Rejser til Marliana

Bo afsides og alligevel centralt i Marliana

Tag med Escapeaway på ferie i Marliana i Toscanas bakker, og bo afsides, men stadig tæt på både Firenze, Pistoia og Montecatini Terme.

Marliana hører ikke just til de uomgængelige kulturbyer, som alle turister absolut må lægge vejen forbi, men den har andre kvaliteter. Heroppe i bjergene 40 km fra Firenze er luften pragtfuld frisk, og du fornemmer ikke, at alt er indrettet med henblik på turismen. Her er de fleste besøgende faktisk italienere og cyklister fra hele verden, som får godt gang i mælkesyren på vejen op ad de mange små veje, hvorefter de let overhaler de fleste bilister på vejen ned.

Marliana ligger stik vest for Pistoia og nord for Montecatini Terme, i en højde på ca. 470 meter over havet og huser omkring 3.000 fastboende, så nogen storby er det ikke - og det er måske netop pointen. Her kan du bo trygt og roligt, og nemt tage på udflugter til noget af det bedste, som denne del af Toscana kan tilbyde. Inde i byen finder man Skt Nikolai-kirken, som er kendt helt tilbage fra 1373.

Kort over Marliana i Toscana

Ved at bruge kortet herunder, kan du klikke dig videre til et væld af informationer om området, herunder attraktioner og seværdigheder, oversigt over ferieboliger, og afstande til lufthavne og byer. Brug kortet til at danne dig et godt overblik over Marliana og omegn inden afrejse.



Hotel eller feriehus ved Marliana

Marliana ligger trygt i bjergene lidt væk fra turistmagneterne Firenze, Pistoia og Montecatini Terme. Her kan du finde et hotel eller en feriebolig, som bliver rammen om en ferie med masser af oplevelser, men også mulighed for at afslapning til sjælen. Du kan også kombinere ferien i Marliana med hotelophold inde i selve Firenze, eller evt. på vestkysten i området omkring Pisa og Lucca.

Transport

Fra nærmeste motorvejsafkørsel er der kun ca. 10km op til Marliana, men vær opmærksom på, at antallet af sving på de italienske bjergveje er højt, så regn med ca. 20 minutter til at tilbagelægge denne relativt korte strækning. Motorvej A11/E76 fører mod øst til Firenze, og mod vest til Lucca og Pisa. Kommer du med fly, kan du vælge mellem Firenze Lufthavn (50km) og Pisa Lufthavn (80km). Vil du hellere på kør-selv-ferie i egen bil, så er der omkring 1.600km fra Danmark hertil.

Fra Serravalle kan du tage toget via Pistoia til Firenze, eller via Lucca helt til Pisa. Det går pænt stærkt og så er du fri for at parkere din bil i området, som ikke ligefrem rutter med pladsen.

Restauranter og shopping

Marliana har et par små butikker og en enkelt bar. Det er muligt at købe lidt ind her, men det store spiseri skal man køre lidt efter. Tag ind til Montecatini Terme (10km) og find masser af restauranter og butikker i området omkring det store torv Piazza del Popolo

Udflugter og seværdigheder

Kulturbyen Firenze står for det meste øverst på ønskesedlen blandt de besøgende i Marliana, men vil man opleve et originalt Toscana uden at dele det med SÅ mange turister, så er smukke Pistoia et godt eksempel på en overset perle, som får mindre opmærksomhed, end den fortjener. Flotte bygninger, lækre markeder og smuk kunst i ét væk er, hvad du får i Pistoia. Rammer du de rigtige datoer kan du desuden opleve en velbesøgt blues festival eller den spektakulære middelalderfest, som holdes hvert år d. 25. juli.

Marlianas placering gør det også nemt at komme til Lucca og Pisa i vest, evt. kombineret med en tur til stranden/kysten.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Marliana

Hvad siger gæsterne i Marliana?

9,1
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 13 anmeldelser