Escapeaway official logo

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Campagnola

Campagnola ligger helt ned til den nordøstlige bred af Gardasøen med flot udsigt over vandet til bjergene på modsatte side. Bag ved den lille landsby rejser der sig også stejle, grønne bjerge i form af Monte Baldo-bjergkæden, som indbyder til naturskønne vandreture. Der er kun nogle få kilometer ned langs søbredden til Malcesine, som er kendt for sin borg og hvorfra du kan tage en svævebane op til  2000 meters højde for at nyde den fantastiske panormaudsigt over søen.

Aktive oplevelser for livsnydere

Hvis du rejser til Campagnola for at nyde en aktiv ferie, er vandring i bjergene langtfra eneste mulighed. Lokalt kan du for eksempel leje mountainbikes med levering ved toppen af svævebanen. Herfra kan du så ad forskellige ruter suse tilbage ned mod søen med stop undervejs ved flotte udsigtspunkter. På cykel kan du også køre en tur helt nede langs søbredden på den nye cykelsti, der i sin fulde længde (140 km) omkranser hele søen. Området her i den nordlige ende af den langstrakte Gardasø, er desuden kendt for at have gode forhold for windsurfing.

Har du din base i Campagnola, har du altså gode muligheder for at holde en aktiv ferie ved Gardasøen, hvis du ønsker. Samtidig er den lille landsbys idylliske beliggenhed også én, som indbyder til en rigtig afslappende livsnyderferie uden for meget sved på panden. Både i Campagnola og især i den større og meget charmerende naboby Malcesine finder du restauranter og simple trattoriaer, hvor du kan fordybe dig i alle den lokale gastronomis stolte traditioner eller blot nyde et glas vin, mens solen går ned bag bjergene.

Selvom Gardasøen og byerne omkring den nok vil tiltrække sig det meste af din opmærksomhed på en rejse til Campagnola, kan det også anbefales at tage på opdagelse i resten af regionen. I retning af Verone breder det berømte vindistrikt Valpolicella sig for eksempel, som du kan udforske ved at følge en officiel vinrute eller lidt mere på må og få. Her venter karrakterfulde middelalderbyer omkranset af smukke vinmarker.

Book en rejse til Campagnola i dag

I søgemaskinen her på siden finder du alle de hoteller i Campagnola og ved resten af Gardasøen, som vi nøje har udvalg for deres gode gæsteanmeldelser. Vi har også gjort det let for dig at booke flybilletter. Mange kører ned gennem Europa til Gardasøe, men du kan også spare dig selv og familien for den længe køretur og i stedet flyve til en af de nærmeste lufthavne og leje en bil her.

Når målet for din rejse er Campagnola, er Verona Lufthavn den nærmeste, men også Bergamo og lufthavnene ved Milano er oplagte muligheder. Du vælger selv om du vil rejse fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Campagnola