Glamping Vedetta Lodges




Vores vurdering

Hvis dit højeste ønske er at slå dig ned på en bakke med udsigt til det store landskab, og hvor du kan se solen gå ned i horisonten, mens du nyder et godt glas lokal vin, så er Toscana den rette destination for dig. Nu kan du opleve regionen på en lidt anderledes måde, nemlig gennem glamping eller med andre ord luksus camping. På Glamping Vedetta bor du i det, der bedst kan beskrives som en kombination af små hytter og telte også kaldet lodges - de fleste med havudsigt. Her er du i et med naturen, og selvom du er tæt på Toscanas kyst, så føles det som om, at du er helt afskåret fra omverdenen. Velkommen til det luksuriøse campingliv på Glamping Vedetta.
Glamping Vedetta er luksuriøst og rustikt på samme tid. Her får du den perfekte kombination af "livet på landet" og nærheden til kysten og civilisationen - her kan du altså nyde det bedste fra begge verdener på din ferie. Beliggenheden i hjertet af Maremma er absolut højdepunktet. Du er omgivet af tætte skove, olivenlunde og vinmarker. Det er let at føle sig hjemme her i det smukke Toscana.
Campinglivet 2.0
Der er noget specielt ved at bo på Glamping Vedetta. Alle lodges er over 50 kvadratmeter og med privat badeværelse samt en stor veranda, så med andre ord er det langt fra det sædvanlige campingliv, som de fleste kender. Her bor du omgivet af betagende natur og tæt på havet samt spændende seværdigheder. Middelalderbyen Scarlino ligger i nærheden og kan besøges på en dagsudflugt. Når du kommer tilbage, kan du se frem til fred, ro og afslapning i din lodge.
Et gemmested med swimmingpool og bistro
På Glamping Vedetta finder du alt, hvad du har brug for til en afslappende og skøn ferie - du har nemlig adgang til Relais Vedettas faciliteter. I haven, der spredes over flere terrasser i forskellige niveauer, er swimmingpoolen det centrale punkt. Den er omgivet af liggestole og parasoller, og det er nemt at få dagene til at gå her. Pak en god bog med, som du kan fordybe dig i under skyggen. Du kan også se frem til dejlige middage på hotellets lille bistro, Rosso Corbezzolo, hvor du kan smage på gode lokale retter fra landet og havet - selvfølgelig serveret med kærlighed og kreativitet. Morgenmaden består af hjemmelavede lækkerier, der serveres i din lodge.
Derfor skal du vælge Glamping Vedetta
- Du vil prøve glamping-livet og dermed en anderledes type indkvartering
- Du vil bo på en bakke i Toscana
- ... midt i naturen
- Du er tæt på havet
- ... det tager kun 10 minutter at køre til stranden
- Du kan hoppe i swimmingpoolen og nyde en afkølende dukkert
- Du kan spise godt i hotellets restaurant
Godt at vide om Glamping Vedetta
Da Glamping Vedetta ligger på landet, anbefaler vi, at du har bil til rådighed under opholdet. Hotellet har privat parkering og ladestation til elbil. Gratis Wi-Fi findes på hotellet. Receptionen er åben hele døgnet. Morgenmad kan tilkøbes direkte på hotellet.
Derfor skal du vælge Glamping Vedetta Lodges
- Nærmeste lufthavn: 119 km
- Afstand til havet: ca. 5 km
- Pool
- Parkering
Et hotel med charme og karakter