyde dine måltider under åben himmel. Der er satellit-tv og ventilator i lejlighederne. Wi-Fi har du adgang til i de fælles lokaler, uden ekstra omkostninger. For dig som vil bo i eget hus, tag et kig på La Chiesetta, som vi præsenterer separat. Dette hus var oprindeligt Castello di Montegonzis kirke.
Vi vil råde dig til at stoppe i et par butikker og handle nogle basisvarer, inden du ankommer til Castello di Montegonzi. På den måde kan du rigtigt slappe af, når du først har parkeret bilen ved din feriebolig. Sportsvogne anbefales ikke på grund af vejene i området og frem til huset. Der bor en opsynsmand på stedet, som taler engelsk
Derfor skal du vælge Castello di Montegonzi
- Nærmeste lufthavn: 46 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering