Rejser til Solomeo

Fredelig ferie i velbevaret middelalderby

Solomeo er en lille landsby som ligger smukt i de bløde bakker i nærheden af Perugia. Landskabet er malerisk og skønt. En god base for en ferie i Umbrien.

Dette er en af de små middelalderlandsbyer, som man ikke skal besøge for nattelivet eller indkøbsmulighederne. Her er nemlig kun en enkelt købmandsbutik og restauranten på Locanda Solomeo.

Det vil derfor nok undre, at italienere og amerikanere kender til landsbyen og kommer her i stort tal. Det kan også forbløffe, at byen med bare lidt over 400 indbyggere er så usædvanlig velholdt. Begge dele skyldes, at der midt i Solomeo findes en berømt fabrikant af kashmirprodukter.

Kort over Solomeo

Klik på kortet herunder for et overblik over ferieboliger i byen samt en oversigt over de nærmeste lufthavne og afstande fra byer i Nordeuropa.

Kashmireventyret i Solomeo

Solomeo som blev etableret i det 12. århundrede,  har en lang og begivenhedsrig historie. Men skal man beskrive byen i dag, er det ikke til at komme uden om bysbarnet Brunello Cucinelli - manden bag et succesrigt firma, som producerer kashmirsweatre og andet tøj.

I løbet af tre årtier forvandlede han et enmandsforetagende til et firma med flere hundrede ansatte og butikker i hele verden, som årligt omsætter for millioner. En del af overskudet har milliardæren Cucinelli brugt på at renovere Solomeo, hvor han selv bor noget af tiden, og hvor mange af hans ansatte bor. En borg er for eksempel blevet indrettet til kashmirproduktion, ligesom en smuk renæssance-villa nær ved er indrettet til kantine for personalet.

Det er dog ikke kun de ansatte, men hele byen som har fået glæde af tøjfabrikantens gavmildhed. Gader og pladser er blevet sat i stand, og byen har blandt andet fået et nyt teater, Teatro Cucinelli og et lille bibliotek med værker af berømte filosofer, som Cucinelli er inspireret af. 



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Hos Escapeaway kan vi tilbyde dig et udvalg på mere end 1.500 ferieboliger i Italien, hvilket inkluderer mange håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i Umbrien. 

Planlægger du at rejse sammen med en gruppe venner eller storfamilien, kan vi anbefale dig at overveje at leje en villa i Solomeo. Det er en chance for at få fuld råderet over pool, have osv. i ferien og ikke skulle tage hensyn til andre gæster på stedet.

Har du spørgsmål om de forskellige boligtyper, eller vil du bare gerne have hjælp til at træffe det helt rigtige valg, er du velkommen til at ringe til os for gode råd.

Transport

Der er kun 24 km til Perugia Lufthavn (Aeroporto Internazionale dell'Umbria - Perugia "San Francesco d'Assisi"), så vil du ikke køre de ca. 1900 km hertil fra Danmark, er det oplagt at flyve. Længere væk, men inden for rimelig afstand,  er desuden lufthavnene ved Ancona, Firenze, Rom og Rimini.  Medregnes disse lufthavne har du derfor en bred vifte af flyselskaber som Ryanair, easyJet, SAS og Vueling at vælge mellem, når du skal finde en passende forbindelse. 

Du kan hurtigt sammenligne aktuelle priser på rejser fra alle flyselskaber, der flyver til denne del af Italien, i søgemaskinen her hos Escapeaway. Så er du sikker på at finde den bedste pris på de flyafgange, der passer bedst til din ferie.

Der kører bus fra Perugia til Solomeo. Selv med offentlig transport er det en forholdvis hurtig tur, men ikke desto mindre foretrækker mange af vores rejsende at leje en bil i lufthavnen. En lejebil gør det ikke blot let at komme til og fra lufthavnen, men giver dig også flere muligheder for at tage på spontane udflugter i området i dit eget tempo. 

Restauranter og shopping

Der er ganske vist kun en enkelt restaurant, La Bottega Delizie & Capricci,  i Solomeo, men du skal blot køre få km for at finde endnu flere gode restauranter i nabobyerne.

I byens købmandsbutik kan du få det meste til de daglige behov, men hvis du vil tilberede egne måltider i løbet af ferien, vil du nok skulle forbi et af de større supermarkeder eller madmarkeder i en af nabobyerne.

Udflugter

Det er en kort køretur ind til den flotte middelalderby Perugia, hvor du finder et stort udvalg af restauranter, caféer og hyggelige gader med spændende butikker og flotte pladser. 

Kører du mod nordvest til Trasimenosøen, er for eksempel Castiglione del Lago midt på den vestlige side bestemt et besøg værd. 

Oplagt mål for dagsudflugter er Firenze i Toscana, som ligger inden for 2 timers kørsel. Det kan anbefales at tage tidligt på dagen, da du sagtens kan bruge en hel dag på at fordybe dig i den smukke renæssanceby.

Ønsker du at udforske regionens mange seværdigheder i selskab med en lokalkendt, certificeret guide, kan vores samarbejdspartnere tilbyde et væld af velorganiseret udflugter i Umbrien.

 

Lokale links

Hjemmeside for byen

Portræt af bysbarnet Brunello Cucinelli i The New Yorker

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Solomeo