Villa Cordevigo Wine Relais





Officiel kategori





Vores vurdering

Den smukke Villa Cordevigo Wine Relais fra 1700-tallet ligger omgivet af vingårde og olivenlunde i kort køreafstand øst for Gardasøen. En smuk allé omkranset af cypresser fører frem til villaen, som har en tilhørende grund på 250 tønder land. Her har du det helt ideelle udgangspunkt for at opleve alt det, Gardasøen og dens omgivelser har at byde på. Herudover kan du tage på udflugt til Verona og Venedig og få endnu flere oplevelser med hjem i bagagen. De italienske haver, som omgiver hotellet, er dekoreret med statuer og spændende detaljer, og hotellet byder også på en veludstyret SPA og en restaurant med en Michelin-stjerne. Velkommen til Villa Cordevigo Wine Relais og den skønne Gardasøen.
Villa Cordevigo Wine Relais er en imponerende bygning. De gule, orange og røde facader passer overraskende godt ind i de grønne omgivelser. Bygningen går tilbage til 1700-tallet og har gennemgået flere forandringer siden renæssancetiden, men har trods det bevaret sin oprindelige atmosfære. I dag har familierne Cristoforetti og Delibori forvandlet Villa Cordevigo til en harmonisk og charmerende vingård, som forener wellness, helse og skønhed med god mad og vin. Det er det ideelle sted at tilbringe ferien, hvis du ønsker at kombinere fred og ro med spændende udflugter i omegnen.
Den grønne park indbyder til afslapning
Villa Cordevigo Wine Relais er mere end blot et hotel. Den romantiske park, der omgiver hotellet, er fyldt med gamle træer, cypresser, blomster og oaser. Udenfor parken er der vinstokke, åbne marker og skove. Det indbyder til lange gå- og cykelture, så husk endelig vandrestøvlerne. Midt i den smukke park ligger hotellets naturlige samlingspunkt, nemlig den vidunderlige pool, som indbyder til rolige stunder og ren afslapning. Poolområdet er omgivet af liggestole og store parasoller, så du kan blive beskyttet, når solen er på sit højeste. Har du lyst til at forkæle dig selv, byder La SPA Essentia på en masse forskellige behandlinger og massage.
I Italien slækker man ikke på madoplevelserne
Villa Cordevigo Wine Relais er også for dig, der elsker mad og store, gastronomiske oplevelser. På restauranten Oseleta er køkkenchefen Marco Marra ansvarlig for retterne, som afspejler den aristokratiske og noble historie om bygningen, men som også tilberedes med stor innovation og kreativitet. Hans og teamets kundskaber har givet restauranten en stjerne i Michelinguiden. Retterne ledsages af velsmagende vine fra den store vinkælder med over 600 etiketter - en af de større af slagsen i området. Her er også en lidt mere enkel restaurant, hvor måltiderne serveres ude på terrassen med udsigt over området. Her er der fokus på klassiske retter fra Italien og Veneto baseret på lokale råvarer.
Derfor skal du vælge Villa Cordevigo Wine Relais
- Du vil bo tæt på Gardasøen
- ... i en renoveret villa fra 1700-tallet
- Du vil bo i grønne omgivelser med smukke træer og planter
- Du vil kunne nyde roen og freden
- ... men også være tæt på spændende udflugtsmål
- Du vil spise godt under ferieopholdet, fx på en Michelinrestaurant
- Du vil have adgang til både pool og SPA
- God og personlig service er vigtigt for dig
Godt at vide om Villa Cordevigo Wine Relais
Da Villa Cordevigo Wine Relais ligger på landet, anbefaler vi, at du har bil til rådighed for at komme til og fra hotellet og kunne tage på udflugter i området. Der er parkering på området (også oplader til el-biler), som er gratis. Transfer til og fra lufthavnen kan arrangeres. Wi-Fi er gratis og er tilgængeligt i alle rum. Receptionen er åben 24/7. Eventuelle behandlinger i SPA bestilles og betales på hotellet. Der er elevator. Morgenmadsbuffet er tilgængelig alle dage (07.30-10.30).
Derfor skal du vælge Villa Cordevigo Wine Relais
- Nærmeste lufthavn: 23 km
- Nærmeste golfklub: ca. 14 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
Et hotel med charme og karakter