Montecatini Palace

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,9
Meget godt
843 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Besøgt af
Marie Strutzenblad

Toscana er uden tvivl den mest populære region i Italien, hvilket sikkert ikke er den store overraskelse for nogen. De fleste forbinder Toscana med smuk natur, grønne vinmarker og middelalderbyer, men mange sætter også stor pris på de lidt større byer med et godt udvalg af både kultur og shopping. Men hvorfor ikke kombinere de to ting, for det kan faktisk godt lade sig gøre. Jeg har derfor besluttet mig til at besøge byen Montecatini Terme og ikke mindst det noble og elegante Hotel, Montecatini Palace, som ligger omgivet af den smukke natur mellem Firenze og Pisa. Montecatini er en af Toscanas fine, gamle kurbyer og tilbyder derfor et stort udvalg af hoteller i alle prisklasser, og i dag går jeg efter det bedste af det bedste.

Moderne design i luksusklassen

Jeg ankommer til Montecatini med tog fra kulturbyen over dem alle, Firenze, hvilket har taget mig under en time. Jeg vender straks næsen mod det 5-stjernede hotel, Montecatini Palace, som ligger i det store, grønne område tæt på de fine, gamle kurbade. Hotellet er indrettet i en smuk herskabsvilla, og på trods af det meget klassiske ydre ved jeg, at der venter mig en helt særlig oplevelse, da jeg 10 minutter senere træder over dørtærsklen til hotellet. Montecatini Palace er nemlig det første 5-stjernede designhotel i byen, og her er der tænkt over alle detaljer. 

En livsnyderrejse

De gamle kurbyer er indbegrebet af fred, ro, afslapning og tid til fordybelse, og Montecatini Terme er ingen undtagelse. Her kan du tilbringe dagen med helsebringende bade, behandlinger og massage i smukke omgivelser, kun afbrudt af udsøgte måltider, god vin og måske en spadseretur i byens store, grønne parker. Lyder det ikke fristende ? Nå, men jeg nåede jo ikke længere end til dørtærsklen, før jeg faldt i svime, så nu må jeg hellere forsøge at fokusere på det, jeg egentlig er kommet for, nemlig at opleve dette helt særlige designhotel, som er holdt i i de stilsikre farver sort og hvidt med et enkelt, sandfarvet strejf.

Wellness og velvære

I en kurby er det næsten utænkeligt at have et 5-stjernet hotel uden egen spa-afdeling, og sådan er det naturligvis også på hotel Montecatini Palace. Monté Spa, som det hedder, har, som det eneste hotel i byen, et samarbejde med det kendte skønhedsmærke, Clarins. Hele 450 m2 er der afsat til dette velgørende formål, og her kan naturligvis bestille et stort udvalg af udsøgte behandlinger. Hotellet tilbyder også et veludstyret fitnesscenter, og på taget finder du den dejlige swimmingpool, hvor du kan nyde solen og den fantastiske udsigt mod de grønne bjerge, som omgiver byen. 

Får du lyst til en snack, en cocktail eller en god kop eftermiddagste, er der naturligvis også mulighed for det. Montecatini Palace har hele to barer. Den ene finder du på taget i forbindelse med swimmingpoolen, og her kan du få lette retter i løbet af dagen eller nyde en cocktail inden middagen. Den anden bar finder du i hotellets store hall, hvor du kan nyde livet i de bløde læderstole.

En god middag med stolte traditioner

I hotellets Restaurant, Francy, mødes tradition og nutid i en skøn forening. Nutid i form af det eksklusive design, og her tænker jeg både på indretning, men naturligvis også på det udsøgte service. Tradition i form af gastronomisk stolthed og lokale råvarer, hvor kun det bedste er godt nok - men også her med et moderne touch. Restauranten er åben både til frokost og middag og byder også gæster fra byen velkommen. Der er mulighed for at spise udendørs under stjernehimlen, men du kan naturligvis også vælge at nyde dine måltider inde i selve restauranten.

Oplevelserne står i kø

Hvis du kan løsrive dig fra al denne herlighed, er der masser af spændende muligheder uden for hotellets område. Montecatini er i sig selv en rigtig hyggelig by med gode shoppingmuligheder, og så bliver du selvfølgelig også nødt til at besøge byens fine, gamle kurbade, som ligger i den store og meget smukke, grønne park kun ganske få skridt fra hotellet.

Byen Montecatini er delt i to. Kurbyen, hvor hotellet ligger, og så er der også en bydel, som stammer helt tilbage fra middelalderen. Den ligger oppe i bjergene og hedder Montecatini Alto. Den letteste måde at komme til Montecatini Alto er ved at tage den 100 år gamle funicolare. Det er en lille togbane, som stille og roligt bliver trukket op ad bjerget, og turen tager bare 10 minutter. Den gamle bydel er absolut et besøg værd, ikke mindst på grund af den fantastiske udsigt, men du finder også et stort udvalg af gode restauranter på den fine torveplads.

Montecatini er som nævnt velforsynet med tog, som kører flere gange i timen. På ganske kort tid kan du komme til de interessante kulturbyer Pienza, Firenze, Lucca og Pisa, så selv om du måske ikke har bil, er det utrolig nemt at komme rundt i dette fantastiske område.

Derfor skal du vælge Montecatini Palace

  • Nærmeste lufthavn: 45 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste by Montecatini Terme - 0 km
  • Siena – måske Italiens mest elskede middelalderby – ca. 100 km
  • Pisa med sit skrånende tårn – ca. 49 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze – ca. 51 km
  • Hjertet i vindistriktet Chianti, byen Greve in Chianti – ca. 78 km
  • Etruskernes bjergby, Volterra – ca. 82 km
  • Tårnenes by, San Gimignano – ca. 67 km
  • Rom Fiumicino lufthavn – ca. 355 km
  • Firenze lufthavn – ca. 43 km
  • Bologna lufthavn - ca. 120 km

Hotel Montecatini Palace har 62 værelser, som alle er indrettet i minimalistisk stil. Værelserne har en queensize seng eller to enkeltsenge. Der er flere forskellige værelsestyper, og du kan vælge fra enkeltværelse op til familieværelse. Vælger du en suite, har du mere plads. Juniorsuite har et opholdsområde med bord og stole, Suite (classic) et opholdsområde med sovesofa (værelset har skrånende loft), Suite (superior) et opholdsområde med sovesofa, jacuzzi og Suite (deluxe), som har et opholdsområde med sovesofa og jacuzzi. Værelset har møbleret terrasse med minipool.   

Faciliteter:

  • Aircondition
  • 40' LCD satellit TV
  • Minibar
  • Kogekedel med udvalg af te
  • Værdiboks
  • Gratis WiFi
  • Telefon
  • Vækkeur
  • Hårtørrer
  • Badekåbe og slippers
  • Barneseng på forespørgsel
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Montecatini Palace. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Giacomo Puccini 20
51016 Montecatini Terme

Koordinater

Latitude: 43.8875
Longitude: 10.7705

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Firenze
9,5
Fabelagtigt
379 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 16 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Marina di Bibbona
9,1
Fabelagtigt
1393 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Bagno a Ripoli
9,7
Fabelagtigt
530 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 33 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Rejsemål Toscana

Vis flere