Casa Vacanze Ribocchi




Escapeaways vurdering

Velkommen til det sydlige Toscana
Vælg det lille feriekompleks Ribocchi, hvis du vil tage på opdagelse i det sydlige Toscana. Herfra er der en kort køreafstand til stranden (6 km) og til byen (6 km). I haven kan du hygge dig med et glas vin, mens børnene plasker i pool og børnepool.
Vil du besøge de mere ukendte dele af Toscana? Så kør til den sydlige del, hvor afstanden mellem byerne er større og landskabet langt mere præget af naturens kræfter. Vi er i det kendte og i mange århundreder frygtede Maremma-område, som i dag byder på skønne landskaber og gamle, middelalderlige byer. Her ligger Toscanas og Italiens smukkeste strande, og fra kystens havne kan du hurtigt komme på udflugt til den toskanske øgruppe. Og lige her ligger Casa Vacanze Ribocchi.
Besøg Mario og nyd husets poolanlæg
Mario har renoveret den gamle bondegård og indrettet 8 ferielejligheder. Lejlighederne deles om adgangen til det gode poolanlæg med tilhørende børnebassin (60 cm dybt). De små/unge i selskabet kan desuden bruge deres kræfter på legepladsen eller på den tilhørende fodboldbane. De voksne kan hygge sig med at spille boccia eller solbade på liggestole ved poolen.
Ferielejligheder med tilhørende terrasse eller have
De 8 ferielejligheder har alle egen indgang og er møbleret i den karakteristiske, toskanske stil. De råder over opholdsstue med køkken og sovesofa samt et eller to soveværelser. De har alle enten adgang til terrasse eller til have med bord og stole. De er desuden alle udstyret med aircondition, myggenet på vinduerne, køkken med ovn og hårtørrer på badeværelset. Wi-Fi forbindelse garanteres kun i fælles områder, da de tykke murstensvægge kan forhindre, at signalet går igennem.
Derfor skal du vælge Casa Vacanze Ribocchi
- Nærmeste lufthavn: 102 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Børnepool el. afsnit