Rejser til Fontignano

Fontignano ligger på en bakkeskråning omgivet af vinmarker og olivenlunde få kilometer syd for Trasimenosøen. Dette område ved Italiens fjerdestørste sø er rigt på på historie og smuk natur. Det var her Hanibal slog romerne i et drabeligt slag under den  2. Puniske Krig i 217 f.kr. I dag er hersker der fred og ro her, som er blevet et populært rejsemål.

Netop fordi den lille landsby Fontignano ligger lidt på afstand af den store sø - cirka syv kilometer i fugleflugt - opleves den ikke som turistet. Tværtimod kan du her få en fornemmelse af at have fundet en tidslomme med intakt middelalderstemning. Byen blev oprindeligt kaldt for Hospitalis Eurigani eller Spedale di Fontignano. Som man næsten kan hører opstod den formentlig omkring en bygning, der husede rejsende og syge, der var undervejs mellem Perugia og Città della Pieve, som var de vigtigste handelscentre på den tid.

Der er et par fine, gamle kirker og en borgruin ved Fontignano, som vidner om byens lange historie. Den fornemmer du dog også, når du spadsere en tur rundt blandt byens rustikke stenhuse. Der er naturligvis også bygget nyt i byen, men det er tydeligt, at de lokale også ønsker at bevare landsbyens stil og atmosfære. Derfor er en rejse til Fontignano en chance for at møde det ægte, traditionsrige Italien og samtidig være tæt på populære udflugtsmål.

Oplevelser for alle sanser

Der er et ganske velassorteret supermarked, enkelte butikker og et apotek i byen. Her kan du få de fleste daglige fornødenheder. På dine ture i området finder du desuden mange hyggelige restauranter, hvor du kan nyde det italienske køkkens lækkerier. På en rejse til Fontignano skal du naturligvis opleve stemningen i byerne omkring Trasimenosøen som hovedbyen Castiglione del Lago, der ligger blot 25 kilometer fra Fontignano. Det er heller ikke en stor by, men har dog et bredt udvalg af spisesteder og flere indkøbsmuligheder. Kør også gerne en tur op til søens nordende, hvorfra du kan sejle ud til Isola Maggiore, en lille ø med blot omkring 40 indbyggere hvor det for alvor virker som om tiden har stået stille i århundreder.

På en varm sommerdag kan du tage en forfriskende dukkert i Trasimenosøen, og du kan bruge lang tid på at udforske natur og småbyer i området. Rejser du til Fontignano, kan det dog også varmt anbefales at sætte en dag af til at besøge Perugia, der ligger omkring 22 kilometer mod øst. Denne velbevarede middelalderby har stemningsfulde torve og smalle gader, hvor du går omgivet af betagende kunst og arkitektur.

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Fortignano