Bilferie og Kør-selv-ferie til Umbrien

Tag på bilferie i Umbrien med Escapeaway og oplev det ægte Italien i eget tempo

Umbrien er det arketypiske Italien, og den perfekte måde at udforske regionen på er med bil. Uanset om I vælger at køre i egen bil fra Danmark, eller om I lejer en bil ved ankomsten til lufthavnen, vil I blive glade for den frihed og fleksibilitet, der ligger i at have bil til rådighed under jeres ferie i Umbrien.

Denne region har nemlig rigtigt meget at byde på i form af såvel historiske og kulturelle som naturmæssige og gastronomiske oplevelser, og byerne og seværdighederne ligger i komfortabel køreafstand fra hinanden.

Kør-selv-ferie i mad-regionen Umbrien gør din gane godt

Nogle kalder Umbrien ”Toscanas lillebror”, og det kan der være lidt om. For som i Toscana er landskabet i Umbrien bakket, grønt og smukt, og som i Toscana ligger de interessante, historiske byer med kort afstand imellem hverandre. Helt rigtigt er det dog ikke blot at reducere Umbrien til en ”lillebror” til Toscana, for regionen er i høj grad et besøg værd i sin egen ret.

Når I rejser på kør-selv-ferie til Umbrien, kan I blandt andet glæde dig til at smage på de lækkerier, dette område er kendt for. Det drejer sig om blandt andet: trøfler; olivenolie (af nogle kaldet ”Umbriens flydende guld”; lokale retter, man aldrig bliver træt af, og skønne vine. Nogle feriegæster siger faktisk, at køkkenet er noget af det bedste ved Umbrien, og når man ved, hvor naturskøn, spændende og imødekommende, denne del af Italien er, siger det ikke så lidt.

Lad os fortælle dig lidt mere om det umbriske køkken: Når vi her hos In-Italia skriver, at Umbrien repræsenterer det arketypiske Italien, skyldes det ikke kun, at regionen ligger midt i landet, eller at den har kuperede landskaber og vinmarker. Det skyldes heller ikke kun dens charmerende, gamle landsbyer på toppen af bakkerne, eller dens hjertevarme befolkning. Det skyldes også Umbriens karakteristiske køkken, som er simpelt og traditionelt, og til tider kaldes ”cucina povera”, altså ”bonde-mad”. Faktisk er dette et kompliment, for den umbriske jord er rig og ud af den gror de lækreste råvarer.

I Umbrien kan du udforske minder fra etrusker-tiden

Så hvorfor importere en masse, når man selv kan producere de bedste grøntsager, krydderier og korn – for slet ikke at tale om de fisk, der svømmer i de umbriske søer. Det umbriske køkken har rødder tilbage i etrusker-tiden, ligesom mange af de landsbyer, der troner på bakketoppene eller kryber op ad bakkeskråningerne, har arkitektoniske levn, der stammer tilbage fra denne tid. Det gælder blandt andre de velbevarede og karakterfulde småbyer Gubbio, Tobi, SpoletoAssisi - Umbriens mest kendte by, og dens religiøse og mystiske hjerte - Spello.

Dissse spændende byer har også mange levn fra romertiden. Regionens smukke hovedstad Perugia er i høj grad et besøg værd, og her kan I med fordel stille bilen et par dage og tage mere end en overnatning, hvis I er på rundrejse. Byen har nemlig mange seværdigheder, og det er i sig selv en frydefuld oplevelse at lade sig blive væk i de smalle, middelalderlige gyder.

Med andre ord: I kan roligt se frem til mange gode stop på jeres kør-selv-ferie i Umbrien, hvor I naturligvis skal udforske de historiske byer og de charmefyldte landsbyer, hvor man mærker fortiden komme til live. Her kan I indtage den berømte umbriske cuisine på små, hyggelige, familiedrevne restauranter, hvor traditionen er i centrum, eller på større spisesteder med et moderne udtryk. På flere af Umbriens restauranter tager man vinkortet meget alvorligt og har stor viden om de vine, der serveres. Det gælder for eksempel på vinstuen og restauranten Bibenda Assisi i Assisi. En kør-selv-ferie i Umbrien med In-Italia bliver en skøn ferieoplevelse for dig og din familie.

Kør-selv-ferie i Umbrien med Escapeaway

Er du ikke til charter og fastlagte programmer uden den store frihed til at bestemme selv, er en kør-selv ferie et godt valg. På en kør-selv ferie har du friheden til at køre i dit eget tempo og stoppe op, når du ønsker det undervejs. Der er mange forskellige ferieboliger at vælge imellem i Umbrien, hvad enten du foretrækker at bo på hotel, i ferielejlighed eller i din helt egen villa. Du kan vælge at bo i en af de charmerende byer i regionen eller ude på landet. Der er selvfølgelig også mulighed for at tage på badeferie ved Trasimenosøen. Læs mere om rejser til Umbrien eller se alle hoteller og ferieboliger i nedenstående oversigt

Når du er på kør-selv-ferie, kan du jo også vælge at bo forskellige steder rundt omkring i Umbrien, så du prøver lidt forskelligt. Du kan også kombinere ferien i Umbrien med nogle dage et andet sted i Italien. Mulighederne er mange, når du har bilen med og ikke er låst fast af flytider og et program, som andre har bestemt for dig.

Se udvalgte rejser til Umbrien i nedenstående oversigt eller bestil et gratis skræddersyet tilbud på en rejse, der 100% er lavet ud fra dine ønsker!

Vejen til Umbrien

Der er selvfølgelig et godt stykke at køre fra Danmark til Umbrien, men det opvejes af fornøjelsen ved at have sin egen bil med, hvor du har friheden og fleksibiliteten til at gøre, hvad du selv vil. Det er en god idé at dele køreturen op i to etaper, så du lige tager en overnatning et sted undervejs, for eksempel i Tyskland eller Østrig. Og når du så ved, at der venter en et skønt sted i Umbrien, så er køreturen til at klare.

Og skøn, det er Umbrien. Her i Italiens grønne hjerte er der ganske enkelt dejligt at være. Indimellem når man kører rundt i det frodige landskab, forbi vinmarker og olivenlunde og ser små landsbyer omkranset af en gammel solid bymur på en bakketop i det fjerne, så føles det næsten som om, tiden har stået stille i Umbrien siden middelalderen. Så selvom der er turister i Umbrien, så er det stadig lykkedes at bevare det autentiske og charmerende særpræg, der gør Umbrien til noget særligt.

Der er meget at se i Umbrien, og det vil være temmelig svært at komme rundt til alle de forskellige steder, hvis man udelukkende skal benytte sig af offentlig transport. Det vil i hvert fald kræve, at man har ret lang tid til sin rådighed. En kør-selv-ferie til Umbrien er derfor oplagt, hvis man gerne vil have friheden til at komme ud at se sig omkring i sin ferie.

>> Book selv ferielejlighed i Umbrien her

>> Læs mere om kør-selv-ferie

Kort over Umbrien

Populære hoteller i Umbrien

Italien, Umbrien, Collepepe
  • Nærmeste lufthavn: 29 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Umbrien, Montegabbione
  • Nærmeste lufthavn: 56 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Italien, Umbrien, Castiglione del Lago
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi