Andre spændende steder i Pisa

Det er lettere at fremhæve kirker end almindelige bygninger og gader som spændende, derfor bliver omtalen af de kommende verdslige fornøjelser kortere end den foregående. Dette betyder ikke, at Pisas fornemmeste tillokkelse er kirkerne, men den fascination, der ligger i de små gyder, de hyggelige pladser og de indtagende caféer, lader sig blot ikke så let beskrive som templernes tilblivelse og inventar.

Pisa for pisanerne

Det skal med det samme understreges, at Pisas charme er en anden end den, man finder i de traditionelle toscanske turistmagneter. Pisas er knap så "poleret" som de andre byer, knap så "højglansbehandlet". Byens atmosfære bærer præg af, at det er pisanerne, der arbejder, handler og spiser der. Pisa er til for byens egen befolkning, og det er dens krav til dagligdagen, som er i højsædet, ikke turisternes æstetik. Derfor er Pisa mindre malerisk, mindre "sød" og mere dagligdags end så mange andre toscanske byer. Pisa er en "brugsby"! Hvor San Gimignano er til for turisterne på turisternes vilkår, og Siena byder turisterne velkommen på byens egne betingelser, så er Pisa til for pisanerne, og turisterne må bare prøve at falde ind.

Piazza dei Cavalieri

Her lå i den kommunale tid byens centrum. I 1560'erne blev pladsen omskabt efter den store florentinske arkitekt, maler og kunsthistoriker Vasaris planer. Pladsen skulle blive hjemsted for ridderordenen I Cavalieri di S. Stefano, som Cosimo I af Medici havde skabt med det formål at bekæmpe det omfattende sørøveri i Middelhavet. Vasari skabte også Palazzo dei Cavalieri, idet han ombyggede det tidligere Palazzo degli Anziani, som et hovedkvarter for denne orden. Ligeledes for ridderne skabte Vasari Torre dell'Orologio ved at slå to middelalderlige tårne sammen: Torre delle Sette Vie og Torre dei Gualandi, kaldet della Fama efter den føromtalte episode med grev Ugolino. Ved en sindrig konstruktion undgik Vasari at blokere den vej, der løb mellem de to tårne. På pladsen ligger naturligvis også en Chiesa di Santo Stefano dei Cavalieri, en kirke i helt igennem barok stil, også den opført efter Vasaris planer.

Murene

Allerede i romersk tid, ja sandsynligvis også i etruskisk tid havde Pisa et sæt bymure, der skulle beskytte byen mod udenvælds fjender. I midten af 12. årh. var dette første sæt mure imidlertid forældet, thi byen havde ekspanderet i en sådan grad, at murene nu stod midt mellem husene. En rejsende, der kom til Pisa i første halvdel af 1100-tallet beretter således, at byen slet ingen mure havde. Naturligvis havde Pisa mure, men han har simpelt hen ikke fået øje på dem for bare huse!

I 1155 tager byens ledelse initiativ til et nyt sæt mure, der skal strække sig over 7 km og indeslutte over 390 hektarer. Inden for murene var også store arealer med ubebygget jord, en almen praksis, dels for at have mulighed for yderligere ekspansion, dels fordi opdyrkede arealer var af stor betydning i tilfælde af forlængede belejringer.

Denne slags udvidelser af bymuren var helt almindelige i Middelalderens Toscana. Typisk havde de større byer først et sæt mure fra romansk tid, så blev der i midten af 12. årh. behov for en ny, større kreds, og i de byer, hvor udviklingen ikke som i Pisa gik i stå, måtte der et tredje sæt til i begyndelsen af 14. årh. Derefter stagnerede befolkningsudviklingen, og pesten i 1348 satte en definitiv stopper for udvidelserne.

En stor del af Pisas anden murkreds står smukt den dag i dag. At gå hele vejen rundt langs den ville tage for lang tid, men man kan få et godt indtryk af i den vestlige ende af Piazza dei Miracoli bagved dåbskapellet. Har man lidt mere tid, kan det være en oplevelse at gå til Piazza delle Gondole, hvor man har mulighed for at gå en lille strækning oven på murene.

Via delle Belle Torri og omegn

Vil man forsøge at skabe sig en idé om, hvordan Pisa så ud i 1200-tallet, dengang de mægtige familiers tårne dominerede bybilledet, skal man slentre en tur ned ad Via delle Belle Torri og dens sideveje (Via del Cuore, Via S. Pierino, Via del Teatro og Via della Scuola). Her vil man kunne skimte mange af de gamle tårne, som engang var enhver hovedrig families stolthed og sikkerhed, i husenes konstruktioner.

Museo Nazionale di San Matteo (tirsdag-lørdag 9.00-19.00)

Ved siden af kirken af samme navn, i det forhenværende benediktinerkloster, finder vi dette imponerende museum. Det er utvivlsomt et af Toscanas mest seværdige museer, og helt sikkert et af de mest upåagtede. Det indeholder en stor samling af toscanske skulpturer og malerier fra Middelalderen, men også en del antikke værker og lidt senere kunst.

Skulle man specielt fremhæve en enkelt gruppe af kunstværker, så måtte det blive de mange bemalede krucifikser fra Middelalderen. Sådanne krucifikser har hængt i de fleste kirker af en vis formåen, og man mener, at Pisa har været en af samtidens største producenter af denne type religiøs kunst. Her har man en sjælden mulighed for at sammenligne de forskellige versioner af motivet Jesus på Korset. Læg mærke til forskellen mellem de to grundlæggende typer: Kristus Triunfans og Kristus Patiens. Den første viser den Sejrende Kristus, der oplever korsfæstelsen som en triumf, den anden den Lidende Kristus, der undergår et martyrium. Der er en tendens til at den første type er den ældste, medens man op gennem tiden stedse mere betoner den menneskelige side af Frelseren.

Et andet spændende emne udgøres af den store samling af middelalderlige keramikskåle med vidt forskellig oprindelse. De har i mange tilfælde været ufatteligt kostbare og således været brugt som den fornemmeste udsmykning af kirkernes facader. På en række af byens kirker kan man endnu se kopier af disse skåle sidde højt oppe. Læg især mærke til de kosteligt dekorerede skåle af arabisk proveniens.

Piazza delle Vettovaglie og omegn

Midt i Pisas middelalderlige hjerte ligger denne lille kvadratiske plads. På den og i gaderne omkring den er der et fødevaremarked på alle hverdage. Her er chancen for at opleve en del af det uforfalskede folkelige uden tilsætningsstoffer, som det har udspillet sig i årtusinder. Her handles frugten, fisken og alt det andet stadig, som man altid har gjort, under fagter og sladder. Her begynder man at tvivle på supermarkedets eksistensberettigelse.

I Lungarni

Dette pudsige sammensmeltede ord, der ordret betyder "langsarnoerne", bruges både i Pisa og i Firenze om de veje, som går langs floden. I Pisa som i Firenze er det en fornøjelse at slentre langs floden og beundre de mange smukke palæer fra 14. årh. og fremefter.

Palazzo Gambacorti

Skulle man fremhæve et af de mange paladser langs Arno frem for de andre, så må det blive Palazzo Gambacorti, en af byens mest imponerende gotiske konstruktioner, som blev opført af Pietro Gambacorti mellem 1370 og 1380. Stakkels Pietro fik dog ikke glæde af sit smukke palads i mange år, thi i 1392 blev han myrdet på tærsklen til huset. I dag rummer paladset Pisas rådhus. Indgangen til rådhuset findes i via Toselli, hvor paladset har en facade fra 1600-tallet.

Orto Botanico (hverdage 8.00-12.30 og 14.00-17.00)

Pisa kan bryste sig af at have Europas ældste botaniske have. Den blev grundlagt i 1544 af Luca Ghini med det formål at have en samling af de planter og vækster, der brugtes medicinsk, til brug for undervisning og forskning. Den første botaniske have lå længere nede mod Arno, men måtte snart vige pladsen, da arsenalet i 1563 skulle udvides for at kunne bygge de mange galejer til Sankt Stefansridderne. For en kort årrække flyttede haven til den anden ende af byen, til Porta Calcesana, men allerede i 1591 flyttedes den igen for at finde sin endelige placering tæt på domkirken.

Corso Italia - Borgo Stretto - Via G. Oberdan

Disse gader udgør så at sige Pisas hovedgade, hvis man da kan tale om noget sådant i en så labyrintisk by. Her ligger mange af byens finere butikker, og her kan man finde en del af de hyggelige, men ingenlunde fornemme caféer, hvor man kan nyde en kop kaffe eller noget stærkere.

Cassa di Risparmio di Pisa

Pisas sparekasse (via Ulisse Dini) ligger i et spændende middelalderligt palæ, hvis facade prydes af to enorme romerske kapitæler, muligvis fra den villa, som kejser Hadrian havde i nærheden af byen.