Escapeaway official logo
montespertoli

Fly + Hotel

Kun hotel

Color shield icon with checkmark

Rejsegaranti før, under og efter afrejse

Rejser til Montespertoli

Hyggelig atmosfære i det centrale Toscana

Montespertoli byder på charmerende gader og stræder, pladser, borge og kirker. Og så er her et godt udvalg af hyggelige spisesteder. Bestemt en hyggelig landsby ca. 25 km sydvest for Firenze.

God beliggenhed

Montespertoli ligger i bakkerne ca. 25 km sydvest for Firenze. Nærmeste togstation findes i Castelfiorentino. Både Pisas og Firenzes lufthavne ligger ideelt i forhold til byen. I byen kan man glæde sig over de mange kirker fra perioden mellem 1200- og 1500-tallet eller en af de tre små borge, der ligger i byen og i det nærliggende område.

Middelalderlige spor

Den befæstede landsby Borgo Lucardo bibeholder endnu de middelalderlige porte og den oprindelig bystruktur. Den eksisterede allerede i det 8. århundrede, men det vides ikke mere præcist, hvornår den opstod. Efter slaget ved Montaperti mellem Firenze og Siena i 1260 erobrede de sejrrige ghibellinerne den guelfiske Lucardo og ødelagde alt. I borgen kan man bl.a. besøge kirkerne San Martino og San Giusto, denne sidste bygget i 1093 og restaureret i 1764.

Historie

Borgen Castello di Poppiano, som tilhører adelsfamilien Guicciardini, blev bygget i 1300-tallet. Den kom under belejring da Maramaldos tropper angreb Firenze i 1529-30. Efter at være blevet skadet af et jordskælv, blev den og dens tårne restaureret i 1800-tallet. I dag kan man køre hertil for at købe landsprodukter fra området såsom vin, olivenolie, pålæg, oste og andre delikatesser.

På venstre side af vejen til Firenze ligger Castello Montegufoni. Efter at have været ødelagt af familien Ormanni i 1135, blev den genopbygget af Gugliarello Acciaroli fra Brescia. Her fødtes den store købmand og politiker Niccolo Acciaioli, en af Giovanni Boccaccios værste fjender og sponsoren bag det prægtige kloster La Certosa, som man ser højt hævet i landskabet tæt ved Firenze. I 1369 byggede man et tårn, der minder om Palazzo Vecchio i Firenze. Den nuværende indretning stammer fra 1600-tallet, da man skabte en flot have med kunstige grotter og bizarre springvand. I dag bruges stedet som konferencecenter og til bryllupsfester.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Montespertoli

Billeder fra Montespertoli