Fattoria di Colleoli

Escapeaways kategori

9,0
Fabelagtigt
314 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Afslapningsferie midt i de toskanske bakker. Her i vidunderlige Toscana kan du tilbringe din ferie på Fattoria di Colleoli. Gårdens 200 hektar jord er især dækket med oliventræer. Ved huset finder du en pool og en børnepool samt en række ferielejligheder, hvoraf en del har terrasse.

Colleoli betyder oprindeligt olivenbakke (colle betyder bakke, oli stammer fra olivo, altså oliventræ på italiensk). Gårdens jord er hovedsageligt dækket med oliventræer, og dens olivenolie har vundet en række priser, nationale som internationale, siden 1865.

Her bor du yderst centralt i den store Toscanske region, altså midt mellem Pisa (48 km), Firenze (64 km) og Siena (85 km), tre byer, der hver for sig er en heldagsudflugt værd. Vil du hellere slentre i middelalderbyer, finder du i endnu kortere afstand den smukke Volterra med dens romerske teater og etruskiske bymur; San Gimignanos tårne og Monteriggionis bymur; eller Palaia, Peccioli, Certaldo, Chianni, Colle Val d'Elsa, Lari og mange flere små byer, som du kommer til at få øje på på bakketoppene langs dine køreture i området.

Din ferie ude på landet bliver bedre, jo bedre vejret er. Landskabets skønhed nydes bedst på solskinsdage, og muligheden for et forfriskende dyp i poolen gør ferien til en succes for mange børnefamilier. På Fattoria di Colleoli finder du både en pool og en børnepool, så alle kan bade, når de har lyst. På gården tages der også imod de medlemmer af familien, der værdsættes mest af børnene: hunde og katte er nemlig velkomne.

Du er herre over din ferielejlighed i hele den periode, du opholder dig på Fattoria di Colleoli. Når du vælger en self-catering lejlighed, får du nøglerne til din bolig og bestemmer selv, hvornår morgenmaden eller andre måltider skal indtages, samt hvornår du vil gøre rent. Der kommer ikke nogen og gør rent i din lejlighed under dit ophold, men du kan selv vælge, om du vil spise hjemme eller på den nærliggende restaurant, der ligger inden for kort gåafstand på Borgo di Colleoli.

 

Derfor skal du vælge Fattoria di Colleoli

  • Nærmeste lufthavn: 38 km
  • Afstand til centrum: ca. 3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Da her ikke er nogen reception, bedes du i god tid i forvejen give besked om dit forventede ankomsttidspunkt.

Der betales et depositum ved ankomsten, og lokal turistskat betales på stedet. Der betales en afgift for varmeforbrug. Affaldet skal bæres ud inden afrejsen, og køkkenet skal efterlades i rengjort stand. Barneseng kan lejes efter tilgængelighed. Der er vaskemulighed mod betaling.

Kort og afstande

  • Afstand til centrum: ca. 3 km
  • Palaia: ca. 3 km
  • Montopoli Valdarno: ca. 11 km
  • Santo Pietro Belvedere: ca. 12 km
  • Peccoli: ca. 15 km
  • Terricciola: ca. 19 km
  • Pisa med sit skæve tårn på Piazza del Duomo: ca. 40 km
  • Byen med de 1000 tårne, San Gimignano: ca. 42 km
  • Charme og hygge i Lucca: ca. 42 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 66 km
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 89 km
  • Pisa Lufthavn: ca. 38 km (40m)
  • Firenze Lufthavn: ca. 68 km (1h 10m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 153 km (2h 0m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 330 km (3h 50m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 350 km (3h 50m)

Fattoria di Colleoli består af fire små bondehuse, der ligger tæt på hinanden. De er inddelt i ferielejligheder, der er alle udstyrede med Sat-TV (med et begrænset antal kanaler), køkken med ovn eller mikroovn, myggenet på vinduerne og udsigt over landskabet. Lejlighederne ligger enten i stueetagen eller på første sal, og du kan benytte alle de havemøbler, der står spredt i haven, når du vil nyde dine måltider udendørs. Du kan også vælge separat hus med flere soveværelser. Afstanden til receptionen og poolen varierer, afhængig af hvilken lejlighed du vælger.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Fattoria di Colleoli. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Via Cerreto 9
56036 Colleoli

Koordinater

Latitude: 43.6219
Longitude: 10.7543

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Capraia e Limite
9,0
Fabelagtigt
325 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Afstand til centrum: ca. 2.2 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Pelago
9,5
Fabelagtigt
108 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Afstand til centrum: ca. 1.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Certaldo
8,9
Meget godt
566 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 67 km
  • Afstand til centrum: ca. 4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Toscana

Vis flere