Rejser til Sant'Albino

Den lille landsby Sant'Albino ligger i det sydlige Toscana omkring 5 kilometer syd for den berømte vinby Montepulciano. Få kilometer øst for Sant'Albino kan du udforske dalområdet Val d'Orcia, som er på UNESCOs liste over bevaringsværdige steder. Dette smukke kulturlandskab med bølgende marker, grønne bakker og ranke cypresser står for mange som indbegrebet af Toscana.

Toscana for feinschmeckere

De fredfyldte omgivelser er da også helt ideelle, hvis du rejser for at komme lidt på afstand af den travle hverdag og ønsker at nyde en afslappende ferie. Omkring Sant'Albino er bakker og dale domineret af olivenlunde og vinmarker. Her foregår dyrkningen stadig ved hjælp af de traditionelle, hævdvundne metoder, som man har benyttet i generationer og resulterer i produkter, der er sprængfyldte med smag. Det kan du nyde godt af på områdets mange gode restauranter og trattoriaer.

Sant'Albino giver dig en komfortabel base, hvorfra du i ro og mag kan udforske denne sydlige del af Toscana, som er mindre turistet end den nordlige. Udover den kendte vinby få kilometer mod nord, bør en by som Pienza i Val d'Orcia også stå højt på din liste over udflugtsmål, når rejsen går hertil. Den er dog blot én af en perlerække af charmerende middelalderlandsbyer inden for kort afstand af Sant'Albino. Til lidt længere ture er for eksempel Siena, Orvieto eller Perugia alle oplagte mål, hvor du hvert sted sagtens kan få det meste af en dag til at gå med sightseeing, shopping og restaurantbesøg.

Vil du en dag blot tage en slapper hjemme i Sant'Albino, er der også god mulighed for det. Om sommeren kan du eventuelt besøge det lokale svømmebad for at køle lidt af. Der ligger også et spa-center i byen, hvis du trænger til at blive forkælet lidt ekstra. Den beskedne størrelse af Sant'Albino taget i betragtning finder du derudover et fornuftigt udvalg af spisesteder og et par mini-markeder, hvor du kan få dækket de fleste af de daglige behov.

Bestil din rejse til Sant'Albino her

Hos Escapeaway har mange års erfaring med rejser til Toscana og med at håndplukke de bedste hoteller og ferieboliger. Det har vi også gjort i Sant'Albino. Derfor kan du i vores søgemaskine nemt bestille en rejse til Sant'Albino i sikker forvisning om, at du får de bedst mulige rammer om din ferie.

I søgemaskinen her på siden kan du også booke flybilletterne til din rejse. Vil du opleve mest muligt af denne skønne region, anbefaler vi desuden, at du supplerer med en lejebil. Når du bestiller en samlet pakkerejse, er den naturligvis dækket af rejsegaranti. Sådan er en rejse med Escapeaway.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Sant'Albino