Escapeaway official logo
Njut av Toscana fra Agriturismo Streda Wine & Country Holiday som ligger med smuk udsigt over kullarna.

Velkommen til

Agriturismo Streda Wine & Country Holiday

Beskrivelse

Kort

Værelse

Faciliteter

Vidste du, at Leonardo da Vinci bogstaveligt talt betyder »Leonardo fra Vinci«. Vinci er en by lige uden for Firenze, og det er ikke kun fødestedet for en af verdens mest fremtrædende kunstnere og opfindere, men også stedet, hvor du finder Agriturismo Streda Wine & Country Holiday - en gård med værelser og lejligheder, hvor du kan opleve et stykke renæssance helt tæt på. Omgivet af smukke landskaber og tæt på kulturbyer har du et godt udgangspunkt for at skabe minder i Toscana.

Agriturismo Streda Wine & Country Holiday består af tre historiske gårdhuse, som engang havde en helt anden funktion. De er blevet restaureret efter toscanske traditioner og tilbyder nu både hyggelige værelser og komfortable lejligheder. Du kan tage din bedre halvdel, en ven eller hele familien med og tilbringe afslappende dage blandt vinmarker og olivenlunde. Faktisk producerer gården sin egen vin og olivenolie, som du kan smage under dit ophold. Eller hvorfor ikke købe noget med hjem?

Agriturismo Streda Wine & Country Holiday ligger næsten midtvejs mellem Firenze og Pisa (lidt over 1 times kørsel til begge byer), hvilket betyder, at du nemt kan tage på udflugter til spændende kulturbyer. Hvis du kører mod Pisa, og fortsætter lidt længere, så kommer du til kysten, som lokker med flere strande. Du kan også solbade og svømme på hotellet, som har en stor swimmingpool i haven, omgivet af liggestole, hvor du kan sidde og nyde udsigten over bakkerne, vinmarkerne og vingårdens egen lille sø.

Hver lejlighed har sit eget private køkken, hvor du kan lave dine egne måltider, måske med råvarer købt på et lokalt marked. Det er også muligt at bestille bord i hotellets restaurant (åben visse dage med en smagemenu).


Escapeaways vurdering

Loading feed...

Værelser

Agriturismo Streda Wine & Country Holiday tilbyder 13 lejligheder og 4 værelser i forskellige kategorier, som ligger i to forskellige bygninger. Alle er indrettet i typisk toscansk stil, både hvad angår farver og materialer. Der er skrålofter og synlige bjælker i nogle.

Værelserne, som ligger ovenpå, har aircondition/opvarmning, fladskærms-tv, Wi-Fi, elkedel og lille køleskab samt badeværelse med bruser og hårtørrer. Suiten har også et opholds-/køkkenområde med tekøkken.

Lejlighederne kan ligge i stueetagen eller ovenpå. De har de samme faciliteter som værelserne, men også et opholdsrum/køkken med tekøkken.

Nogle værelser/lejligheder kan være i 2 etager. Sengene kan være to enkeltsenge eller dobbeltsenge med ekstra opredning i sovesofaer eller enkeltsenge. Lejlighederne i stueetagen har en terrasse direkte ved siden af. Andre har dedikerede områder i haven/terrassen.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien "economy" (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er "economy" af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Vigtige oplysninger

Receptionen har begrænset åbningstid (indtil kl. 20.00). Det er muligt at ankomme efter det planlagte tidspunkt, men du skal give receptionen besked i god tid om dit forventede ankomsttidspunkt.

Lokal turistskat skal betales på stedet.

Bemærk venligst, at du skal betale et depositum for lejligheden ved ankomsten, som vil blive refunderet ved afrejse, hvis lejligheden efterlades i sin oprindelige stand. Køkkenet skal være rengjort, opvasken taget og affaldet fjernet før afrejse.

Wi-Fi er tilgængeligt på hele hotellet (med forbehold for ændringer).

Morgenmad kan købes fra maj til oktober. Vinsmagning (3 forskellige sorter) bestilles og betales på stedet. Et minimum antal deltagere er påkrævet. Kontakt venligst receptionen for flere detaljer.

Restauranten er normalt åben torsdage, fredage og lørdage til aftensmad. Søndage til frokost. Det anbefales at bestille bord.

Poolen er tilgængelig mellem 11/4-17/10, afhængigt af vejret. Poolhåndklæder kan lejes.

Der er mulighed for at vaske tøj.

Nogle aktiviteter koster penge og er tilgængelige afhængigt af sæsonen.

Da gården ligger på landet, anbefaler vi, at du har en bil til at komme rundt. Der er offentlig parkering på stedet (muligvis mod betaling).

Du kan bestille transport tur-retur mellem lufthavnen og hotellet, når du bestiller din rejse.

Faciliteter

Nedenfor finder du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Agriturismo Streda Wine & Country Holiday. Nogle kan være fælles og/eller mod betaling på stedet, eller tilhøre specifikke værelsestyper.

Pool

Wi-Fi

Restaurant

Parking / Garage

Mulighed for A/C

Mulighed for balkon/terrasse

Køleskab/minibar

Elkedel (te og kaffe)

Hårtørrer

Tekøkken

2 eller flere soveværelser

NB: Hvis hotellet tilbyder faciliteter som udendørs pool eller restaurant, gøres der opmærksom på, at disse kan være sæsonlukket og/eller medføre ekstra betaling direkte til overnatningsstedet. Lavsæsonen er normalt fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa – med undtagelse af vinterdestinationer som Madeira og De Kanariske Øer. For Thailand gælder det modsatte sæsonmønster. Vi anbefaler desuden, at du læser vores FAQ for mere information.

Adresse

Via Streda 46

50059 Vinci

Koordinater

Breddegrad: 43.768537

Længdegrad: 10.908538

Kort og afstande

  • Afstand til centrum ca. 2.8 km

  • Medici villaen, Villa de Cerreto Guidi ca. 3.9 km vis på kort

  • Capraia e Limite ca. 15 km vis på kort

  • Medici villaen, Villa La Magia ca. 22 km vis på kort

  • Charme og hygge i Lucca ca. 47 km vis på kort

  • Ponte Vecchio, shopping og domkirken i Firenze ca. 51 km vis på kort

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indsamler data fra flere vurderingssider og skaber et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway vil vi give dig som gæst størst mulig fleksibilitet, og du kan derfor bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du ønsker selv at arrangere rejsen dertil.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i trin 2, når du søger efter en rejse.

På alle rejser, der inkluderer fly og hotel, kan du desuden bestille en lejebil eller transport t/r dit hotel. Vi tilbyder både privat transport og fælles transport med flere stop undervejs. Information om transport, kategorier og aktuelle priser for biludlejning kan du se i de følgende trin i søgemaskinen. Priserne for lejebil er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Skjold med blå streg og orange flueben.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Globusikon med længde- og breddegrader samt et orange fly, der stiger op på venstre side med en blå stiplet linje bag sig.

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Parasol på en strand.

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Hånd med blå omrids, der holder et orange hus.

Håndplukket

Personligt udvalgte hoteller

Hoteller i nærheden

region image

Cantagrillo Boutique Resort ligger på et højdedrag, omgivet af et smukt landskab med vinmarker. Hotellet byder dig velkommen til et feriested, hvor du får en fin kombination af luksus og rustikke oplevelser. Hotellet serverer en lækker, hjemmelavet morgenmad.