Rejser til Orciatico

Orciatico ligger i Lajatico kommune og har ca. 200 faste indbyggere. Den lille by har sit stemningsfulde centrum omkring den gamle fæstning og dens tårne, hvorfra man har udsigt over Volterra, sletten mod Pisa og bjerget Monte Pisano. Byen befinder sig i over 300 meters højde, og klimaet er derfor meget behageligt i de varmeste årstider.

Byens centrum er blevet helt restaureret under de seneste årtier. Her finder du en lille traditionel restaurant, La Mangiatoia (NB. den holder kun åben i højsæsonen), en lille købmandsbutik og en bar. Skal du finde nogle større indkøbsmuligheder, så ligger Lajatico ca. 8 km herfra og Volterra ca. 18 km herfra.

Den tredje søndag i oktober finder la sagra delle castagne sted, altså kastanjefest. I byens gader arrangerer de lokale smagning af flere af deres traditionelle produkter, der produceres med og uden kastanjer om efteråret. Vinmosten spreder sin duft fra byens kældre på gaderne og i opgangene. En farverig begivenhed, som kan være en god undskyldning for at besøge byen enten på en dagsudfugt eller for en længere periode.

Ved Orciatico, i et område kaldet Borboi ligger der en mofeta en slags krater, hvorfra der står dampe op fra undergrunden. Videnskabsmandene mener, at miljøet omkring dette krater er et eksempel på, hvordan jordens overflade vil udvikle sig i tilfælde af, at drivhuseffekten fortærkes. Fænomenet har her været kendt i årtusinder og repræsenterer ingen fare for sundheden.... tværtimod har forskning i dette område - en forskning som sker i samarbejde med flere universiteter, bl.a. San Diego i USA, Basel, Friburg, Dublin, Wien, Barcelona og Sheffield - fundet før ukendte eksemplarer af planter og dyr.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Orciatico

Hvad siger gæsterne i Orciatico?

8,4
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 5 anmeldelser