Escapeaway official logo
Rejser til Tavarnelle Val di Pesa

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Tavarnelle Val di Pesa

Tavarnelle Val di Pesa giver dig et godt udgangspunkt for at udforske både smukke Firenze og det berømte Chianti vindistrikt med dets mange charmerende vingårde og små stemningsfulde middelalderbyer. Book din rejse til Tavarnelle Val di Pesa med Escapeaway i dag!

Tavarnelle Val di Pesa ligger mellem Firenze og Siena, men er trods nærheden til disse to af Toscanas mest spændende kulturbyer ikke en by, som mange danskere kender til. Denne lille landsby kan da heller ikke bryste sig af samme udvalg af berømte seværdigheder eller kulturbegivenheder. Til gengæld giver en rejse til Tavarnelle Val di Pesa dig en chance for at opleve et mere autentisk toscansk landliv i en charmerende middelalderlandsby.

Oplev det klassiske Toscana

Beliggenheden i hjertet af Toscana gør desuden Tavarnelle Val di Pesa ekstra interessant som rejsemål. Herfra kan du således nemt tage på udflugter til ikke blot Firenze og Siena, men også Tårnenes by San Gimignano og Pistoia, der er mindre kendte uden for Italien, men har næsten lige så meget at byde på kulturelt. Dertil kommer naturligvis, at du får noget nær perfekte betingelser for at udforske Chianti-vindistriktet, som udover en perlerække af karakterfulde vingårde, kirker og villaer byder på talrige små stemningsfulde middelalderlandsbyer.

I det umiddelbare nærområde er Badia di Passignano, der stammer fra middelalderen, den mest kendte historiske seværdighed. I dag er det muligt at få guidede rundvisninger i det tidligere Benediktinerkloster, hvor du kan høre mere om det livet i klosteret og se nærmere på den smukke udsmykning. Bagefter kan du eventuelt stille sulten på en af de nærliggende restauranter i den lille omkringliggende landsby, Borgo di Passignano. Disse tiltrækker ligesom klosteret besøgende fra nær og fjern, da de er kendt for at servere kreative retter baseret på friske, toscanske råvarer. Osteria di Passignano, som har til huse i en stemningsfuld kælder lige uden for klosteret, kan sågar bryste sig af en enkelt Michelin-stjerne.

Interesserer du dig for kulturhistorie, er der mange andre mindre kirker og villaer at udforske på egnen. Du kan eventuelt starte med Santa Lucia al Borghetto kirken, der ligger i den sydlige ende af Tavarnelle Val di Pesa. Ligesom mange af de andre kirker ser denne gotiske kirke ikke ud af noget særligt udefra, men rummer alligevel flere kulturskatte indenfor. I dette tilfælde et krusifiks fra det 14. århundrede.

Ferie i slowmotion

Beliggenheden i det berømte Chianti vindistrikt gør selvsagt Tavarnelle Val di Pesa til et oplagt mål for en vinrejse, hvor du bruger ferien på at forkæle dig selv med den bedste gastronomi området kan byde på. Det kan dog også anbefales, at tage en par gode vandresko med i kufferten.

Der findes således utallige vandrestier i Toscana, som forbinder de små middelalderbyer og undervejs fører dig gennem de karakteristiske landskaber med bølgende bakker, vinmarker og høje maleriske cypres-træer. Du kommer måske nok ikke så langt omkring, men er du vant til at vandre vil du vide, at det ofte er en mere intens oplevelse at bevæge sig til fods gennem et nyt område end i en hurtig bil. Efter en hel eller halv dag brugt på at vandre er det desuden ekstra tilfredsstillende at sætte sig til bords for at nyde det toscanske køkkens herligheder.

Book en rejse til Tavarnelle Val di Pesa

Med Escapeaway kan du nemt booke en problemfri og sikker rejse til Tavarnelle Val di Pesa, med mulighed for afrejse fra lufthavnen i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg. Den smarte søgemaskine støvsuger hele tiden nettet for de bedste priser på flybilletter med rutefly til fx. Firenze eller Pisa lufthavn, og sætter dem sammen med vores udvalgte hoteller i Tavarnelle Val di Pesa. Vi samler det hele i en pakkerejse med Rejsegaranti, så du får det bedste af begge verdener. Tilføj billeje til pakken og få den bedste oplevelse når du kommer frem. God tur!

>> Læs også om rejser til Volterra
>> Læs også om ophold på Agriturismo i Toscana

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Tavarnelle Val di Pesa