Rejser til Bassano del Grappa

Autentisk atmosfære i hjertet af Veneto

Rejs til Bassano del Grappa for at opleve den vidunderlige kombination af middelalder, autentisk atmosfære og livligt handelsliv.

Bassano del Grappa ligger i hjertet af Veneto omgivet af kulturbyerne Vicenza, Treviso, Padova og Venedig - så der er ikke langt til kultur ad libitum. Byen har fået sit navn fra det nærliggende bjerg Monte Grappa (30 km), - og altså ikke fra snapsen af samme navn, som dog også produceres i området.

Kort over Bassano del Grappa

Klik på kortet herunder for mere information om hoteller og andre ferieboliger i byen samt afstande til lufthavne og byer i Nordeuropa.

 

Smukt middelaldercentrum

Byens smukke middelaldercentrum er gennemskåret af floden Brenta, og er forbundet med den berømte overdækkede fodgængerbro Ponte Vecchio, som blev tegnet af arkitekten Palladio i 1569. Da broen er af træ, har det dog været nødvendigt at forny den jævnligt, - senest i 1948.

Spændende markedsboder

Der foregår altid noget i byen, - og hver torsdag og lørdag fyldes byens pladser Piazza Libertà og Piazza Garibaldi af spændende markedsboder, og på den rigtige årstid får man her nogle af de mest fantastiske hvide asparges. Man spiser også godt i byen, og de mange caféer giver en rig mulighed for en opfriskende kaffe, måske med en "avec"…

Hotel, villa eller ferielejlighed?

Er du på udkig efter den perfekte feriebolig i Bassano del Grappa? I søgemaskinen her på siden finder du vores udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i og omkring den hyggelige by. 

Angiv blot datoer og antal personer for at få en oversigt over de tilgængelige ferieboliger  i din ferieperiode. Det bliver næsten ikke være nemmere at finde den perfekte feriebolig til din næste drømmeferie.

Transport

Nærmeste lufthavn til Bassano del Grappa er Treviso Lufthavn (45 km). Det er derudover også inden for forholdsvis kort afstand af lufthavnene ved blandt andet Venedig og Verona.

Mange vælger at leje en bil i lufthavnen for at komme nemt videre til ferieboligen. Desuden er man mere fri til at følge sine egne planer i ferien med en bil tilrådighed. 

Information om billeje i Treviso Lufthavn

Planlægger du i stedet at køre hertil fra Danmark, skal du nok regne med en tur på omkring 1.600 km. Det er en overkommelig afstand for de fleste, men hav dog med i tidsplanen at vejene ned gennem Europa særligt midt på sommeren kan være meget trafikeret. 

Restauranter og shopping

Udvalget af spisesteder i  Bassano del Grappa kan dække de flestes behov i ferien. Der er således nok restauranter, caféer og pizzeriaer til at prøve et nyt sted hver dag. Hvis da ikke du hurtigt finder en favorit, som skal prøves igen og igen. 

Skulle du have lyst til at tilberede egne måltider i ferien, findes der ligeledes et fint udvalg indkøbsmuligheder i byen med adskillige mindre og større supermarkeder.

Udflugter fra Bassano del Grappa

Du bor omgivet af interessante udflugtsmål i form af byer som Vicenza, Treviso, Padova og ikke mindst den berømte kanalby Venedig. 

Der venter dig dog også mange uforglemmelige ferieminder i regionens mange andre, mindre byer som for eksempel Marostica, der er kendt for en stor middelalderborg og pladsen hvorpå der hvert andet år spilles skak med levende skakbrikker!

Er du interesseret i smuk kulturhistorie er det også oplagt at bruge en dag på at besøge Le Ville Palladiane - en samling villaer fra omkring 1500-tallet, der ligger kort fra Bassano del Grappa.

Ligeledes i kort afstand finder du Prosecco vindistriktet med masser af muligheder for at udforske smukke vingårde og nyde de gode vine.

Læs mere om de mange oplevelser i Prosecco vinsdistriktet - en af Norditaliens velbevarede hemmeligheder

 

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Bassano del Grappa