Rejser til Sorano

Tag på ferie i imponerende Sorano i det sydlige Toscana med Escapeaway

Sorano er en af den slags byer, man bør se, for den er yderst svær at beskrive. Tag med Escapeaway til Toscana og oplev en ferie i unikke omgivelser.

Sorano er en af de små toscanske byer, som turisterne i forbavsende lidet omfang har opdaget endnu, hvis vi lige ser bort fra mange italienere fra resten af landet. Byen er beliggende i Grosseto-provinsen i den allersydligste del af Toscana, tæt på grænsen til Lazio-regionen, og ikke langt fra Bolsena-søen. Her er du faktisk tættere på Rom, end du er på Firenze.

Sorano byder på et særdeles spændende historisk centrum, som delvis er hugget ind i tufstensklipperne, dels ligger oven på dem, nærmest "hængende" ud over Lente-floden. Det er en af den slags byer, man bør se, for den er yderst svær at beskrive. Én ting er i al fald sikker: Her er gode muligheder for at spise og drikke på de mange restauranter og barer.

Her bor ca. 4.000 indbyggere i knap 400 meter over havet, men selvom Sorano ikke er blandt de højest beliggende af vores toskanske bjergbyer, så har den stadig en dramatisk fremtoning og masser af smukke udsigter. Byen har været kendt siden 300 år før vor tid og har derfor masser af flotte og historiske bygninger at vise frem, herunder den imponerende Orsini-borg, som blev bygget for ca. 500 år siden og er et utroligt velbevaret eksempel på fæstningsarkitektur fra den tidsperiode.

Kort over Sorano i Toscana

Hvis du klikker på kortet herunder, får du adgang til et større kort, hvor du kan finde alle ferieboliger i området omkring Sorano. Det er muligt at zoome ind og ud på kortet, som også viser lokale seværdigheder, og du kan desuden se afstande til nærmeste lufthavne.



Hotel, ferielejlighed eller feriehus ved Sorano

Med Escapeaway finder du let et godt sted at overnatte i en eller flere nætter, i området omkring Sorano. Vores store erfaring med ferieboliger i Toscana gør os i stand til at give dig den rette rådgivning, og vi besøger løbende boligerne for at kontrollere kvaliteten. Det kommer dig til gode, når du skal vælge mellem vores flere end 1.400 unikke ferielejligheder, feriehuse, villaer eller hoteller i Italien.

Benyt søgefunktionen i toppen af siden, eller klik på kortet herover for at se, hvad vi har at tilbyde i området.

Transport

Nærmeste lufthavn er Perugia, men de fleste vælger at flyve ind til én af Roms lufthavne, hvoraf Fiumicino ligger tættest, i en afstand af ca. 140km. Den anden Rom-lufthavn, Ciampino, ligger "omme på den anden side" af Rom, så udover de ekstra 40km må du også påregne meget trafik på tværs af hovedstaden. Vi anbefaler derfor at lande i Fiumicino, og der leje en bil til resten af turen, som i starten primært foregår på motorvej E80 langs kysten til Montalto di Castro, hvorefter man drejer fra mod bjergene. Vejen er fortsat af fin kvalitet og størrelse frem til de sidste ca. 15km som foregår ad mindre bjergveje.

Restauranter og shopping

Der findes en håndfuld gode restauranter i byen, som serverer lokale retter, og også et par mere turistede steder. Der er et par gode købmænd og en række specialbutikker samlet omkring Piazza del Municipio. Der er ingen større byer i nærheden, så Sorano har et stort opland til at holde hånden under de relativt mange butikker og spisesteder.

Udflugter og seværdigheder

Området omkring Sorano er præget af, at her har været bosættelser i mange århundreder (endda årtusinder), og det er generelt de mange, gamle og typiske toskanske bjerglandsbyer, som udgør områdets attraktioner. Det er også muligt at bade i de kropsvarme kilder i Terme di Saturnia (16km)

Byens officielle website findes her.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Sorano

Hvad siger gæsterne i Sorano?

8,5
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 22 anmeldelser