Castello di Leonina Relais

Escapeaways kategori

8,9
Meget godt
368 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Bo herskabeligt midt i Toscanas smukke natur

Castello di Leonina er et dejligt middelalderslot, som ligger sydøst for Siena midt i Toscanas smukkeste natur. Fra det stemningsfyldte slot med både pool og en god restaurant, har du en fantastisk udsigt over de bølgende bakker.

Castello di Leonina blev oprindeligt bygget som forsvarsværk helt tilbage i det 13. århundrede. Senere har det tilhørt familien Chigi og det har bl.a været benyttet som sommerresidens af Cardinal Fabio Chigi, som senere blev pave under navnet Alexander VII. Det var først i 2003, og efter mange års gennemgribende renovering, at det gamle slot genopstod i al sin fordums storhed, og i dag fremstår det som et stemningsfyldt og meget smagfuldt feriested, hvorfra du har udsigt mod selve Siena, som blot ligger ca. 10 km herfra.

En af Toscanas bedste udsigter

Det gamle slot ligger virkelig smukt ude på landet, og udsigten over de karakteristiske bakker Crete Senesi bliver man aldrig træt af at kigge på. Landskabet ændrer karakter mange gange i løbet af dagen på grund af belysningen, og er du fotograf, vil du sikkert kunne få en hel ferie til at gå med at tage billeder af de meget spektakulære omgivelser. Castello di Leonina er også det perfekte udgangspunkt for udflugter i omegnen, og Siena er naturligvis et must, når du er på disse kanter. Kører du nogen få kilometer mod syd, kommer du ned i det forjættede vinland omkring Montalcino, hvor du kan smage på den berømte Brunello. Lige i nærheden finder du også den skønne dal Val d'Orcia, som er med på UNESCO's liste over verdensarv, og alene her, er der oplevelser nok til en hel ferie. Fortsætter du mod nord, kommer du til tårnenes by San Gimignano, og sådan kunne vi blive ved.

Forkæl dig selv på det gamle slot

Hvis du vælger at tilbringe din ferie på Castello di Leonina, kan du benytte dig af stedets gode faciliteter, som bl.a. omfatter 24-timers reception, bar/lounge, vaskeri service og konferencesal, men også et wellness center med tyrkisk bad, jacuzzi og mulighed for forskellige former for behandlinger samt massage. I haven bag slottet finder du stedets dejlige swimmingpool, hvor du kan nyde tilværelsen på en solseng og evt. under en skærmende parasol, hvis solen bliver for stærk. Du har heller ikke nødig at forlade stedet når du bliver sulten, for morgenmaden er naturligvis inkluderet i prisen, men du har samtidig også mulighed for at spise både frokost og middag på den gode og meget velrenommerede restaurant Le Terrazze, som også er åben for gæster udefra. I sommersæsonen er der mulighed for at nyde dine måltider udendørs på terrassen, hvis ikke du foretrækker den smagfuldt indrettede restaurant. Får du lyst til en tur på cykel i det skønne landskab, kan du spørge i receptionen, for har et lille udvalg af cykler, som udlånes til gæsterne efter først til mølle princippet.

Smagfulde værelser med god komfort

På Castello di Leonina er der i alt 21 værelser i flere forskellige kategorier. Standardværelserne er i sagens natur mindre prangende end suiterne, men alle er pænt indrettet i klassisk stil. Alle værelser har som minimum telefon, satellit TV, minibar, aircondition, minibar, værdiboks og badeværelse med toilet, bruser eller karbad samt hårtørrer.



Derfor skal du vælge Castello di Leonina Relais

  • Nærmeste lufthavn: 97 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Asciano: ca. 16 km
  • Piazza del Campo i Siena: ca. 17 km
  • Castenuovo Berardenga: ca. 18 km
  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze: ca. 88 km
  • Firenze Lufthavn: ca. 97 km (1h 20m)
  • Pisa Lufthavn: ca. 134 km (1h 50m)
  • Bologna Lufthavn: ca. 181 km (2h 10m)
  • Rom Ciampino Lufthavn: ca. 241 km (2h 30m)
  • Rom Fiumicino Lufthavn: ca. 263 km (2h 50m)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Castello di Leonina Relais. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Strada Di Leonina 5
53041 Asciano

Koordinater

Latitude: 43.2880
Longitude: 11.4532

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Italien, Toscana, Greve in Chianti
9,5
Fabelagtigt
126 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 57 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Toscana, Poggi del Sasso
10,0
Fabelagtigt
84 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 146 km
  • Nærmeste større by: ca. 36 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Italien, Toscana, Ponte a Moriano
9,1
Fabelagtigt
106 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 54 km
  • Afstand til havet: ca. 35 km
  • Pool (evt. sæsonåben)

Rejsemål Toscana

Vis flere