Residence I Cortivi




Escapeaways vurdering

Med afslapning i højsæde
På Residence I Cortivi er der lagt op til en rolig familieferie i grønne og afslappende omgivelser. Du får rig mulighed for samvær med familien, hvad enten det er i din egen have eller ved stedets dejlige poolområde.
Residence I Cortivi ligger i centrum af den lille hyggelige by, Costermano, blot ca. 3,5 kilometer fra Garda. Der er swimmingpool, stor have og en fantastisk udsigt over marker, landsbyer og selve Gardasøen.
Renoveret landhus med pool
Indtil 1999 var I Cortivi et privat landhus, men derefter blev det gennemgribende renoveret og består i dag af ca. 15 privatejede lejligheder med privat have, hvoraf nogle ganske få udlejes til turister. Lejlighederne er fælles om den store have på ca. 5000 m² med swimmingpool og børnepool, hvorfra der er udsigt mod Gardasøen. Kommer man i bil, er der en fælles, underjordisk garage. Fra 2015 tilbydes der gratis Wi-Fi i lejlighedernes opholdsrum og ude på terrassen.
Nærområdet
I Costermano er der bl.a. bager, nogle få butikker og flere restauranter - men hvis man søger et større udvalg, må man en tur til centrum af Garda by. Stedet er fint som udgangspunkt for udflugter i området, og der er kun 8 kilometer ud til motorvejsafkørslen ved Affi. Derfra er der ca. 35 kilometer til Verona, mens der er ca. 150 kilometer til Venedig.
Fred, ro og flot udsigt
Når man først er kommet ind bag I Cortivis beskyttende mure, føler man sig mere hensat til Toscana end til Gardasøen. Der er fred og ro, og udsigten er mageløs. Kvaliteten på byggeri og indretning er høj, og alt er super velholdt. Lejlighederne er forskelligt indrettet, og har forskellige farveholdninger, men begge er pæne og i god stand, og begge har deres egen lille møblerede have. Lejlighederne ligger lige ved siden af hinanden, så de kan med fordel lejes samlet af to familier.
Derfor skal du vælge Residence I Cortivi
- Nærmeste lufthavn: 31 km
- Pool
- Internetadgang/Wi-Fi
- Børnepool el. afsnit