Escapeaway official logo
No Image

Fly + Hotel

Kun hotel

Rejser til Colognola Ai Colli

Historikerne er enige om, at navnet Colognola Ai Colli stemmer fra det latinske "coloniola", der betyder "lille koloni." Det der senere udviklede sig til nutidens Colognola Ai Colli, var således omkring år 100 f.Kr. formentlig en romersk "vicus". Det vil sige en militær bosættelse, som romerne placerede her for at beskytte en hovedvej, der forbandt Genova med Aquileia, der var en af romerrigets mest betydningsfulde byer.

I dag er der næppe nogen, der tænker på Colognola Ai Colli som en strategisk vigtig by at have herredømmet over. Som ferierejsende er dens beliggenhed dog ganske praktisk. Her bor du nemlig blot omkring 18 kilometer øst for Verona, som er optaget på UNESCO's verdensarvsliste og naturligvis kendt for at danne kulisse for historien om Romeo og Julie.

Til sammenligning er Colognola Ai Colli blot en lille undseelig landsby, som ikke tiltrækker sig megen opmærksomhed. Her går livet det meste af året sin stille, vante gang. Der er dog jævnligt arrangementer, hvor du kan opleve de lokale traditioner. Som for eksempel den tilbagevendende festival Sagra dei Bisi, hvor man den tredje weekend i maj fejrer den lokalt produceret ært. Denne grøntsags historiske betydning som en ressource for byen kommer tydeligt til udtryk ved at den spiller en hovedrolle et karnevalsoptog som Re Biso (ærtekonge).

Perfekt til korte og lange udflugter

Colognola Ai Colli ligger på et lille bakkedrag, så bevæger du dig for eksempel op til pladsen foran den smukke kirke, har du en skøn udsigt over landskabet. Det er præget af andre små landsbyer og talrige vinmarker. Ligegyldig hvilken retning du bevæger dig i fra Colognola Ai Colli, vil du langs de små landeveje se rækkevis af gamle vinstokke. Dette er et område, som indbyder til cykel- eller gåture for at udforske områdets vingårde og de hyggelige osteria'er - simple restauranter med enkle, men gode retter lavet af lokale råvarer på menuen.

En rejse til Colognola Ai Colli giver dig med andre ord en chance for at opleve det ægte, landlige Italien. Her kommer ikke horder af turister, og derfor har du god mulighed for at møde italienerne i deres almindelige hverdag. Samtidig har du rig mulighed for at tage på udflugter til nogle af regionens mest kendte attraktioner. Her er det selvfølgelig helt oplagt at besøge Verona, som ligger så tæt ved. Her kan du sagtens bruge et par dage på sightseeing samt på at udforske butiks- og restaurantlivet.

Takket være beliggenhed mellem Gardasøen mod vest og Venedig mod øst, kan du på en rejse til Colognola Ai Colli også nemt opleve disse smukke steder på en dagsudflugt. Har du en bil, hvilket må anbefales, er der undervejs masser af muligheder for at lade sig inspirere til afstikkere til små, mindre kendte perler af byer og seværdigheder.

Rejsegaranti

Du er i sikre hænder før, under og efter rejsen

Pakkerejser

Bestil fly, ophold og bil/transport samlet ét sted

Valgfrihed

Vælg selv hvor mange dage du ønsker at rejse

Håndplukket

Vi har personligt udvalgt alle hoteller

Hoteller i Colognola Ai Colli