Resort Umbria Spa



Officiel kategori



Escapeaways vurdering

Hvis du er på udkig efter et roligt og afslappende sted, hvor du er omgivet af de umbriske marker og de berømte, grønne bakker uden at skulle bekymre dig om komforten, og hvor du har mange gode faciliteter, så kan dette hyggelige sted være noget for dig.
Italienerne holder meget på traditionerne, ikke mindst i Umbrien og faktisk også på Resort Umbria Spa. Her tænker jeg især på servicen, men også hotellets design og de rustikke værelser. At maden, der serveres, skal være velsmagende, er også en tradition her på Resort Umbria Spa.
Afslappende og behageligt
Afslapning er det første ord, der falder mig ind, når det gælder Resort Umbria Spa, og afslapning er da også det ord, jeg først tænker på, hver gang jeg skal fortælle om Umbrien. Afslapning med historiske, små landsbyer, vidunderlige seværdigheder og god mad.
Boligen ligger ca. 5 km fra Fabro med en beliggenhed, hvor du er omgivet af et smukt landskab. Fordi vejen, der fører hertil, ikke er så trafikeret, kan du slappe af og nyde naturen og omgivelserne. Derudover bor du tæt på både Lazio og grænsen til Toscana, hvilket betyder, at du kan udforske ikke kun en, men tre af landets mest populære regioner og deres fantastiske seværdigheder.
En dag med sol og badning
Nogle gange har man bare lyst til at tage den lidt med ro. Dette har du rig mulighed for på Resort Umbria Spa. For eksempel ved en af resortets to udendørs pools, hvor du kan slappe af i en af liggestolene med eller uden parasol. Alternativt kan du besøge den dejlige spa-afdeling, hvor du også finder en pool, eller du kan forkæle dig selv med en dejlig massage eller anden behandling. Når du føler, at det er tid til at røre dig lidt, kan du tage på smukke vandre- og cykelture i området.
Den gode, umbriske mad
Umbrien er kendt for sin gode mad, så det er bare om at tage fra og nyde alle de gode sager og specialiteter, der serveres. Selvom Fabro ikke er så stor, er der adskillige restauranter og pizzeriaer at vælge imellem. Selvfølgelig kan du også vælge at blive på Resort Umbria Spa, da her også er en bar og restaurant, der serverer klassiske retter fra regionen.
For dig, der bor i en lejlighed og selv vil lave noget godt at spise, er det rart at vide, at der i Fabro ligger en købmand. Der er også en tankstation, frisør og bank. Hvis du kører yderligere to kilometer, kommer du til Fabro Scalo, som har et hyggeligere centrum og større udvalg. Her findes apoteker, supermarked, posthus, tobaksforretning, barer, restauranter og butikker af forskellige slags.
Tre af de bedste verdener
Du bor som sagt i Umbrien, men er kun ti minutter i bil fra den toscanske grænse og ca. et kvarter fra Lazio og Riserva Naturale Monte Rufeno. Det kan man da kalde for en strategisk placering! I hvert fald for dig, der ønsker at komme hjem fra ferien med mange gode minder i bagagen. På omkring en time i bil (61 km) kan du nå til vidunderlige Todi, smukke Orvieto og historiske Perugia. Hvis du bruger en halv time mere, kan du besøge Spello og Spoleto. Hvis du kører ca. 84 km sydpå, kan du slentre i Viterbos smalle gader og spise klassiske retter fra Lazioregionen.
Kun en time nordvestpå finder du et væld af bedårende, små, toscanske landsbyer og byer som Siena, Cortona, Chianciano Terme, Sarteano og Cetona... for blot at nævne nogle få af dem, som er et besøg værd. Tag dig gerne god tid og udforsk de toscanske landsbyer, hvor du kan holde ind for at få en god frokost og husk også at købe nogle gode vine med hjem.
Derfor skal du vælge Resort Umbria Spa
- Den naturskønne beliggenhed
- Mulighed for at vælge værelse eller lejlighed
- Her er et lille wellnesscenter
- ... og en traditionel restaurant samt en bar
Godt at vide om Resort Umbria Spa
På feriestedet er der et lille campingområde med kun 5-6 pladser, og nogle gange arrangerer de forskellige arrangementer og banketter. Hvis du er interesseret i madlavning, prøvemagning af lokale produkter, vinsmagning og ridning, er dette muligt på anmodning og mod betaling. Der er en del trapper på området, da landskabet er bakket. Der er en lille legeplads til rådighed for de yngste gæster. Adgang til spaen betales på stedet. Cykler kan lejes efter tilgængelighed. Der tilbydes vaskeservice. Lokal turistskat betales på stedet. Wi-Fi er gratis på fællesarealerne. Poolen er åben mellem juni og september, afhængigt af vejret. Der er parkering. Der skal anmodes på forhånd om at medtage kæledyr, og det medfører et gebyr.
Derfor skal du vælge Resort Umbria Spa
- Nærmeste lufthavn: 66 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant