Fly + Hotel
Kun hotel
Rejser til Trentino-Sydtyrol
Bjergtagende Dolomitter og tysk-italiensk kultur. Rejs til Trentino-Sydtyrol med Escapeaway og oplev de høje bjerge og tyrolerstemning.
På forunderlig vis giver Trentino-Sydtyrol dig det bedste af både bjergtinder, store søer og særegen kultur i grænselandet mellem tysk og italiensk. Book rejser til Trentino-Sydtyrol online, inkl. fly fra Danmark, billeje i lufthavnen og en håndplukket feriebolig - sådan!
De åbne og indbydende Dolomitter, den nordlige del af Gardasøen og de to skønne byer Trento og Bolzano gør hele forskellen. Måske vil du også nyde blandingen af den tysk-italienske kultur. Og at regionen ligger tæt på Skandinavien, gør kør-selv-ferien til en leg.
Selvstyrende region
Regionen Trentino-Sydtyrol er delt op to 2 provinser, Trentino og Alto Adige. Regionen har vidtrækkende selvstyre og skiller sig dermed ud fra resten af de italienske regioner. Alto Adige blev først en del af Italien efter 1. Verdenskrig efter at have været en del af det Østrig-Ungarske Rige.
Skisport og smuk natur
Regionen er beliggende højst mod nord i de italienske alper, med ”La Vetta d’Italia” som det nordligste punkt i Republikken. Det er en meget bjergrig egn med over 600 søer, de fleste beliggende i 1800 meters højde. Dermed byder Sydtyrol på mange skisportsområder og smukke naturoplevelser. Slotte er der også mange af og man skal huske at besøge de smukke domkirker i Trento og Bolzano, i henholdsvis romansk og gotisk stil – begge påbegyndt i det 14. årh. Maden i regionen er hovedsageligt preussisk inspireret.
Det autentiske Italien findes også i Trentino-Sydtyrol
Hører du til dem, der søger stemningsfulde smalle gader, elsker lidt historisk forfald og sætter pris på den hjertelige og familiære gæstfrihed – så er Sydtyrol oplagt, når ønsker går i retning af det autentiske. Vi har nu i over 10 år stødt på adskillige mere eller mindre kendte småbyer, hvor vi har fornemmet en særdeles god og autentisk stemning.
Det autentiske kan bestå i, at der måske ikke er svømmebassin eller aircondition og måske tales der heller ikke engelsk i receptionen og på byens eneste spisested har de ikke noget menukort ... Til gengæld vil man opleve en autentisk, italiensk stemning. Samme autencitet finder man ikke i et stort feriecenter, men netop det autentiske kan være medvirkende til en mindeværdig ferieoplevelse.
Ferie for to
I Trentino-Sydtyrol er der masser af muligheder for at opleve romantikken blomstre. En slentretur i en lille bjerglandsby eller ved Gardasøens bred, en vandretur ud i den smukke natur eller et besøg på en lille autentisk restaurant kan give grobund for romantiske øjeblikke. Sydtyrol er en region der sætter rammerne for en ferie i romantikkens tegn.
I Trentino-Sydtyrol kan man kombinere en romantisk ferie med natur, gastronomi, sejlads på en af søerne og byliv i en af regionens dejlige byer. Den storslåede natur indbyder til oplevelser i romantiske omgivelser. En romantisk middag ved Gardasøens bred – hvad mere kan man ønske sig af en ferie med romantik i højsædet?
Mere information til din rejse til Trentino-Sydtyrol
Sydtyrol, ellere mere korrekt Trentino Alto-Adige som er regionens officielle navn, ligger ved foden af Alperne på grænsen til Østrig og Schweiz. Regionen består af to - befolkningsmæssigt næsten lige store - provinser; det overvejende tysktalende Sydtyrol (Alto-Adige) og det overvejende italiensktalende Trentino.
På grund af regionens lingvistiske og kulturelle mangfoldighed er den blevet tildelt status af autonom region som én af i alt fem italienske regioner med øget autonomi. Regions-hovedstaden er Trento i Trentino-provinsen, selv om provins-hovedstaden i Sydtyrol (Alto-Adige), Bolzano, er hovedsæde for den regionale forsamling hvert andet år.
Regionen, der er én af de rigeste og mest udviklede i Italien, er et rejsemål, hvor du enten bør have vandrestøvler eller skistøvler med i bagagen, for næsten ligegyldigt, hvor i regionen du rejser hen, kan du se frem til fantastiske naturoplevelser. Om sommeren har du mulighed for at udforske enestående vandreruter i bjergkæderne Dolomitterne og den sydlige del af Alperne, mens vinteren byder på masser af gode muligheder for skisports-aktiviteter, f.eks. i skibyerne Canazei og Madonna di Campiglio.
Regionen byder også på over 600 søer, hvoraf de fleste ligger i 1800 meters højde, og ikke mindst Italiens største og mest populære sø, Gardasøen. I naturparken Adamello Brenta kan du desuden opleve sjældne dyrearter, f.eks. brune bjørne.
Hvis du får nok af naturoplevelserne eller trænger til en pause fra dem, kan du gå på opdagelse i de to provinshovedstæder Trento og Bolzano. I Trento kan du opleve den gamle renæssancebydel, de charmerende torve og de smukke bygninger, samt borgen Castello del Buonconsiglio. Og så er der i øvrigt kun 50 kilometer til Gardasøen fra byen. I den sydtyrolske provinshovedstad Bolzano kan du blandt andet opleve et gammelt franciskanerkloster og besøge museet, hvor den mere end 3.300 år gamle mumie Ötzi opbevares.
Sol og strand
Naturoplevelser
Mad og vin
Byer
Rejsegaranti
Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen
Pakkerejser
Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted
Valgfrihed
Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse
Håndplukket
Vi har personligt udvalgt alle hoteller
Trentino-Sydtyrol som rejsemål
Billeder fra Trentino-Sydtyrol