Agriturismo La Sovana

Officiel kategori

Vores vurdering

9,6
Fabelagtigt
218 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Marie og jeg når knapt at dreje fra hovedvejen og ned af den allé, der skal føre os frem til den lille agriturismo og vingård La Sovana, før vi fornemmer, at vi er havnet et helt særligt sted. Vi ankommer til hotellet, som både tilbyder ferielejligheder og værelser, sidst på aftenen. Men trods mørkets frembrud kan vi skimte cypresserne, der tårner sig op på begge sider af alléen. Vi bliver hurtigt enige om, at vi glæder os til at se det hele i dagslys.

Vi parkerer bilen og når ikke engang at indsnuse den friske luft, før vi modtages af receptionisten Fionella. Hun er opvokset i London, men udseendet afslører, at hun har italienske aner, og det viser sig da også, at hendes forældre oprindeligt stammer fra Italien. Det er altid dejligt, når værterne taler engelsk, og vi får os en hyggesludder med Fionella på vejen op til husets reception.

På den ellers korte spadseretur fra parkeringspladsen til receptionen er vi allerede ganske imponerede over denne agriturismo i Toscana. Vi bydes varmt velkommen i hovedbygningen, der huser reception, restaurant og pejsestue. Det hele emmer af personlighed, og indretningen med de gamle møbler og flyglet fortæller os, at Hotel La Sovana ikke er et helt almindeligt sted.

Fionella byder os på en velkomstdrink – et glas kold prosecco. Mens vi nyder boblerne, bliver vi hilst velkommen af herren i huset, Giuseppe, en ældre og yderst velklædt italiensk herre med et smittende humør.

Giuseppe er ikke alt for velbevandret i det engelske, men med lidt hjælp fra Fionella og Maries ”italiensk til husbehov”, får vi hurtigt gang i samtalen om ejendommen, og vi får vist side for side i billedbogen med historien om, hvordan hele projektet startede for mange år tilbage. Giuseppes kærlighed er ubegrænset. Han er nærmest ustoppelig i sin ordstrøm og fortæller stolt om ejendommen, han selv har istandsat fra top til tå. Selv vinstokkene i ’baghaven’ har han plantet, og han lover os, at vi dagen efter vil få en rundvisning på vingården – vi glæder os allerede!

Inden vi skal spise middag, vises vi op til vores værelser, og hvis La Sovana gør et godt indtryk udefra, så lover indpakningen ikke mere, end den kan holde! Flotte værelser, som virkelig er smagfuldt indrettede – selv badeværelset gør et særligt indtryk. Her kommer vi til at sove godt i nat…

Der er desværre ikke så meget tid til at slænge sig i den store seng, for Giuseppe har inviteret på velkomstmiddag, hvor også sønnen Riccardo, som har ansvaret for den daglige vinproduktion, deltager.

Jeg er altid begejstret for små vingårde og vine, som jeg normalt aldrig ville få mulighed for at smage. Og da jeg erfarer, at menuen står på ’bistecca alla fiorentina’ (typisk florentinsk steak) og egenproduceret vin, føler jeg, at det nok skal blive en lækker, gastronomisk oplevelse.

Vi smager på flere af husets vine, der alle har deres helt egen personlighed og karisma: Memento, Pugnitello, Tempore og de supplerer med perfektion kødet og grøntsagerne, der tydeligvis ikke er hentet i det lokale supermarked. Nej, her er tingene friske, og det ligges der en stor ære i.

Middagen skrider frem og samtalen glider nemmere og nemmere. Giuseppe skulle vist bare vænne sig til at tale engelsk, for det viser sig, at vi klarer os fint uden Fionella.

Efter en veloverstået middag sætter vi os alle tre godt til rette i La Sovanas pejsestue og ser en ikke hvilken som helst fodboldkamp. Juventus mod FC Nordsjælland skal kæmpe mod hinanden i den fineste turnering for europæiske klubhold af dem alle, Champions League. Giuseppe er stor Juventus-fan, og så har vi vist ikke sagt for meget… Kampen ender 1-1 og det er Giuseppe tydeligvis ikke begejstret for, men husfreden fortsætter dog uændret i pejsestuen.

Efter en god nats søvn vågner vi op til en solrig og næsten sommerlig dag, selvom kalenderen skriver oktober.

Et par skridt over gårdspladsen til hovedbygningen og en hjemmelavet morgenmadsbuffet venter. Den obligatoriske cappuccino serveres af det venlige personale, og pludselig er der gået mere end en time, siden vi satte os. Vi falder i snak med et amerikansk par, der ’modvilligt’ skal videre mod Venedig i løbet af formiddagen – de ville gerne være blevet et par dage mere. De tager vemodigt afsked med nogle af de andre gæster, som de har lært at kende på deres korte ophold og begiver sig videre.

Poolen på La Sovana har en god størrelse og ligger med udsigt til Giuseppes vinmarker, og en lille dukkert efter morgenmaden er en god måde at starte dagen på.

Herefter går vi en tur rundt på ejendommen, forbi tennisbanerne og op til ’kærlighedstræet’, som har haft sine rødder i La Sovanas baghave i mere end 300 år. Historien om træet er, at man skal tage sin udkårne i hånden, og begge skal så ligge den anden hånd på den rynkede bark, hvorefter man skal gå én gang rundt om træet. Gør man dette, skulle der være garanti for, at man vil leve sammen resten af livet. Til historien hører, at Giuseppe tog Marie i hånden og gik rundt om træet for at demonstrere fremgangsmåden, men bare rolig – hun ér kommet med hjem til Danmark igen.

Efter turen rundt om det ’berygtede’ kærlighedstræ går vi ned til laderne, hvor Riccardo står klar til at vise os vingården. Den ligger en længere spadseretur væk, så vi tager bilen. Vi kører på en smal grusvej igennem de kæmpemæssige vinmarker, hvor druerne til husets vine Memento, Pugnitello og Tempore dyrkes.

Vingården er udstyret med moderne vinproduktions-faciliteter og det er fascinerende at se, hvordan produktionen foregår, fra druerne plukkes til det færdige produkt. La Sovanas gæster er mere end velkomne på vingården, og et skilt ved indgangen til La Sovanas reception viser da også, at der er indbydes til vinsmagning hver uge.

Afskeden med La Sovana er lige så varm som velkomsten, og såvel Fionella, Giuseppe og sønnen Riccardo vinker pænt farvel suppleret af et arrivederci, da vi atter triller ud langs cypresserne ud til hovedvejen og fortsætter vores rejse igennem Toscana.

La Sovana er uden tvivl et hideaway, hvor du føler dig hjemme straks efter ankomsten, og jeg vil ikke tøve med at anbefale såvel par som børnefamilier at besøge Giuseppe, Riccardo og Fionella.

 

Derfor skal du vælge Agriturismo La Sovana

  • Nærmeste lufthavn: 138 km
  • Afstand til centrum: ca. 4.7 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Hotel La Sovana ligger godt gemt væk i Toscana mellem vinmarker og egentlig et ideelt hideaway, men langt ude i det fjerne kan motorvejen høres, hvis man lytter godt efter. La Sovana ligger ganske tæt på regionen Umbrien, og her er ligesom i Toscana mange spændende seværdigheder at besøge.

Bemærk at hvis du ønsker at bo i lejlighed, så er der mulighed for ankomst og afrejse lørdag-lørdag - du har til gengæld mulighed for at søge ligeså mange uger, du ønsker: )

Der er 2 ladestationer til elbiler på stedet.

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Afstand til centrum: ca. 4.7 km
  • Sarteano: ca. 4.8 km
  • Chiusi: ca. 5 km
  • Chianciano Terme: ca. 11 km
  • Chianciano: ca. 13 km
  • Città della Pieve: ca. 16 km
  • Montepulciano, Hjemstedet for den noble Vino Nobile: ca. 22 km
  • Smag den traditionelle Vino Nobile hos Susanna Crociani i Montepulciano: ca. 22 km
  • Smag den moderne Vino Nobile hos Poliziano uden for Montepulciano: ca. 22 km
  • Trasimenosøens bedste udsigt finder du i Castiglione del Lago: ca. 24 km
  • Val d'Orcia, så smukt at man ikke helt kan forstå det : ca. 24 km
  • Afslapning og frisk luft omkring Trasimersøen: ca. 25 km
  • Siena, Italiens måske mest elskede middelalderby: ca. 81 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 117 km
  • Firenze Lufthavn: ca. 138 km (1h 30m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 173 km (1h 50m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 194 km (2h 10m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 200 km (2h 10m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 221 km (2h 20m)

Værelserne på La Sovana går godt i tråd med alt andet som du oplever. Værelserne er alle forskelligt indrettet, men der er en rød tråd, som binder dem sammen. Det er typisk, toscansk stil med et frisk pust, som gør, at det hele ikke bliver for tungt. Særligt badeværelserne var jeg meget imponeret over, da de alle sammen udstråler en fin bekvemmelighed. 

La Sovanas lejligheder ligger i et annex for sig selv nogle hundrede meter fra hovedhuset og er alle rummelige og mere simpelt og rustikt indrettede sammenlignet med værelserne.

Der findes tre forskellige typer lejligheder, som alle består af en opholdsstue på den nederste etage (undtagen studiolejlighederne som består af et opholdrsrum med køkken og soveværelse i ét) og mindst et soveværelse på den øverste etage. Køkkenerne er udstyret med alt fra A til Z, så du kan kokkerere alt mellem himmel og jord. Måske kan du endda lave din egen udgave af ’bistecca alla fiorentina’. Der hører et udendørsområde til lejlighederne. 

Studiolejlighederne består af en opholdsstue med køkken, badeværelse og soveværelse i ét. De er egnet til 2+1 personer og er på ca. 28 m2.

Lejlighederne med to soveværelser er bygget i to plan. Det ene soveværelse med separate senge ligger ovenpå. Disse lejligheder er til 2+2 personer og er ca. 55-65 m2 store.

Lejlighederne (superior) med to soveværelser er også bygget i to plan. Der findes en sovesofa i opholdsstuen og to soveværelser samt to badeværelser på 1. sal. Disse lejligheder er til 4+2 personer og har en størrelse på ca. 70-80 m2.

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Gratis WiFi (kvaliteten kan svinge)
  • Minibar
  • Barneseng på forespørgsel og uden tillæg

Faciliteter i lejlighederne:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Køkken (rengøres af gæsten inden afrejse eller betales på stedet fra ca. €50-70)
  • Terrasse
  • Barneseng på forespørgsel mod tillæg
  • Sengelinned og håndklæder (med skift i løbet af ugen)
  • Slutrengøring inkl.
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Agriturismo La Sovana. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Strada Provinciale Sp 478 Di Sarteano - Km 1.6
53047 Sarteano

Koordinater

Latitude: 43.0069
Longitude: 11.8983

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Gambassi Terme
9,3
Fabelagtigt
358 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 61 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Bucine
  • Nærmeste lufthavn: 79 km
  • Afstand til centrum: ca. 4.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Capalbio
9,7
Fabelagtigt
324 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 111 km
  • Afstand til centrum: ca. 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Toscana

Vis flere