Rejser til Rosano sull'Arno

Hold ferie i Rosano ved floden Arno

Rejs på ferie med Escapeaway til Rosano, som ligger lige ved Arno-floden, øst for hovedbyen Firenze. Et dejligt, lille åndehul med 600 indbyggere.

Rosano sull'Arno er en lillebitte by, som ligger roligt ca. 25 km mod øst fra Firenze og lige ved siden af den lidt større by Pontassieve, hvor man også finder den nærmeste togstation, med gode forbindelser til Firenze og den anden vej op i Arno-dalen (Valdarno).

I Rosano ligger et gammelt kloster, Monastero de Santa Maria de Rosano, og i den nærliggende romanske kirke findes et krucifiks fra 1100 tallet. Her findes også et par spisesteder og lidt indkøbsmuligheder. Det er oplagt at besøge Pontassieves bycentrum, lige på den anden side af Arno-floden, med ruinerne af borgen Castello di San Michele fra 1300 tallet, byens rådhus og den monumentale Medici-bro over Sievefloden - en biflod til Arno, som har sit udløb netop her.

Kort over Rosano i Toscana

Via kortet herunder kan du komme videre til kortsiden, hvor du nemt får overblik over attraktioner og seværdigheder i området omkring Rosano. Zoom ind og ud på kortet og se vores ferieboliger, som du også kan finde ved at klikke på fanen "Ferieboliger" herover.



Ferieboliger ved Rosano

Hos Escapeaway får du altid kompetent rådgivning om din ferie i Italien. Vi har været på markedet siden 1999 og vores viden kommer dig til gode, når du skal planlægge en vellykket rejse til Toscana og Rosano. Her i området ned mod Arno-floden findes en række klassiske, toskanske Agriturismi - en særlig type feriesteder, som lever op til krav omkring dyrkning af råvarer, og hvor turister har mulighed for at deltage i arbejdet. Er man mere til hotel eller ferielejlighed, er Firenze byen, hvor udbudet er størst og bedst.

Transport

Firenzes lufthavn er den tætteste port til Rosano-området. Herfra er der kun ca. 30km til byen, men gør evt. dig selv den tjeneste at køre "den lange vej" ad motorvejen rundt om byen. Det er ca. 10 km længere, men ofte noget hurtigere. Fra Firenzes centrale togstation, Santa Maria Novella, kører der hurtigtog med forbindelse til både Milano og Rom i løbet af få timer, og der er også almindelige regionalforbindelser i alle retning, fx. til Pontassieve med nem adgang til Rosano.

Restauranter og shopping

Der findes en lille bar, som også sælger enkelte nødvendigheder, tæt på klosteret og broen over Arno-floden. Men ellers foregår spisning og indkøb typisk ovre i Pontassieve, som både har store supermarkeder og en del restauranter, primært i området omkring stationen og Via Garibaldi. Det er næsten unødvendigt at nævne, men hvis man vil skalere lidt op på både butiksniveau, maden og priserne, så skal turen gå ind til regionshovedstaden Firenze, som har et overdådigt udbud af både det ene og det andet.

Attraktioner og seværdigheder

En tur til Firenze er naturligvis et must. Vi anbefaler dig at læse vores side om ferie i Firenze her.

For en lille dagstur, som ikke lige skal gå til Firenze, kan vi anbefale et besøg i Fiesole. Denne lille by ligger flot med kig til storbyen, men alligevel så dejligt tilbagetrukket. Fiesole har en ægthed, som skattes af mange, og indtil videre er byen stadig skærmet nogenlunde for turister i hobetal. Er du til golf, så prøv en tur rundt på italiens første golfklub, Ugolino, som blev opført i 1889 - 28 år efter området var blevet indlemmet i det italienske kongerige.

Klik på punktet "Udflugter" herover og få meget mere inspiration.

Hjemmeside om Pontassieve og Rosano findes her.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Rosano sull'Arno

Hvad siger gæsterne i Rosano sull'Arno?

7,4
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 20 anmeldelser