Agriturismo La Sovana

Marie og jeg når knapt at dreje fra hovedvejen og ned af den allé, der skal føre os frem til den lille agriturismo og vingård La Sovana, før vi fornemmer, at vi er havnet et helt særligt sted. Vi ankommer til hotellet, som både tilbyder ferielejligheder og værelser, sidst på aftenen. Men trods mørkets frembrud kan vi skimte cypresserne, der tårner sig op på begge sider af alléen. Vi bliver hurtigt enige om, at vi glæder os til at se det hele i dagslys.

Vi parkerer bilen og når ikke engang at indsnuse den friske luft, før vi modtages af receptionisten Fionella. Hun er opvokset i London, men udseendet afslører, at hun har italienske aner, og det viser sig da også, at hendes forældre oprindeligt stammer fra Italien. Det er altid dejligt, når værterne taler engelsk, og vi får os en hyggesludder med Fionella på vejen op til husets reception.

På den ellers korte spadseretur fra parkeringspladsen til receptionen er vi allerede ganske imponerede over denne agriturismo i Toscana. Vi bydes varmt velkommen i hovedbygningen, der huser reception, restaurant og pejsestue. Det hele emmer af personlighed, og indretningen med de gamle møbler og flyglet fortæller os, at Hotel La Sovana ikke er et helt almindeligt sted.

Fionella byder os på en velkomstdrink – et glas kold prosecco. Mens vi nyder boblerne, bliver vi hilst velkommen af herren i huset, Giuseppe, en ældre og yderst velklædt italiensk herre med et smittende humør.

Giuseppe er ikke alt for velbevandret i det engelske, men med lidt hjælp fra Fionella og Maries ”italiensk til husbehov”, får vi hurtigt gang i samtalen om ejendommen, og vi får vist side for side i billedbogen med historien om, hvordan hele projektet startede for mange år tilbage. Giuseppes kærlighed er ubegrænset. Han er nærmest ustoppelig i sin ordstrøm og fortæller stolt om ejendommen, han selv har istandsat fra top til tå. Selv vinstokkene i ’baghaven’ har han plantet, og han lover os, at vi dagen efter vil få en rundvisning på vingården – vi glæder os allerede!

Inden vi skal spise middag, vises vi op til vores værelser, og hvis La Sovana gør et godt indtryk udefra, så lover indpakningen ikke mere, end den kan holde! Flotte værelser, som virkelig er smagfuldt indrettede – selv badeværelset gør et særligt indtryk. Her kommer vi til at sove godt i nat…

Der er desværre ikke så meget tid til at slænge sig i den store seng, for Giuseppe har inviteret på velkomstmiddag, hvor også sønnen Riccardo, som har ansvaret for den daglige vinproduktion, deltager.

Jeg er altid begejstret for små vingårde og vine, som jeg normalt aldrig ville få mulighed for at smage. Og da jeg erfarer, at menuen står på ’bistecca alla fiorentina’ (typisk florentinsk steak) og egenproduceret vin, føler jeg, at det nok skal blive en lækker, gastronomisk oplevelse.

Vi smager på flere af husets vine, der alle har deres helt egen personlighed og karisma: Memento, Pugnitello, Tempore og de supplerer med perfektion kødet og grøntsagerne, der tydeligvis ikke er hentet i det lokale supermarked. Nej, her er tingene friske, og det ligges der en stor ære i.

Middagen skrider frem og samtalen glider nemmere og nemmere. Giuseppe skulle vist bare vænne sig til at tale engelsk, for det viser sig, at vi klarer os fint uden Fionella.

Efter en veloverstået middag sætter vi os alle tre godt til rette i La Sovanas pejsestue og ser en ikke hvilken som helst fodboldkamp. Juventus mod FC Nordsjælland skal kæmpe mod hinanden i den fineste turnering for europæiske klubhold af dem alle, Champions League. Giuseppe er stor Juventus-fan, og så har vi vist ikke sagt for meget… Kampen ender 1-1 og det er Giuseppe tydeligvis ikke begejstret for, men husfreden fortsætter dog uændret i pejsestuen.

Efter en god nats søvn vågner vi op til en solrig og næsten sommerlig dag, selvom kalenderen skriver oktober.

Et par skridt over gårdspladsen til hovedbygningen og en hjemmelavet morgenmadsbuffet venter. Den obligatoriske cappuccino serveres af det venlige personale, og pludselig er der gået mere end en time, siden vi satte os. Vi falder i snak med et amerikansk par, der ’modvilligt’ skal videre mod Venedig i løbet af formiddagen – de ville gerne være blevet et par dage mere. De tager vemodigt afsked med nogle af de andre gæster, som de har lært at kende på deres korte ophold og begiver sig videre.

Poolen på La Sovana har en god størrelse og ligger med udsigt til Giuseppes vinmarker, og en lille dukkert efter morgenmaden er en god måde at starte dagen på.

Herefter går vi en tur rundt på ejendommen, forbi tennisbanerne og op til ’kærlighedstræet’, som har haft sine rødder i La Sovanas baghave i mere end 300 år. Historien om træet er, at man skal tage sin udkårne i hånden, og begge skal så ligge den anden hånd på den rynkede bark, hvorefter man skal gå én gang rundt om træet. Gør man dette, skulle der være garanti for, at man vil leve sammen resten af livet. Til historien hører, at Giuseppe tog Marie i hånden og gik rundt om træet for at demonstrere fremgangsmåden, men bare rolig – hun ér kommet med hjem til Danmark igen.

Efter turen rundt om det ’berygtede’ kærlighedstræ går vi ned til laderne, hvor Riccardo står klar til at vise os vingården. Den ligger en længere spadseretur væk, så vi tager bilen. Vi kører på en smal grusvej igennem de kæmpemæssige vinmarker, hvor druerne til husets vine Memento, Pugnitello og Tempore dyrkes.

Vingården er udstyret med moderne vinproduktions-faciliteter og det er fascinerende at se, hvordan produktionen foregår, fra druerne plukkes til det færdige produkt. La Sovanas gæster er mere end velkomne på vingården, og et skilt ved indgangen til La Sovanas reception viser da også, at der er indbydes til vinsmagning hver uge.

Afskeden med La Sovana er lige så varm som velkomsten, og såvel Fionella, Giuseppe og sønnen Riccardo vinker pænt farvel suppleret af et arrivederci, da vi atter triller ud langs cypresserne ud til hovedvejen og fortsætter vores rejse igennem Toscana.

La Sovana er uden tvivl et hideaway, hvor du føler dig hjemme straks efter ankomsten, og jeg vil ikke tøve med at anbefale såvel par som børnefamilier at besøge Giuseppe, Riccardo og Fionella.