Rejser til Malcesine

Malcesine - byen og bjerget.  Book rejser til Malcesine ved Gardasøen - pakkerejser med fly, hotel og billeje.

Som perler på en snor ligger de populære feriebyer langs Gardasøens østlige bred - på Veneto-siden - og en af disse perler hedder Malcesine. En charmerende by, for foden af Monte Baldo og med egen borg og en afslappet atmosfære. Malcesine er med sin middelalderborg og små brolagte gader en Gardasøens mest charmerende byer. Her er stemning, handelsliv og rigeligt med gode spisesteder.

Goethe sad engang i fængsel på borgen Palazzo dei Capitani, fordi han havde roet ud på søen for at tegne borgen og blev mistænkt for at være østrigsk spion. Borgen kan i dag besøges, der er et lille museum, og en ganske flot udsigt ud over byen og søen oppe fra tårnet.

Malcesine, beliggende i Veneto-regionen i Norditalien, er ét af Gardasøens mest populære rejsemål og et ideelt udgangspunkt for en ferie ved Italiens største og mest kendte sø. Byen er mest kendt for dens maleriske skønhed, dens charmerende, brostensbelagte gader, middelalderslottet Castello Scaligero og svævebanen op til bjerget Monte Baldo.
 
De første indbyggere i området omkring Malcesine, som man har historisk vidnesbyrd om, var etruskere, der skulle være slået sig ned i området omkring 500 f.Kr. Senere - efter 15 f.Kr. - kom byen under romersk herredømme, hvorefter den - efter Roms fald - blev regeret af forskellige germanske folkeslag, såsom østgotere, alemannere og longobarder.
 
Mellem det 5. og 6. århundrede byggede longobarderne et slot på den klippe, hvor Castello Scaligero står i dag. Slottet blev dog ødelagt af frankerne i 590. Det blev senere genopbygget og faldt i hænderne på biskoppen af Verona, hvorefter det i 1277 skiftede ejermænd endnu en gang - denne gang kom det i den berømte adelige della Scala-families besiddelse, hvis navn det stadig bærer. 
 
I løbet af de næste århundreder blev både byen og slottet regeret af Viscontien af Milano (indtil 1403) og Republikken Venedig (1405-1797), kun afbrudt af en kort regeringsperiode (1506-16) under den tysk-romerske kejser Maximilian I. I 1797-98 blev området en del af det østrigske imperium, inden byen i 1866 blev en del af kongeriget Italien.

Monte Baldo og mountainbikes

Bag byen ligger bjerget Monte Baldo, og hvis man får lyst til lidt frisk luft og en vidunderlig udsigt, går der en helt ny og topmoderne svævebane op til toppen af bjerget, hvor man kan tage på trekking eller bare nyde den uspolerede natur. For de mere øvede kan det anbefales at gå turen derop, men den er lang og hård, dog ikke svær.

I Malcesine kan man leje mountainbikes, som leveres på toppen af Monte Baldo, herefter er det så op til en selv, enten at køre nordover og ned til Nago og tilbage til Malcesine, eller sydover ned til Garda og retur op til Malcesine. Begge ture er flotte, og der er gode udsigtspunkter undervejs. Prøv eventuelt også den kønne via Panoramica, som er en meget flot køretur op bag Malcesine, hvorfra der er en utrolig flot udsigt.

Surferes paradis

Fra den nordlige del af Malcesine er der utroligt gode forhold for windsurfing, vindforholdene er ofte helt forrygende, og det er dette nordlige hjørne, som helt klart er søens bedste surfersted. Fra havnen kan man slentre videre ud til en lang promenade langs med søen, som går helt ud til Val di Sogno (Drømmenes dal), et utroligt kønt område syd for byen.

Der er i det hele taget masser af muligheder for at holde en aktiv ferie ved Gardasøen, uanset om du foretrækker land eller vand.



Hotel, villa eller ferielejlighed?

Er du på udkig efter den perfekte feriebolig i Malcesine? I søgemaskinen her på siden finder du vores udvalg af håndplukkede hoteller, villaer og ferielejligheder i og omkring den hyggelige by. 

Skal du på ferie med en stor familie eller en flok venner? Lejer du en villa ved Gardasøen, har I fuld rådighed over pool, have og terrasse samt ikke mindst friheden til at være helt jer selv. 

Angiv blot datoer og antal personer for at få en oversigt over de tilgængelige ferieboliger  i din ferieperiode. Det bliver næsten ikke være nemmere at finde den perfekte bolig til din næste ferie i Italien.

Transport

Vil du rejse med fly til Italien, er Verona Lufthavn den nærmest lufthavn til Malcesine. Inden for fornuftig afstand er dog blandet andet også Bergamo Lufthavn, som primært betjenes af lavprisflyselskaber. 

Der kører busser gennem byen, men det til trods foretrækker mange af vores rejsende dog at bestille billeje til ferien. En bil gør det i de fleste tilfælde det da også betydeligt mere ubesværet at komme omkring til regionens seværdigheder og er en fordel, når der for eksempel skal handles ind. 

Vil du køre hertil fra Danmark, har du en tur på 15-1600 km i vente. Deles denne op med en overnatning undervejs eller er man flere om at køre, er afstandedn overkommelig for de fleste. Særligt i højsæsonen bør du dog tage højde for, at der kan gå ekstra tid med at komme ned gennem Europa på grund af tæt trafik.  

Restauranter og shopping

Du skal holde en meget lang ferie for at løbe tør for nye spisesteder i Malcesine. Her er en tæt koncentration af restauranter, pizzariaer og caféer.

Til de daglige fornødenheder og hvis du foretrækker selv at tilberede nogle måltider i løbet af ferien, findes der er par supermarkeder i selve byen, hvor du kan få det meste. Får du chancen kan det anbefales at besøge det ugentlige marked i Malcesine (lørdag) eller en af de andre småbyer omkring søen. Her finder du både gode lokale råvarer og har chance for at opleve et lille stykke af det italienske hverdagsliv.

Seværdigheder i Malcesine

Blandt byens største seværdigheder er det historiske slot, Castello Scaligero, der - som nævnt - har en lang historie i hænderne på forskellige herrer og folkeslag, men som i dag er åbent for offentligheden som et museum, kaldet Museo Castello Scaligero. Selv om det ikke er stort, tager det overraskende megen tid at udforske grundigt, da det huser hele tre små museer, såvel som midlertidige udstillinger. I museet er der også et rum dedikeret til den tyske forfatter Goethe, der besøgte Malcesine i 1786 og blev mistænkt for at spionere, da han ville tegne slottet. 
 
En anden af byens store seværdigheder er Palazzo dei Capitani fra det femtende århundrede, der udgjorde hovedkvarteret for de venetianske herskere i området, kaldet Capitani del Lago. En løve af Skt. Markus malet på paladsets væg er endnu en påmindelse om områdets daværende store venetianske indflydelse.
 
Aktivitetsmuligheder
Ud over disse seværdigheder findes der masser af gode muligheder for en aktiv ferie i Malcesine. Du kan f.eks. vælge at leje en mountainbike, og bede om at få den udleveret på toppen af Monte Baldo, hvorefter du kan køre tilbage til Malcesine, eller - hvis du vil på en mere krævende tur - køre sydover ned til Garda og derefter retur op til Malcesine. 
 
Hvis du interesserer dig for windsurfing, er Malcesine byen for dig; i den nordlige del af Malcesine findes nemlig nogle af søens bedste forhold for windsurfing. Hvis du derimod hellere vil vandre still og roligt omkring, kan du også vælge at tage på en vandretur op til Monte Baldo og derfra nyde den vidunderlige udsigt over området og søen. Har du hverken mod på cykling eller vandring op ad bjerget, kan du nøjes med at tage en tur med den topmoderne svævebane op til toppen af bjerget.
 
Som et alternativ til den mere krævende bjergvandring kan du tage på en spadseretur ad den lange promenade langs med søen, som går helt ud til Val di Sogno (Drømmenes dal), hvor der venter endnu en smuk udsigt.

Lokale links

På byens egen hjememside finder du flere turistinformationer - klik her

Rejser til Italien

Læs mere om Italien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Italien her

Hoteller i Malcesine

Hvad siger gæsterne i Malcesine?

9,0
Samlet gæstebedømmelser
Baseret på 18 anmeldelser