Agriturismo Corte Stefani



Escapeaways vurdering

Bo landligt nær Lucca
Tre gode lejligheder, der giver meget for pengene, lige uden for en lille by med indkøbs- og spisemuligheder. Her bor du i øvrigt kun 8½ km fra den hyggelige by Lucca. Lyder det tillokkende? Så læs videre ...
Corte Stefani byder på tre gedigne lejligheder, der ligger ud til en lille gårdsplads sammen med et par andre lejligheder, deriblandt ejernes egen, lige uden for den lille by Segromigno in Monte (8½ km fra Lucca). De nærmeste indkøbsmuligheder er således kun 300 meter væk, men der er flere af slagsen samt bar og restaurant i selve byen, der er ca. 1½ km herfra.
Tre gode lejligheder
De tre lejligheder er uden dikkedarer, men velholdte og pænt møblerede. De har alle gode køkkenfaciliteter med fire gasblus, ovn, køleskab med frostboks og opvaskemaskine; de har også alle vaskemaskine. I den store have med de mange oliventræer, finder vi et 12 x 6 meter stort svømmebassin (150 cm dybt) omgivet af liggestole og parasoller, der deles med ejerne.
Terrasserne
Lejligheden Marzia har en overdækket terrasse med bord og stole, mens lejlighederne Sabrina og Serena deler en stor terrasse med bord, stole og parasoller ca. 15 meter fra huset, men gæsterne er også velkomne til at flytte bord og stole et hvilketsomhelst sted hen i den store have, hvis de hellere vil det.
Derfor skal du vælge Agriturismo Corte Stefani
- Nærmeste lufthavn: 51 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Parkering