Rejser til Norcia

Kulinarisk, folklore og skøn udsigt

Som i et spindelvæv af små middelalderbyer finder du i Norcia det rustikke Italien med historie, smalle stengader, kulinariske madoplevelser og et helt roligt tempo der vil få dig væk fra tankemylderet og ind i sanseverdenen.

Specialiteter

For gourmeter klinger Norcia sødt i ørerne. Byen er nemlig primært kendt for sine fine trøfler og charcuteri af godt svinekød og ikke mindst vildsvinekød, men også en fremragende chocolatier finder vi her i byen. Derudover er der tale om en hyggelig by med flere interessante seværdigheder.

Kort over Norcia

Klik på kortet, hvis du vil zoome ind og ud for at få et overblik over byen, hotellerne og seværdigheder i denne del af Umbrien.

Rester af fæstningsmure

Norcias historie går langt tilbage, og allerede under Det Romerske Imperium havde byen sine solide fæstningsmure. Disse fandt man dog så umoderne, at man erstattede dem med mere moderne sådanne i trettenhundredetallet. Disse mure kan man stadig i dag se flere steder, men de har ligesom resten af byen lidt under flere jordskælv gennem århundrederne, som selv ikke bysbørnene og skytshelgenerne sankt Benedikt og hans søster Scolastica har kunnet redde den fra.

Stemning og smukke bygninger

Trods naturkræfternes hærgen er Norcia en yderst hyggelig by, og mange vil glæde sig over, hvor lidt turismen fornemmes her i forhold til så mange andre umbriske byer. For nok kommer her mange gæster til byen, men de fleste af dem er vist romere, der stikker af fra storbyen et par dage i ny og næ. Her er da også både glimrende stemning, mange smukke bygninger fra Middelalderen og frem samt gode muligheder for de maleriske vandfald Cascata delle Marmore, den imponerende og store naturpark Parco Nazionale dei Monti Sibellini for slet ikke at tale om nærliggende byer som Spoleto, Todi, Narni osv. osv.

"Skovens frugter"

Det skorter ikke på gode indkøbsmuligheder i byen, hvis man vil have nogle af de charcuterivarer, som på italiensk har gjort ordet norcino til synonym med en håndværksslagter ud over at betyde en indbygger i Norcia. Dette håndværk kan man selvfølgelig også nyde godt af på byens restauranter, hvor man også vil finde skovens frugter - vildsvinekød, svampe og vildt - ydnyttet på bedste vis.



Håndplukkede ferieboliger i Norcia

Små, stemningsfulde middelalderbyer hvor du kan opleve det gamle Italien, er en af vores specialiteter. Vi har håndplukket de bedste ferieboliger, så du blot har tilbage at vælge den type, som passer bedst til dine behov. Skal du for eksempel på en romantisk ferie for to, kan et hyggeligt bed and breakfast være det helt rigtige. Planlægger du en ferie med en større gruppe, for eksempel flere generationer af familien, kan det til gengæld være en oplagt chance for at leje en hel villa for jer selv. Mulighederne er mange. 

Brug søgemaskinen øverst her på siden til at se, hvilke ferieboliger vi kan tilbyde i Norcia. Finder du ikke noget her, som lever helt op til dine feriedrømme, er du velkommen til at kontakte os. Vi har helt sikkert noget i programmet, som passer lige til dig!

Lufthavne og transport

Nærmeste lufthavn ligger ved Perugia. Denne forholdsvis lille lufthavn betjenes primært af Ryanair, som dog ikke i skrivende stund har direkte ruter hertil fra danske lufthavne. Det er der tilgengæld normalt gode muligheder for at finde til lufthavnene ved Rom, som trods afstanden på et par hundrede km også er en mulighed. Det er i princippet muligt at komme til Norcia fra lufthavnen med offentlig transport, men det hurtigste og mest komfortable er i de fleste tilfælde at leje en bil. Det anbefaler vi som regel vores gæster, da bilen også giver mere frihed til at tage på opdagelse i regionen.

Bestil en pakkerejse til Norcia i Umbrien

Du kan nemt bestille hele din ferie her hos Escapeaway Rejser. Finder du en feriebolig, kan du således bestille flybilletter og eventuelt billeje i samme ombæring. Det er både lettere end at skulle sammensætte de enkelte dele af ferien hver for sig og mere trygt, da pakkerejserne hos os naturligvis er dækket af Rejsegarantifonden og pakkerejseloven.

Find din pakkerejse til Umbrien med ophold og fly

Lokale links

Byens officielle hjemmeside

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Norcia