Hotel Ambrosiano

Officiel kategori

Solfaktors kategori

8,1
Meget godt
163 anmeldelser

Hotel Ambrosiano er et forholdsvis enkelt, men hyggeligt hotel, som har en god beliggenhed i centrum af Montecatini Terme. Herfra når du hurtigt og nemt byens udvalg af butikker, restauranter og udeserveringer. På hotellet er der en indendørspool, bar og restaurant.

Dette hotel passer til dig, som vil bo centralt i en hyggelig lille by, samtidig med at du har et godt udgangspunkt for dejlige udflugter rundt om i Toscana. På hotellet er der de nødvendige bekvemmeligheder som lobby, restaurant, bar og indendørspool med hydromassage. Rundt om poolen er der borde og stole, hvilket kan virke lidt særpræget.

"Ambrosiano Cafè" serverer ikke kun gode cocktails og aperitiffer, men også middag a la carte, hvor de regionale specialiteter står på menuen. Og naturligvis kan du nyde maden ude på terrassen. Hvis du foretrækker at spise uden for hotellet, er der flere gode alternativer i nærheden, da du har kort gåafstand til byens udvalg. Vel hjemme igen kan du slappe af med en avec i hotellets lille gårdhave eller på terrassen, som du finder foran hotellet.

De fleste, som kommer til Montecatini Terme, er interesserede i termalbadene, hvilket er forståeligt, men der er så meget mere at se og lave rundt omkring dig. Eftersom du bor (næsten) midt mellem Pisa og Firenze med en afstand på ca. 50 km til begge byer, har du flere hyggelige udflugtsmål at vælge mellem. Du kan besøge den charmerende lille by Lucca med de nærliggende byer Calci, Buti og Vinci.

Du kan også køre sydpå til maleriske Volterra og San Gimignano med alle sine tinder og tårne, to fantastiske små byer, du absolut ikke bør gå glip af. Du kan køre vestpå til kysten, hvor du kan bade og sole på en skøn sandstrand og derefter fråse i gode fiske- og skaldyrsretter. Glem ikke at tage en tur til Montecatini Alto, hvor du ikke bare har hyggelige restauranter, men også en fin udsigt. Du kan spørge personalet om tips og råd, så hjælper de så godt, de kan.



Derfor skal du vælge Hotel Ambrosiano

  • Nærmeste lufthavn: 44 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Godt at vide

Receptionen er åben 24/7.

Lokal turistskat betales på stedet.

For adgang til poolen kræves et poolkit, som betales på hotellet.

OBS! Ved siden af hotellet er der en garage, men eftersom der er et begrænset antal pladser, bør du forudbestille mindst en uge inden ankomst. Offentlig parkering mod betaling findes rundt om i byen.

Kort og afstande

  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Marliana: ca. 8 km
  • Pescia: ca. 10 km
  • Pistoia: ca. 19 km
  • Medici villaen, Villa de Cerreto Guidi: ca. 22 km
  • Charme og hygge i Lucca: ca. 34 km
  • Pisa med sit skæve tårn på Piazza del Duomo: ca. 48 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 64 km
  • Firenze Lufthavn: ca. 44 km (40m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 63 km (50m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 127 km (1h 30m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 336 km (3h 30m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 358 km (3h 50m)

Der er i alt 69 værelser på hotellet. De er lidt slidte, men komfortable og udstyret med aircondition (i højsæsonen), Sat-TV, værdiboks og hårtørrer. En del af værelserne vender ud mod vejen, som er trafikeret på visse tider af døgnet. Hotellet er i fire etager og der er elevator, men du skal vide, at der er en halv trappe op til de fleste etager.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Ambrosiano. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Corso Matteotti 65
51016 Montecatini Terme

Koordinater

Latitude: 43.8814
Longitude: 10.7742

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Solfaktor kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Rejsemål Toscana

Vis flere