Rejser til Marina di Massa

En af italienernes foretrukne badebyer

Typisk italiensk badeby med alt det liv, der hører til. Her mangler man aldrig en bar at gå på eller en restaurant at spise på, og badestrandene er brede med dejligt sand.

Til gengæld er her ikke megen charme at finde i denne by i Toscana! Og kommer man uden for badesæsonen er her heller ikke være meget liv at finde. Bemærkelsesværdigt for denne badeby er, at udenlandske turister kun findes i fåtal, det er primært italienske turister, der holder ferie her. Af denne grund vil man finde de fleste menukort på italiensk og de færreste lokale vil kunne kommunikere på andet end italiensk!

I den lille by er der flere muligheder for diverse aktiviteter så som tennis, minigolf, badeland osv. Det er også et ganske godt udgangspunkt for udflugter til det smukke bjergrige toskanske bagland og det berømte naturreservat med små hyggelige byer, Le Cinque Terre, er heller ikke langt herfra. Her er for resten også togstation.

Mere natteliv findes i det nærliggende Forte dei Marmi med en masse caféer og barer.

Kort over Marina di Massa

Hvis du klikker på kortet over Marina di Massa i Toscana, kan du danne dig et overblik over byen. Her kan du blandt andet se placeringen af feriebolige og udvalgte lejligheder og hoteller i området.

Hoteller og ferielejligheder i Marina di Massa

Escapeaway Rejser har et stort udvalg af ferieboliger i Toscana, hvilket inkluderer badebyerne ude ved kysten. Vil du finde et godt hotel eller en ferielejlighed i Marina di Massa, skal du blot angive dine feriedatoer i søgemaskinen øverst her på siden. Her har vi samlet alle de ferieboliger, som vi har håndplukket i byen og nærområdet. 

Har dusærlige ønsker til din feriebolig Marina di Massa, kan du med fordel benytte de udvidede søgeindstillinger. Her kan du for eksempel angive præferencer omkring beliggenhed og faciliteter.

>> Badeferie, så sammenlign priser på hoteller og ferieboliger langs kysten i Toscana 

Lufthavne og transport

Pisa lufthavn ligger blot en god halv times kørsel væk fra Marina di Massa. Denne lufthavn benyttes af en stribe flyselskaber, og der er som regel direkte sæsonruter til Danmark. Derudover er blandt andet Firenze Lufthavn også inden for rækkevidde, hvortil det ligeledes ofte er muligt at flyve direkte. Du kan selv tjekke, hvilke forbindelser der passer bedst til din ferie ved at bruge 'Fly & ophold' søgemuligheden øverst her på siden.

Bemærk at du nemt kan bestille din rejse til Toscana som en samlet pakke med fly og ophold, men at Escapeaway Rejser ikke sælger flyrejser alene.

Det er nemt at komme til Marina di Massa med tog fra blandt andet Pisa og Firenze. Togstationen ligger dog oppe mod selve Massa ca. 3km fra kysten.

Udflugtsmuligheder

Med de dejlige strande og de mange aktivitetsmuligheder i byen, kan man godt få hele ferien til at gå i Marina di Massa. Der er dog også flere spændende udflugtsmål inden for kort afstand, hvis du vil opleve det mere autentiske Italien. Du bor blandt andet ikke langt fra de meget berømte naturreservat Cinque Terre, der især er kendt for de fem maleriske småbyer. Området kan med fordel udforskes på vandreture. Er du til aktiv ferie, byder marmorbjergene også på sotre naturoplevelser.

Mens selve Marina di Massa ikke byder på ret meget af den gamle, historiske charme, som man ofte forbinder med Italien, skal du i det hele taget ikke køre ret langt for at finde dette til overflod. Kør for eksempel en tur til Lerici eller Lucca og brug dagen på at slentre rundt i de stemningsfulde, smalle gader eller sæt dig på en cafe på en af de hyggelige pladser.

Lokale links

Hjemmeside for kommunen

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Marina di Massa